Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gneist, Heinrich Rudolf Hermann Friedrich von - Gnejs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smst. 22. Juli 1895, ansat 1836 ved
Kammerretten i Berlin, Dr. jur. 1838, 1839 tillige
Privatdocent i Berlin, 1844 Prof. ekstraord., 1846—50
Hjælpedommer ved Overtribunalet, 1858 Prof.
ord., 1875
tillige Dommer
ved
Overforvaltningsretten.
1848 traadte G.
ind i Berlins
Borgerrepræsentation, fra
1858—93
Medlem af det
preuss.
Underhus, tillige
1868—84 af
Rigsdagen, 1884 af
Statsraadet.
Som Retslærd
udgik G. fra
den historiske
Skole. Hans
første Skrifter
omhandlede Romerretten: »Die Formellen
Verträge des neueren römischen Obligationenrechts
in Vergleichung mit den Geschäftsformen des
griechischen Rechts« (1845) o. a. Hans
Forelæsninger angik i lange Tider Pandekt- og
Strafferet, Civil- og Straffeproces. Med sit Skr
»Die Bildung der Geschworenengerichte in
Deutschland« (1849), fremkaldt ved
Overvejelser om processuelle Reformer i Tyskland og
Studiet af fransk, engelsk og belgisk Retsvæsen,
gjorde han Overgangen til sit Livs egentlige
Hovedarbejde, Studiet af den engelske
Forfatnings- og Forvaltningsret, et Arbejde, der
skaffede ham rig Paaskønnelse i England og i
Tyskland gav ham en overordentlig Indflydelse
ikke alene som Statsretsteoretiker; men ogsaa
paa Udviklingen af den administrative
Lovgivning. Foruden i mindre Skr — »Adel und
Ritterschaft in England« (1853) — granskede han
det engelske selfgovernment i det berømte
»Das heutige englische Verfassungs- und
Verwaltungsrecht« (I. 1857, II. 1860, 3. Opl. af I.
i to Bd under noget andet Titel 1871, af II. i to
Bd 1884), hvortil sluttede sig »Englische
Verfassungsgeschichte« (1882) og »Das englische
Parlament in tausendjährigen Wandlungen vom
9. bis zum Ende des 19. Jahrhunderts« (2. Opl.
1886) og en Rk. Afhandlinger o. l. Bro mellem
sine engelske Studier og sit Arbejde for
Hjemlandets Ret slog han i Værker som »Budget
und Gesetz nach dem konstitutionellen
Staatsrecht Englands mit Rücksicht auf die deutsche
Reichsverfassung« (1867) og særlig det
betydningsfulde »Verwaltung Justiz Rechtsweg
Staatsverwaltung und Selbstverwaltung nach
englischen und deutschen Verhältnissen mit
besonderer Rücksicht auf Verwaltungsreformen u.
Kreis-Ordnungen in Preussen« (1869) og »Der
Rechtsstaat« (1872, 2. Opl. med noget anden
Titel); den preussiske Kredsordning af 13.
Decbr 1872, Oprettelsen af den preussiske
Overforvaltningsret o. a. blev den praktiske
Virkeliggørelse af G.’s Ideer. »Selvforvaltning« og
»Retsstat« var G.’s ledende Tanker, udviklet
ved Studiet af Hegel og Lorenz v. Stein. For
Domstolenes Uafhængighed, for Advokaturens
Frihed, for Folkeskolens Selvstyre traadte han
altid ivrig i Skranken — »Die konfessionelle
Schule. Ihre Unzulässigkeit nach preussischen
Landesgesetzen und die Notwendigkeit eines
Verwaltungsgerichtshofes« (1869), »Freie
Advocatur. Die erste Forderung aller Justitzreform«
(1867) o. fl. a. Ogsaa med finansielle- og
Skatte-Spørgsmaal, kirke- og socialpolitiske
Problemer syslede G., og hans utrættelige Pen var
ogsaa litterært virksom paa disse Felter —
I »Gesetz und Budget. Constitutionelle
Streitfragen aus der preussischen Ministerkrisis vom
März 1878« (1879), »Die Preussische
Finanzreform durch Regulierung der
Gemeindesteuern« (1881), »Die nationale Rechtsidee von
den Ständen und das preussische
Dreiklassenwahlsystem« (1894) o. a. I den tyske
Jurist-Verden indtog G. en af Hæderspladserne —
i en lang Aarrække f. Eks. Præsident for
Juristmøderne — og ogsaa uden for Tyskland
regnedes han bl. Tidens største Navne; det
fremadstræbende Japan henvendte sig til ham om
statsretlig Hjælp. Han var en af Stifterne af
Foreningen for Socialpolitik, interesserede sig
varmt for Forbedring af Arbejdernes Kaar, var
saaledes Medudgiver af Tidsskriftet »Der
Arbeiterfreund« o. a. Som Politiker tilhørte G.
det nationalliberale Parti og delte dettes
politiske Skæbne, snart i Opposition, snart i
Tilslutning til Regeringen. Han optraadte for
Socialist-Loven bl. a. i »Das Reichsgesetz gegen
die gemeingefährlichen Bestrebungen der
Sozialdemokratie staatsrechtlich erörtert« (2.
Udg. 1878). Kronprins Friedrich Wilhelm
valgte G. til Lærer for den senere Kejser Wilhelm
II. I »Levned. Et Tiaar« (1907) S. 373—74
omtaler Georg Brandes et Møde med G. (Litt.:
E. H. (ertzberg) i »Tidsskrift for
Retsvidenskab« VIII [1895], S. 529—33; Otto
Gierke, »R. v. G.« [Berlin 1896]; Karl
Walcker, »R. v. G.« [Berlin s. A.]; L.
Mechelin i »Tidskrift utg. af Juridiska
Föreningen i Finland« XXXII [1896], S. 1—8]).
Fz. D.
 |
| H. R. H. F. v. Gneist. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
