Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnudtzmann, Albert Theodor - Gnupa - G-Nøgle - Gô - Goa - Goajiro (Halvø) - Goajiro (Indianerstamme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skuespil »Peter Steens Arvinger«, der opførtes
paa Folketeatret, og har siden faaet adskillige
dram. Arbejder opførte paa kbhvn’ske Teatre.
Paa det kgl. Teater saaledes: 1-Akts-Skuespillet
»I Blinde« (1903) — sikkert G.’s
ejendommeligste og fineste, mest personlig farvede Arbejde
— og 4-Akts-Lystspillet »Feltmanns Samlinger«
(1905). Paa Kasinos Teater Folkekomedien »De
flotte Drenge« (1906), og paa Dagmarteatret
Komedien »Baronen« (1908). Intet af disse
Arbejder har dog været fulgt af virkeligt
Sceneheld. G. har ogsaa forfattet en Række
velskrevne, men lidt bredt fortalte Romaner og
Noveller (»Idealister« [1896], »Gadespejlet« [1898],
»Ridder Thorvald« [1899], »Det stille Vand«
[1901], »En Særlings Roman« [1902], »Randa«
[1903], »Departementschefens Brodersøn« [1905],
»Miniaturbilledet« [1909], »Mads Brilles
Herregaard« [1910], »Den tunge Arv« [1911], »En
Selskabsmand« [s. A.], »Tre Søskende« [1912]),
af hvilke dog ingen udmærker sig ved stærk
Prægnans ell. Originalitet i Gengivelse af
Figurer og Situationer. Med megen Smag og
udpræget Retfærdighedssans varetog G. i en
Aarrække Stillingen som Litteratur- og
Teaterkritiker i »Nationaltidende«.
J. Cl.
Gnupa, sv. Konge i Danmark, d. c. 935, Søn
af Erobrerkongen Olav, ægtede den jyske
Høvding Odinkar’s Datter Asfrid (Estrid) og sad
inde i alt Fald med det sydlige Sønderjylland.
Derfra hærgede han Frislands Kyster; men
efter sin Sejr over Madjarerne vendte Henrik I
sig mod ham, overvandt ham og tvang ham til
at lade sig døbe og yde Skat (934). Kort efter
faldt G. i Kampen mod Gorm den Gamle, der
havde vundet det meste af Danmark. Med G.’s
Søn Sigtrygg var det sv. Herredømme i
Sønderjylland til Ende; Harald Blaatand naaede
frem til Landets gl. Grænseflod, Ejder, og
Sigtrygg er muligvis faldet under Kampe i
Normandiet (943). G. har straks efter Daaben atter
vendt sig til Hedendommen; han blev højlagt
paa hedensk Vis ved Hedeby. Herom vidner
Indskriften paa to Runestene, som Asfrid rejste
paa hans Gravhøj til Minde om deres Søn
Sigtrygg. (Litt.: Wimmer, »Sønderjyllands hist.
Runemindesmærker« [Kbhvn 1892]; Samme,
»De danske Runemindesmærker«, I [Kbhvn
1895]; »Det kgl. danske Vidensk. Selsk.
Oversigter« [1893]; G. Storm i norsk »Hist.
Tidsskrift«, 3. Bk. III; L. Weibull. »Kritiska
undersökningar i Nordens historia« [Kbhvn
1911]).
H. O.
G-Nøgle, se Nodenøgle.
Gô, jap. Rummaal = 10 shaku = 0,174 l.
Goa [gaa] (tidl. Kuwa), portug. Besiddelse paa
Vestkysten af Forindien, 3370 km2 med (1900)
475513 Indb. Kysten er sumpet og usund, men
Landet hæver sig hurtigt, og Skraaningerne af
de vestlige Ghats er dækkede med Skove. De
vigtigste Frembringelser er Ris, Bomuld,
Kokosnødder, Peber, Betelnødder, Salt og Arrak.
Befolkningen bekender sig for største Delen til
den rom.-kat. Religion, taler en ved portug.
