Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glidelyd - glidende Lønningsskala - glidende Toldskala - glidende Tøjler - Glider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at t-Lukket foran i Munden dannes, medens
Bagtungen endnu danner det til k hørende
Lukke; i saa Tilfælde slipper der ingen Luft ud
mellem Beg. af k og Slutn. af t, og der høres
altsaa ingen G.; det er den alm. Udtale i dansk
Akt. Eller k-Lukket kan løsnes, inden
t-Lukket dannes, hvorved k’s Fraglidning bliver
hørlig; det er Franskmændenes alm. Udtale i
Ord som acte. En særlig Rolle spiller Fragangen
ved Lukkelyd, da disse egl. først derved bliver
hørlige (smlg. Eksplosiv). Ved ganske
enkelte Lyd indtager Organerne ikke i noget
enkelt Øjeblik nogen fast Stilling, men er
stadig i Bevægelse; dette er saaledes Tilfældet
med det dialektale østnorske og sv. saakaldte
»tykke l«, der bestaar i et enkelt, meget
hurtigt Slag af den tilbagebøjede Tungespids
fremefter. I andre Tilfælde er de øvre Taleorganer
(Læber, Tunge, Ganesejl) i een bestemt
Stilling, medens Stemmebaandene skifter Stilling;
saaledes glider Stemmebaandene ved en alm.
Udtale af l efter k, f. Eks. i klage, fra den helt
aabne Stilling, de har ved de ustemte Lyd, til
den næsten tillukkede Stilling, der kræves, for
at Stemme kan indtræde, saa at man knapt
kan vide, om Stemmen er begyndt at klinge,
medens l’et varer, ell. først i det Øjeblik, da
den flg. Vokal begynder; her har vi altsaa en
Stemmeglidelyd. Den modsatte Bevægelse kan
iagttages f. Eks. under Udtalen af den sidste
Lyd i eng. his foran en Pause. (Litt.: O.
Jespersen, »Fonetik« [1899], Kap. XXI).
O. Jsp.
glidende Lønningsskala (eng. sliding scale)
foreligger, naar Lønningsoverenskomsten gaar
ud paa, at Lønnen skal stige og falde med
Produktets Prisforandringer i vedk. Industri.
Arbejdsgiver og Arbejder bliver i saa Tilfælde
enige om en bestemt Normal (standard)-Løn
og en bestemt Normal (standard)-Pris for
Produktet; efter som denne stiger ell. synker,
følger Arbejdslønnen med i et bestemt, aftalt
Forhold. Systemet kom op i 1860’erne og fandt
i England og Nordamerika i 1870’erne og
1880’erne ikke ringe Anvendelse i Kulgruberne og
ved Jernhyttedriften. I Løbet af 1890’erne er
det dog atter forladt for Arbejdet i
Kulgruberne, og i den eng. Jernhyttedrift er der nu
næppe mere end et halvt Hundrede Tusinde
Arbejdere, der faar deres Løn reguleret paa
denne Vis.
K. R.-H.
glidende Toldskala taler man om, naar
en Toldsats i Stedet for, som det nu altid er
Tilfældet, at være fast, retter sig efter Prisen
paa vedk. Vare, stiger, naar Prisen synker, og
falder, naar Prisen er opadgaaende. Systemet
har næsten alene været brugt ved Korn og
Mel, men har for disse Varer ogsaa været
prøvet i adskillige Lande, saaledes i Frankrig,
Belgien, Holland og Sverige, men dog særlig i
England. Her var den glidende Skala i Brug
allerede i 18. Aarh., men udformedes dog
navnlig ved Kornloven af 1828, hvorefter f. Eks. for
Hvede Tolden kun var 1 sh., naar Prisen var
73 sh. pr Quarter, men dernæst steg,
efterhaanden som Hvedeprisen dalede, indtil den
naaede 20 sh., naar Prisen var 66 sh., og
yderligere fortsat steg med 1 sh. for hver 1 sh.,
Prisen sank. — Hensigten var at opretholde
en fast Pris og gøre Hjemmemarkedet
uafhængigt af Datidens stærkt svingende Kornpriser
paa Verdensmarkedet, uanset om der til
Udfyldning af Landets egen Avl efter Høstens
Udfald i større ell. mindre Grad krævedes
Tilførsel ude fra. Det tilsigtede Maal naaedes dog
slet ikke. Tværtimod befordredes
Spekulationen, hvormed fulgte meget store
Prissvingninger. Der skete ingen Indførsel, før
Kornpriserne var steget saa stærkt, at Tolden havde naaet
sit laveste Punkt, hvorpaa der pludselig
kastedes store Masser af udenlandsk Korn ind
paa Markedet, der trykkede Priserne langt
ned. I England forsvandt Systemet først ved
Kornlovens Ophævelse 1846, men nu er det
overalt forladt, og om det end i nyere Tid
har fundet Forsvarere, er det dog ikke paa ny
blevet taget op.
K. R.-H.
glidende Tøjler er Tøjler, hvis ene Ende
er fastgjort i Sadlen og derfra føres gennem
Mundbidets Ringe til Rytterens Haand. Deres
Virkning er meget betydelig m. H. t. at bøje
Halsen paa en Hest, men deres Anvendelse
maa ligesom alle andre voldsomme Midler
under Hestedressur siges at tilhøre en svunden
Tid.
(C. G. B.). O. P.
Glider er en Maskindel, som bevæger sig
glidende paa en Flade, mod hvilken den slutter
tæt, og hvori der findes en ell. fl. Aabninger,
som G. snart dækker, snart afdækker. Den
hyppigste Anvendelse af G. er
til at lede Dampen til og fra
de to Ender af en
Dampmaskines Cylinder. Fig 1 viser
den simpleste Form af en
saadan G., Skuffe-G. g.
Cylinderen er tænkt staaende, og G.
bevæges op og ned ved
Stangen s, der trækkes af en
Ekscenter (s. d.) paa Maskinens
Hovedaksel. G. er indesluttet i
en lukket Kasse, k, G.-Kassen,
hvortil Kraftdampen fra
Dampkedlen ledes. I den tegnede
Stilling af G.,
Midtstillingen, dækker den begge
Aabningerne a1 og a2 i den Flade,
Gliderspejlet, hvorpaa den
glider, men naar den bevæger
sig nedad, aabner den
Forbindelse mellem G. Kassen og
Aab-ningen a1, hvorigennem Dampen strømmer ind
foroven i Cylinderen og driver Stemplet ned.
Samtidig aabnes der Forbindelse mellem a2 og
G.’s indre Hulhed, saa Dampen fra Cylinderens
nederste Ende kan strømme derigennem til a3,
hvorfra den ledes bort. Omvendt, naar G.
bevæger sig opad.
I Midtstillingen dækker G. Aabningerne saa
rigeligt, at den ogsaa dækker et Stykke e
uden for og i inden for Aabningerne. e kaldes
den ydre Dækning ell. Yderlappen
og i den indre Dækning ell.
Inderlappen. Af disse Størrelser samt af
Ekscentrikkens Ekscentricitet og Stilling paa Akslen
afhænger væsentlig G.’s Virkning.
Den Dampfordeling, der forlanges af G., er
flg.: Sæt, at Stemplet staar i sin øverste
Fig. 1.
Skuffeglider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
