Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnaverpindsvin - Gnaverpungdyr - Gnavspor - Gneditsch, Nikolaj Ivanovitsch - Gneisenau, August Wilhelm Anton Neidhart - Gneist, Heinrich Rudolf Hermann Friedrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyd. Fødderne med 5 Tæer, væbnede med
korte, brede Kløer. Ophidset ell. i Fare skyder
den Ryg og lader de oprettede, vidt udspilede
Pigge dirre og frembringer med disse og med
Halen en raslende Lyd; den vender da Halen
mod Angriberen og giver, hvæsende, smaa Sæt.
Enlige Natdyr, der kan vise sig om Dagen,
men for øvrigt sover i selvgravede Huler ell.
i Klipperevner. Føden Urter, Blade, Bark,
saftige Rødder, Knolde o. l. Planteføde. Ret
træge Dyr, der dog kan løbe hurtigt. Faar 2—4
Unger, der fødes med bløde Pigge, der ligger
tæt til Kroppen. Jages ret ivrigt, da Kødet skal
være velsmagende. Nær beslægtede Arter i
Sydafrika (H. africæ-australis) og i Indien (H.
leucura); 4—5 mindre Arter, uden Manker,
findes i Ostindien og paa de ind. Øer. Til en
afvigende Slægt (Atherura) hører de meget
mindre, kvasthalede G., med lang Hale,
beklædt med Børster og Skæl, i Enden med en
Dusk stilkede, flade, tynde Hornplader.
Kroppen dækket med korte Pigge. 2 Arter, med
sorte Halehornplader, i Bagindien og paa de
malayiske Øer, 1 Art, med hvide
Halehornplader, i Vestafrika. Deres Kroplængde c.
40 cm.
2) Den ny Verdens G. (Synetherinæ) er
næsten alle klatrende Former, med fuldstændige
Nøgleben, ikke kløftede Læber, lange,
krumme Kløer, vortede Fodsaaler, der paa
Bagfødderne er drejede indad. Mangler Tommel. 4
Patter. Halen lang, ofte uddannet som en Sno-
ell. Gribehale, med tynd, smidig Spids, nøgen
paa Oversiden, rulles ind opad. Piggene korte,
indblandede i et langt Haarlag, afbrækkes let
og bliver siddende i Angriberens Gab ell.
Legeme, hvor de skal kunne foraarsage Døden.
Hertil Træpindsvinene (Sphingurus ell.
Cercolabes), langsomme og sløve Dyr, der lever
i det tropiske Amerikas Skove, klatrende i
Træerne, hvor de fortærer Blade, Frugter og Bark;
mest kendt er Cuandu’en (C. prehensilis),
der ogsaa har Pigge paa Bugen; Kroplængde
50 cm, Halen lige saa lang. En anden Art er
Cuiy’en (C. villosus), begge kun med 4
Bagtæer. Afvigende er det Kanadiske G. eller
Urzon’en (Erethizon dorsatus), der har lange
Børstehaar, som næsten helt skjuler de korte
Pigge; kun 4 Fortæer og kort, flad, afstumpet
Hale. Kroplængde 80 cm. Udbredt i Kanadas
og de Forenede Staters Naaleskove ned til
Kentucky og Virginia. Lever for en stor Del af
Bark; jages og spises af Indianerne.
R. Hg.
Gnaverpungdyr, se Vombat.
Gnavspor kaldes de Mærker, som træædende
Pattedyr ell. Insekter efterlader paa Bark ell.
Ved, og hvorefter man ofte kan bestemme
Skadedyrets Art.
C. V. P.
Gneditsch [’gnjedit∫], Nikolaj
Ivanovitsch, russ. Digter, f. i Poltava 1784, d. i
Petrograd 1833. G. fuldendte sine Studier i
klass. Sprog ved Univ. i Moskva. I 19 Aars
Alderen fik han en Stilling i
Undervisningsministeriet, men syg, som han stadig var, maatte
han i en ung Alder opgive sit Arbejde. Greben
af Begejstring for græsk Aandsliv arbejdede
han i 20 Aar paa en Oversættelse af Homer’s
Iliade. Den udkom 1829 (3. Opl. 1862) og gjorde
megen og fortjent Lykke; i fl. Retninger er den et
Mesterværk, prangende i Højhed og Ro, men
Sproget er tvungent, gammelt og stundom stift.