Tilsætninger forvansket mahrattisk Dialekt, og
gaar nogenlunde europ. klædt. Europæerne er
kun faa, men der findes mange Blandinger.
Sammen med de andre portug. Besiddelser
Damão og Diu danner G. Generalguv.
Indien, Resterne af det gl. Vicekongedømme
Indien, tilsammen 3807 km2 med (1910) 604930
Indb.
Hovedstaden Pantschim ell. Villa
Nova de G., »Ny G.«, ligger ved venstre Bred af
Mandavi, paa en sandet Halvø, der ved en 300
m lang Dæmning er forbundet med Gamle G.
mod Ø. Ca. 8000 Indb. Den er godt bygget med
fl. anselige Regeringsbygninger, Domkirke,
Lyceum, Bibliotek og Statue af Albuquerque. Den
er Sædet for Generalguvernøren, en Ærkebiskop
og den højeste Domstol. Havnen er smuk og
rummelig, men Handelen kun ringe
(Kokosnødder, Frugt, Betelnødder, Salt, Manganmalm),
og Tilslutningen til det ind. Banenet har ikke
bragt noget nævneværdigt Opsving. — Gamle
G. (1500 Indb.) er nu kun en Ruinby. Den hørte
til Riget Bidshapur og blev 1510 erobret af
Albuquerque. Hurtig overfløjede den under det
portug. Herredømme de øvrige Handelsbyer
paa Malabar-Kysten, som f. Eks. Kalikut, og
blev 1559 Sædet for Vicekongen og
Ærkebisp-Primas’en. I sin Velmagtstid i den første
Halvdel af 17. Aarh. skal den have haft 200000
Indb., en stærkt befæstet Havn, et prægtigt
Palads for Vicekongen, talrige Lagerbygninger,
Basarer, Kirker og Klostre. Særlig efter
Malakkas Fald blev G. p. Gr. a. sin stærkt
befæstede Havn Hovedpladsen for den portug.
Handel i Indien; men Blomstringstiden varede
kun c. 150 Aar, Hollænderne og Englænderne
erobrede efterhaanden de fleste portug.
Besiddelser, og da Byen i Beg. af 18. Aarh.
hærgedes af farlige Sygdomme, forlagdes
Guvernørens Sæde til Ny-G. 1753, og Gl-G. sygnede
hen, saa at kun Ruiner af talrige Kirker og
Klostre nu minder om dens tidligere Storhed.
(C. A.). M. V.
Goajiro [gåa’kirå], 12000 km2 stor Halvø paa
Nordsiden af Sydamerika, danner den vestlige
Begrænsning for Maracaibo-Bugten og ender
mod N. i Sydamerikas nordligste Punkt
Punta Gallinas. G. bestaar af lave
Bjergmassiver, af gl. eruptive Bjergarter; mod NØ.
naar Macuira og Yuripiche Højder paa
700—800 m. Klimaet er ret tørt; den sydvestlige Del
af Halvøen er et Sletteland, dækket med
Savanner og Krat. Langs Kysten strækker sig en
Række af Laguner. Om de indianske
Indbyggere, Goajiros, som hører til Aruakerne, se
nedenfor. Deres Antal skal være 20000—25000.
I politisk Henseende er Halvøen delt mellem
Kolumbia og Venezuela, af hvilke den
førstnævnte Republik ejer omtr. 3/4 mod NV.
G. Ht.
Goajiro [gåa’kirå], en Indianerstamme paa
den efter dem opkaldte sydamerikanske Halvø.
Deres Sprog hører til den aruakiske Æt. Efter
Indførelsen af europ. Husdyr er de blevne
omstrejfende Kvægavlere, som holder Flokke af
Heste, Muldyr, Æsler, Faar og Geder. Det opr.
Erhverv, Majsavl, er derved ganske traadt i
Baggrunden. I øvrigt adskiller deres Kultur sig
ikke fra de beslægtede, sydamerikanske Folks.
(Litt.: A. Ernst i »Zeitschrift für
Ethnologie«, II [Berlin 1870]).
K. B.-S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
