Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glogau - Glogovács - Gloin - Gioiopeltis - Gloire de Lorraine - Glomeridæ - Glomeratus - Glommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glogau [’glo.ga^u]. By og Fæstning i preuss.
Prov. Schlesien i Regeringsdistriktet Liegnitz,
ligger paa begge Sider af Oder og er
Knudepunkt for Jernbanelinierne Lissa—Sagan og
Breslau—Raudten. (1910) 24524 Indb., hvoraf
over 7000 Katolikker. G. har 6 Kirker,
deriblandt den got. Domkirke paa en Ø i Oder,
samt et Slot i Renaissancestil, et nyt Raadhus,
et Militærhospital og 2 Gymnasier. Industrien
omfatter især Fabrikation af Maskiner og
Møbler; der findes ogsaa en stor litografisk Anstalt
med kartografisk Institut. Handelen, der støttes
ved en Filial af Rigsbanken, omfatter især Uld,
Korn, Tømmer, Vin og Kvæg. G. var allerede
i Beg. af 11. Aarh. en befæstet By og blev 1252
Hovedstad i Fyrstendømmet G. 1632 blev G.
erobret af de forbundne Sachsere, Svenskere og
Brandenburgere, 1633 besat af de kejserlige,
men 1642 atter taget med Storm af Torstenson
og holdt besat indtil Fredsslutningen. 1741 blev
G. stormet af Preusserne, i hvis Besiddelse den
forblev. Efter Slaget ved Jena kom den i
Hænderne paa Franskmændene, som forsvarede den
haardnakket 1812—14. I nyere Tid er
Fæstningsværkerne flyttet ud fra Byen, hvorved
denne har faaet Plads til Udvidelse.
G. Ht.
Glogovács [’glogova.ts]. By i Ungarn, Komitat
Arad, ved Jernbanen Arad-Tovis, med c. 5000
tyske Indb., Tobaksavl og Mølledrift. Iflg.
Sagnet laa her en gl By Orod ell. Arad, som blev
ødelagt i Tyrkerkrigene.
G. Ht.
Gloin, i nordisk Mytologi Navn paa en af
Dværgene (»den lysende«).
G. K-n.
Gioiopeltis, Slægt af Rødalger af Gruppen
Cryptonemiales (se Alger, S. 497), har
hjemme ved Asiens Stillehavskyster. En Art (G.
tenax) anvendes i Kina til Fremstilling af en
sejg Lim, andre Arter benyttes i Japan som
Næringsmiddel.
C. H. O.
Gloire de Lorraine [glwa.r-dö-lå’ræ.n], se
Begonia.
Glomeridæ, se Tusindben.
Glomeratus, se Nyrer.
Glommen, Norges største Elv, har sine
Kilder bl. Fjeldene N. f. Røros i Sør Trøndelag
Fylke; den løber under Navn af
Busjøelven ud af det paa 62° 53′ 30″ n. Br., 1° 4′
Længde Ø. f. Kria liggende lille Vand
Busjøen, løber herfra i S. til Riasten Vand,
forlader dette — fremdeles i sydlig Retning —
under Navn af Storelven og falder i Rien Sjø.
Fra dennes sydlige Ende rinder Elven, nu
benævnt G., ud i den 44 km2 store Indsø
Aursunden NØ. f. Røros. Herfra flyder den først
c. 21 km V. over og gennemstrømmer derefter
i sydlig Hovedretning Østerdalen og Solør,
svinger ved Kongsvinger omtr. i ret Vinkel mod
V., men bøjer igen ved Skarnes i Retning SV.,
indtil den falder ud i Indsøen Øieren, hvis
Længderetning er N. til S. Efter Udløbet af
denne Sø løber G. i Hovedretning S., indtil den
ved Fredrikstad falder ud i Fjorden.
G. passerer i sit 600 km lange Løb
en Del af Sør-Trøndelag Fylke, Hedmark,
Akershus og Østfold Fylke. Nedslagsdistriktet
er, naar Gudbrandsdals Vasdraget medregnes,
41823 km2 ell. 1/8 af Norge. Af Tilløb mærkes
Tónna, Folla, Atna, Aasta, den mægtige Rena
og Flisa fra NØ., Odalsvasdraget og Vormen
fra N., hvorved den sidste tilføres
Gudbrandsdalslaagens og Mjøsens vældige Vandmasser.