G. kunde ikke bekvemme sig til at slippe de
kirkeslaviske Former. Senere oversatte han
Shakespeare’s »King Lear« og Voltaire’s »Tancred«.
Bedst af hans egne Poesier er en yndefuld
Idyl: »Homers Fødsel«. Under den græske
Frihedskrig oversatte G. en Samling nygræske
Folkeviser, der udkom 1825.
(A. M. B.). H. C-e.
Gneisenau [’gna^izəna^u], August Wilhelm
Anton Neidhart, Greve, preuss.
Generalfeltmarskal, f. 27. Oktbr 1760 i Schilda i Sachsen,
d. 24. Aug. 1831 i Posen. Han studerede først i
Erfurt, men traadte allerede 1778 i østerr. og
Aaret efter i Markgrev Alexander af
Ansbach-Bayreuth’s Tjeneste, hvor han 1782 udnævntes
til Officer og gik til Amerika for at bekæmpe
de mod England oprørske Kolonier. Om end G.
ikke her kom til at deltage i Kampen, saa var
denne Rejse dog af ikke ringe Bet. for hans
militære Uddannelse. 1786 kom G. i preussisk
Tjeneste, var med under Felttoget i Polen 1794,
blev 1795 Kaptajn og hengav sig i den derefter
flg. lange Fredsperiode til militære og politiske
Studier. 1806 deltog han i Kampen ved
Saalfeld, hvor han saaredes, og i Slaget ved Jena
i Hohenlohe’s Stab. Samme Aar udnævntes han
til Major. 1807 udmærkede han sig i en særlig
Grad ved Forsvaret af Colberg, forfremmedes
til Oberstløjtnant og blev Medlem af
Reorganisationskommissionen, hvor han virkede med en
sjælden Duelighed og Energi, besjælet af en
urokkelig Tro paa Fædrelandets Genoprejsning.
1809 blev han Oberst, men traadte s. A. ud af
Tjenesten, berejste særlig England, Sverige og
Rusland og anvendtes gentagne Gange i vigtige
diplomatiske Sendelser. Ved Krigens Udbrud
1813 ansattes han som Generalmajor i Blücher’s
Korps og efter Scharnhorst’s Død som Chef for
den Schlesiske Hærs Generalstab. I denne
Stilling virkede han med fremragende Dygtighed
under Befrielseskrigen og har en meget
væsentlig Del i de af Blücher under Felttoget 1814
opnaaede Resultater. Efter Slaget ved Leipzig
udnævntes han til Generalløjtnant og ophøjedes
i Grevestanden efter Paris-Freden. Ved
Napoleon’s Tilbagekomst fra Elba blev han igen
Generalstabschef i Blücher’s Korps og ordnede
efter Slaget ved Ligny selvstændig Tilbagetoget
saaledes, at Korpset kom til at gribe afgørende
ind ved Waterloo, hvor G. ved en energisk
Forfølgning øgede Sejrens Resultat. Han udnævntes
til General i Infanteriet, og efter det andet
Indtog i Paris blev han kommanderende
General for 8. Armékorps, hvilken Post han dog
allerede nedlagde 1816. 1818 ansattes han som
Guvernør i Berlin og blev Medlem af
Statsraadet samt 1825 Generalfeltmarskal. Ved
Udbruddet af den polske Opstand 1831 fik han
Overkommandoen over 4. preuss. Armékorps og
rykkede ind i Posen, hvor han kort efter døde
af Kolera. (Litt.: H. Pertz og Delbrück,
»Das Leben des Feldmarschalls N. v. G.«
[Berlin 1864—1880]).
B. P. B.
Gneist [gna^ist], Heinrich Rudolf
Hermann Friedrich von, tysk
Retslærd og Politiker, f. 13. Aug. 1816 i Berlin, d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
