Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Globus - Globus pallidus - Glockendon, Albert og Albert og Nicolas - Glockerit - Glocosporium - gloende Kugler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere, men et Træsnitaftryk af G.-Striberne) og
1533 (ligeledes i Weimar), af Gemma Frisius og
Mercator (1541). I 17. Aarh. var Blaeu, Bartsch,
Coronelli, Langren og Weigel de mest kendte
G.-Forfærdigere. Berømtest fra denne Tid er
den gottorpske ell. Gollery’ske Himmel-G., som
Hertug Frederik af Holsten lod forfærdige
(1656—64) ved Adam Olearius og Mekanikeren Andr.
Busch; siden 1713 befinder den sig i
Petrograd.
Medens de foreg. Aarh.’s G. udmærkede sig
ved deres Størrelse og deres deraf flg.
Kostbarhed, som lagde væsentlige Hindringer i Vejen
for, at G. kunde blive brugt i den geogr.
Undervisning, har man i vor Tid bragt det derhen
at kunne forfærdige G., som ved deres
omhyggelige Udførelse inden for rimelige
Dimensioner kan benyttes med Fordel i den mat.
Geografiundervisning til Løsning af
Spørgsmaalet om f. Eks. et bestemt Steds Dagslængde
med Angivelse af Klokkeslettet for Solens Op-
og Nedgang en angiven Dag i Aaret, o. s. v.
For at kunne benytte G. hertil maa den
forsynes med enkelte Biapparater. Til disse hører
en Messingring med Gradinddeling, der gaar
gennem begge Poler og her er fæstet til G.,
hvorved G.’s Akse kan gives en hvilken som
helst Hældning mod Horisonten, en horisontal
Ring, hvis Plan halverer G. og (altsaa forestiller
Horisonten (paa Jord-G. den sande Horisont for
dens øverste ell. nederste Punkt, paa
Himmel-G. Horisonten for det Sted paa Jorden, hvis
Bredde er lig den Vinkel, G.’s Akse danner
med dette Plan), og som tillige indeholder en
Kalender omfattende Maanedernes Navne og
Solens Sted i Dyrekredsen, til en hvilken som
helst Dag af Maaneden, en i den ene Ende af
Omdrejningsaksen anbragt lille Cirkel —
saakaldet Rose —, der er inddelt i 24 lige Dele,
Timer, og forsynet med en Viser, som med
haard Friktion er drejbar om Aksen, hvorved
man direkte kan aflæse, hvor meget G. har
drejet sig, samt tillige en Kvadrant af
Messingblik, der er forsynet med en Gradinddeling, og
som kan lægges umiddelbart an mod G.;
Afstanden mellem to Punkter, der ikke ligger i
samme Meridian ell. paa Ækvator, kan da
direkte aflæses. Til Orientering af G. hører der
ogsaa et Kompas.
Foruden disse alm. Himmel- og Jord-G. har
man konstrueret G. efter andre Principper.
Saaledes forfærdigede C. Garthe 1827 en
Kosmo-G., som bestod af en af to Glashalvkugler
dannet Himmel-G., i hvis Centrum han
anbragte en Jordkugle af Træ. Svenskeren K. H.
Sohlberg fyldte denne Glaskugle halvt med
blaafarvet Vand, hvis Overflade fremstillede
Horisonten. Relief-G. har i den senere Tid mere
tabt sin Bet., da Højdeforholdene her maa blive
stærkt overdrevne, hvis man tillige vil
fremstille Jordoverfladens Bundplastik. En
ejendommelig Jord-G. lavede Wyld 1851 i sin
Georama, en hul G., i hvis Indre der var
anbragt Galerier, hvorfra man betragter de paa
den indre Kugleoverflade fremstillede Lande,
Bjerge, Haver, Floder etc. Paa
Paris-Udstillingen 1889 havde man Lejlighed til at se en
kolossal Jord-G., der gik gennem fl. Etager, og
paa hvis ydre Overflade Landenes Konturer,
Bjerge, Floder etc. var indtegnede. En
Himmel-G. med bevægelig Pol til at vise
Præcessionens Virkning blev konstrueret af Cassini
og Vogt. (Litt.: Hermann Haack,
»Studien am G.« [Gotha 1915]; Günther, »Erd-
und Himmelsgloben, ihre Geschichte und
Konstruktion« [Leipzig 1895]; en fri Bearbejdelse
af Fiorini’s Le sfere cosmografiche e
specialmente le sfere terrestri; Heinrich Vogt,
»Der Präzessions-G.« [Breslau 1912]).