Fra Aursunden (696 m o. H.) til Skarnes (138
m o. H.) flyder G. jævnt strømmende uden
betydelige Fossefald; mærkes kan dog
Kuraasfossene (15 m), c. 600 HK., som giver Drivkraft
og Lys til Røros. I Elverum dannes Strandfos
(7 m), Prestefos (5 m) og Skjæfstadfos (7 m).
Mellem Elverum og Kongsvinger Braskerudfos
(7 m), Eidsfossen (2,5 m), Norsfossene (3,2 m).
Mellem Skarnes og Øieren Funnefossen (11 m),
Raanaasfos (12 m) og Bingsfos (7 m). Ndf.
Øieren findes de mægtigste Vandfald: Mørkfos
(11 m, 23100 HK.), Halfredfos (10 m, 20900 HK.,
Kykkelsrud Fos (19 m, 41800 HK.), Vammafos
(6 m, 58300 HK.), Sarpsfos (22 m, 44000 HK.).
I alt repræsenterer 23 Vandfald i G. tilsammen
275745 eff. HK.
Gentagne Gange har der været Tale om at
kanalisere G. for Dampskibsfart, uden at dette
dog endnu har nogen Udsigt til at blive til
Virkelighed. Den er dog allerede nu enkelte
Steder farbar med Dampskibe, saaledes i Solør
(mellem Eidsfos og Nordfossene), fra Haga op
over Vormen til Mjøsen, i Eidsberg og ved
Mundingen fra Fredrikstad op over til
Sarpsfossen.
Som Fløtningselv er G. af overordentlig Bet.,
og den fremdriver et større Tømmerkvantum
end noget andet Vasdrag i Skandinavien og
Finland.
Det Skovareal, hvorfra Tømmer fløtes i G.,
opgives til 15132 km2. En Hindring for
Fletningen danner Partierne ved Elverum Bro,
Braskerudfossen og Raanaasfossen; her samler
der sig undertiden uhyre Bjerge af Tømmer.
Tidligere var Sarpsfossen en væsentlig
Hindring, idet meget Tømmer knustes ved
Passagen over det høje Fald; nu er dette ikke
længere Tilfældet, idet der er bygget en
Tunnel fra Bjørnstadvand til Visterflo.
Hovedfløtningen, Direktionsfløtningen kaldet, begynder
ved Follas Forening med G. ved Steibroen i
Lille-Elvedalen. Herfra og til Fetsund ved
Øieren besørges Fløtningen ved Kria
Tømmerdirektion. Denne Fløtning begynder omkr. 1.
Maj og afsluttes i Septbr-Oktbr. Fløtningen fra
Fetsund til Fredrikstad besørges af Fredrikstad
Tømmerdirektion. Fløtningen overfor Steibroen
og i G.’s Bielve benævnes Tverelvfløtningen,
varer c. 1 Maaned, beskæftiger c. 100 Mand og
er som Regel afsluttet omkr. Skt Hans. Ved
Fetsund Lense, hvor Tømmeret sorteres (c. 4/5
fløtes videre over Øieren), beskæftiges i den
travleste Tid 600 Mand. Gennemsnitlig er der
i Perioden 1901—05 nedfløtet gennem G. 533000
Tylvter Tømmer aarlig. Hertil kommer fra
Gudbrandsdalslaagen i samme Periode 71683
Tylvter aarlig.
Over G. fører fl. Broer, saaledes Jernbane-
og Vejbro ved Sarpsborg, Vejbro ved Fossum,
Jernbanebro ved Langenes, ny Jernbane- og
Vejbro ved Fetsund, Vejbro ved Aarnes,
Skarnes, Sander, Kongsvinger, Sandstad i Grue,
Flisen, Elverum Haug (3 km S. f. Elverum) og
Rena, Jernbanebro ved Stenviken, Vejbro ved
Lille Elvedalen, Tønset, Tolgen, Os og Røros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
