Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnosis eller Gnosticisme - Gnosos - Gnosticisme, Gnostiker - gnothi s(e)auton - Gnu - Gnudtzmann, Johannes Emil - Gnudtzmann, Albert Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handlinger, der ganske savner kristelige
Analogier, som f. Eks. »Brudekamrets Sakramente«.
Men ogsaa de etiske Krav maa nævnes i
denne Sammenhæng, thi adskillige af de
gnostiske Systemer tog alvorlig Sigte paa
Menneskers sædelige Forbedring; imidlertid medførte
det dualistiske Udgangspunkt, at Hovedvægten
altid blev lagt paa rent asketiske Præstationer
som Faste, Afholdenhed fra Ægteskab o. l.,
idet Formaalet jo maatte være saa vidt muligt
at døde Legemet, for derved at skaffe Aanden
desto større Frihed; og der fandtes paa den
anden Side ogsaa gnostiske Retninger, hvor
Dualismen førte til fuldstændig Libertinisme og
Forkastelse af alle sædelige Love; man
hævdede da, at Sjælen var noget over Legemet saa
ophøjet, at den ikke kunde tage Skade, selv om
dette gav sig alle Lidenskaber i Vold, og
henviste undertiden til, at Guldet jo dog ikke
mister sin Glans ved at ligge i Skarnet.
En systematisk Inddeling af de forsk.
gnostiske Systemer er forbundet med
overordentlig store Vanskeligheder; dels er nemlig
Grænselinien f. Eks. over for
Mysteriereligionerne ikke skarp, og dels har vi hos
Kirkefædrene anført en Mangfoldighed af Sekter,
som for os væsentlig kun er Navne, idet vi i
mange Tilfælde ikke er i Stand til at afgøre,
hvilke Tankekomplekser der i Virkeligheden
skjuler sig bag disse; en genetisk Ordning af
Systemerne i kronologisk Rækkefølge er derfor
en Umulighed. Grupperingen i hedenske, jød.
og kristelige Former lader sig ogsaa vanskeligt
gennemføre, fordi en nøjagtig Bestemmelse af
Tankernes Herkomst ofte ikke kan gives, og af
samme Grund er en Inddeling efter Hjemland
(bab., ægypt., lilleasiatiske o. s. v.) udelukket;
endelig er en Tvedeling i de Systemer, som
føres tilbage til en personlig Stifter, og dem,
som ikke benævnes efter en saadan, ganske
umetodisk, da det sikkert i mange Tilfælde
beror paa en ren Tilfældighed, om vi har nævnt
et Navn paa Retningens Ophavsmand. Vi
afstaar derfor bedst fra enhver Gruppering og
opregner her kun nogle Hovedformer, der vil
findes nærmere behandlede i de paagældende
Enkeltartikler. — Som den første Gnostiker
nævnes hyppigt den fra det ny Test. (Ap. G. 8, 9 ff.)
kendte Simon Mager, og Traditionen har vel
Ret i at henføre ham saavel som hans Lærer
Dositheos og hans Discipel Menander til en i
Samaria hjemmehørende Retning; fra
Jødedommen udgik Essæerne, Elchasæerne og
Ebjonæerne; og i en talrig Række Sekter, som
man plejer at sammenfatte under Benævnelsen
Ofiter p. Gr. a. den Rolle, som Slangesymbolet
spillede for adskillige af dem, var det
orientalsk-hedenske Element mest fremherskende;
til denne Gruppe hører Naassenerne,
Barbelo-Gnostikerne, Peraterne, Sethianerne,
Severianerne, Kainiterne, Nikolaiterne o. fl., og nært
beslægtet dermed er endvidere Mandæismen og
Manikæismen; stærkere præget af gr. Filosofi
og kristelige Forestillinger var endelig
Karpokrates’ og Basileides’ Systemer samt
Valentinianismen og Markionitismen.
For Udviklingen inden for den kristne Kirke
fik den gnostiske Bevægelse stor Bet.
Sammensmeltningen af hedenske og kristelige
Forestillinger følte nemlig Kirkens Mænd som en
alvorlig Fare, som de paa enhver Maade maatte
værge sig imod, og for da at faa den kristne
Lære udformet i dens Renhed nødtes de til
en mere tankemæssig Beskæftigelse dermed; det
teol. Arbejde tog derfor Fart inden for
Kirken, og Menighedernes indbyrdes Organisation
fremmedes ved, at fl. Biskopper kom sammen
paa Synoder for af træffe Afgørelser i
vanskelige Spørgsmaal. Da Gnostikerne for at
begrunde deres afvigende Lærdomme undertiden
henviste til senere opdigtede (apokryfe)
Evangelier og Apostelhistorier, maatte man fra
Kirkens Side søge at faa afgjort, hvilke Skr der
kunde tjene som Normer for sand kristen Lære,
og hvilke der indeholdt Vildfarelser, d. v. s.
man maatte stræbe at tilvejebringe en fast
afgrænset nytstl. Kanon; og over for den
gnostiske Paaberaabelse af formentlige hemmelige
Traditioner fra Apostlene mødte man fremmed
Kirkens apostoliske Overlevering
(»Trosreglen«). Endelig har den gnostiske Kultus med
dens Hymner og rigere Liturgi bevirket, at man
ogsaa ved den kirkelige Gudstjeneste tog fl.
Former af Kunsten i sin Tjeneste. (Litt.: A.
Hilgenfeld, »Ketzergesch. des
Urchristentums« [1884]; A. Harnack, »Lehrbuch der
Dogmengesch.«, I [4. Opl. 1909. S. 243 ff.]; W.
Anz, »Zur Frage nach dem Ursprung des
Gnosticismus« [1897]; W. Bousset.
»Hauptprobleme der G.« [1907]; R. Reitzenstein,
»Poimandres« [1904]; Carl Schmidt,
»Koptisch-gnostische Schriften« [1905]; E. de
Faye, Introduction à l’Étude du Gnosticisme
[1903] og Gnostiques et Gnosticisme [1913]; F.
Legge, Forerunners and rivals of
Christianity, I—II [1915]).
H. M.
Gnosos, se Knosos.
Gnosticisme, Gnostiker, se Gnosis.
gnothi s(e)auton [-a^u-] (gr.: »kend dig
selv«), Indskrift ved Templet i Delfi, der
tillagdes en af de 7 Vise, snart Solon, snart Chilon.
K. H.
Gnu, se Antiloper.
Gnudtzmann, Johannes Emil, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 17. Novbr 1837, har i
sin Studietid uddannet sig baade som
Polytekniker og Arkitekt, i hvilken sidste Egenskab
han fik Afgangsbevis fra Akademiet 1866.
1871—72 var han i Udlandet, 1876—1909 Lærer
ved polyteknisk Læreanstalt. 1885—89
Medlem af Københavns Bygningskommission, fra
1887—1906 Medlem af det særlige Kirkesyn,
ligesom hans solide tekn. Kundskaber ofte
har været raadspurgte ved offentlige Hverv.
Af hans Bygninger kan nævnes
Skt-Pouls-Kirken i Kbhvn (1872—76), Vor Frue Kirke i
Aalborg, Kommuneskolerne i Korsør og Helsingør,
Direktørboligen paa »Aluminia« og
Landbohøjskolens ny Bygninger. 1888 udgav han en
Lærebog i Husbygningskunst.
(E. S.). C. B-r.
Gnudtzmann, Albert Theodor, dansk
Forf., f. 3. Juni 1865 i Humble paa Langeland,
hvor Faderen var Præst, d. i Kbhvn 23. Oktbr
1912. G. debut, som Forf. (1894) med et (utrykt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