J. Fr. S.
Globus pallidus, se Hjerne.
Glockendon [’glåkəndo.n], tysk Maler- og
Kobberstikkerfamilie, der blomstrede i 15. og
16. Aarh. 1) Albert (den Æ.), f. i Nürnberg
omtr. 1432, uddannet efter Rog. v. d. Weyden,
arbejdede i Würzburg 1481—85 og kopierede
især efter Schongauer’s Stik. 2) Af Albert
(den Y.), levende i Nürnberg 1531—43, har
Biblioteket i Berlin en Kalender med Miniaturer,
og i Samlingen Derschau i Nürnberg findes
Glasmalerier af ham. 3) Nicolas G., vist
Broder til Albert den Y., d. 1560, har
udmærket illustreret et Missale fra 1524 i Biblioteket
i Aschaffenburg med Kopier efter Schongauer,
Cranach, Dürer og med Arabesker; lgn.
Miniaturer af N. G. i Bibliotekerne i Wolfenbüttel
og Bamberg. Han var en af sin Tids mest
fremragende Miniaturister, forsaavidt ikke nogen
original Kunstner, som hans Figurkompositioner
oftest er laante fra andre, men ejendommelig
i sin elskelige Opfattelse af Personerne og sin
Stemningsfylde, sit fromme Sindelag og sit
Lune; det landskabelige behandlede han med
Mesterskab. Ofte viser han sig svag i
Tegningen, men han var en indtagende Kolorist og
som Tekniker en af Fagets bedste.
S. M.
Glockerit (Vitriolokker), et kompakt,
drypstensformet ell. jordagtigt Mineral af brun
Farve, bestaar af Jerntveilte, Svovlsyre og Vand
og forekommer som et Forvitringsprodukt af
Svovlkis.
(N. V. U.). O. B. B.
Glocosporium, Slægt af ufuldstændig kendte
Svampe, med encellede, farveløse Knopceller,
der udvikles i tætte Grupper under
Værtplanternes Overhud, som sprænges, naar Sporerne
er modne. Adskillige Arter af G. er farlige
Snyltere, saaledes G. Lindemuthianum, der
fremkalder den saakaldte »Bønnesyge« hos
Havebønner; Stængler, Blade og Bælge bliver
brunplettede; i fugtige Aar dræbes mange
Planter paa et tidligt Udviklingstrin; Bønnesygen
bekæmpes enten ved Dyrkning af
modstandsdygtige Sorter ell. ved Udsæd af smittefri Frø,
avlede i pletfri Bælge. I de seneste Aar har
man fundet, at fl. Arter af G. er Udviklingstrin
af Kernesvampe og Skivesvampe, særlig
hørende til Slægterne Glomerella og Pseudopeziza.
F. K. R.
gloende Kugler anvendtes tidligere til at
udskydes af de glatløbede Kanoner for derved
at tænde Ild i Skibe, Bygninger o. l. Ved
Skydning med g. K. anvendtes en særegen
Ladningsmaade, idet man oven paa Kardusen først
kom en tør Høprop, derpaa en fugtig
Forladning af snoede Hø- ell. Halmbaand, dernæst
Kuglen og endelig atter en Forladning.
Kuglerne glødedes i de saakaldte Kugleovne.
H. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
