Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Levin - Goldschmidt, Meïr Aaron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsrettens Historie. For den retssammenlignende
Metode var G. en ivrig Talsmand, ikke blot af
teoret., men ogsaa af prakt. Grunde. Foruden
en Del Retsbetænkninger o. l. kan af G.’s øvrige
Produktion fremhæves »Der
Lucca-Pistoja-Aktien-Streit« (1859), »Encyklopädie der
Rechtswissenschaft im Grundriss« (1862), »Das
dreijährige Studium der Rechts- und
Staats-Wissenschaften« (1878), »System des Handelsrechts
mit Einschluss des Wechsel-, See- und
Versicherungsrechts im Grundriss« (1887, 4. Oplag
1898), »Rechtsstudium und Prüfungsordnung«
(1887), »Alte und neue Formen der
Handelsgesellschaft« (1892) o. m. a. I 1874 blev G.
Referent i Kommissionen ang. en ny borgerlig
Lovbog. Ogsaa i det politiske Liv deltog han.
Hans europæiske Anseelse skaffede ham Plads
i Institut de droit international, for hvilket han
udarbejdede et Reglement for internationale
Voldgiftsdomstole (1874—75). Efter G.’s Død
udgaves hans »Vermischte Schriften« (I—II
1901) med Indledning af Herman Veit Simon og
udførlig Bibliografi (Bd I, S. 1—22). (Litt.:
Max Pappenheim, »L. G.« [Stuttg. 1897];
Riesser, »L. G.« [Berlin 1897, heri
Bibliografi S. 51—58]; W. Chydenius i
»Tidskrift utg. af Juridiska föreningen i Finnland«
XXXIV [1898], S. 128—40; Adolfo
Sacerdoti, L’opera scientifica di L. G. [Turin
1898]).
Fz. D.
Goldschmidt, Meïr Aaron, dansk
æstetisk og politisk Forf., f. i Vordingborg 26. Oktbr
1819, d. paa Frederiksberg 15. Aug. 1887.
Forældrene var begge Jøder. Faderen, en
Købmand, skildres
som en opr.
livsglad, noget
fantastisk,
begavet Natur,
der var
hemmet i Væksten
af en snæver
Ortodoksis
Tryk, saaledes
at han paa een
Gang længtes
ud over
Ortodoksien og
tilbage til den.
Moderen var
smuk, et livligt
og udadvendt
Gemyt.
Faderens Familie
var en københavnsk stillesiddende
Købmandsfamilie, medens Moderens udelukkende hørte
Provinslivet til, vant til Friluftsbevægelse og
til at færdes mellem Almuen. Denne
Forskellighed spillede en Rolle for Datidens jødiske
Familier. Jøderne i Danmark udgjorde da som
nu omtrent 4000 Individer; men medens nu
c. 3500 opholder sig i Kbhvn og Omegn, c. 500
uden for denne, var der dengang kun 2500 i
Kbhvn og c. 1600 i Provinserne, i nærmere
Berøring med det omgivende Folk. I
Anordningen af 1814 havde Frederik VI i Princippet
tilstaaet Jøderne Ligestilling med Landets
andre Borgere, men endnu havde Anordningen
ikke øvet sin fulde Virkning i det sociale Liv.
Jødefejden 1819 strakte sig baade over Kbhvn
og Provinserne, og dens Følger viste sig dels
deri, at en Mængde af de mere dannede Jøder
gik over til Kristendommen, dels i en naturlig
Ængstelse hos de tilbageblivende, som endnu
ikke betragtede sig som ret hjemmehørende
bl. den øvrige Befolkning. Disse
Barndomsindtryk havde paa G. en Virkning, som strakte
sig gennem hans hele Liv ved Brydningen
mellem hans jød. Herkomst og Natur og hans
stærke danske Nationalfølelse. Hans
Barndomsliv hengik under meget omskiftende Forhold.
Indtil sit 6. Aar levede han i Vordingborg og
kom saa til Kbhvn hos en meget ortodoks
Onkel, hos hvem han i et Aars Tid levede sig ind
i det jød. Ceremonialliv. 1826 købte Forældrene
en Gaard i Valby, hvor han atter levede et
Friluftsliv bl. Bønderne; 1830 flyttede de under
meget smaa Forhold til Kbhvn, hvorfra de
1833 flyttede til Næstved, hvor de for en
Faderen tilfaldende Arv købte et Bryggeri og
Brænderi. Kort forinden var G., der havde
nydt en meget vekslende Undervisning, blevet
sat i det v. Westenske Institut, Datidens
bedste kbhvn’ske Skole, og Skolelivet, under
Borgen’s og K. C. Nielsen’s Ledelse, havde en
befriende Indflydelse paa hans livlige Aand, som
der modtog ny, fra den jød. Ortodoksi meget
forsk. Indtryk; navnlig Religionsundervisningen,
som lededes af P. Rørdam, og som han
overværede uden egl. at deltage i den, gav baade
Anledning til mangfoldige stridende Følelser og
til Bitterhed i Drengens Sind over at være
stillet uden for. Hans Forældre ventede sig fra
tidlig Tid meget af hans Begavelse og
Skoleflid, det var en bestemt Tro hos dem og hos
ham selv, at han skulde blive Student med
Udmærkelse og derefter blive en berømt Læge.
Saa meget større var Skuffelsen, da han, trods
en i øvrigt udmærket Eksamen, fordi han ikke
vilde ell. kunde svare paa et Spørgsmaal i
Lærebog, stillet af Prof. H. N. Clausen, fik
haud i Religion og derfor ikke opnaaede at
blive »indkaldt« (1836).
Denne uventede Begivenhed var for G. af
indgribende Bet. Han tog anden Eksamen, men
Lysten til Studierne var borte, og, nærmest
for at faa nogle Noveller trykte, stiftede han
Oktbr 1837 »Næstved Ugeblad«, som fra Nytaar
1839 udgik under Navnet »Sjællandsposten«.
Bladet affødte en Proces, i hvilken G. blev
idømt Mulkt og et Aars Censur, og han solgte
det i Beg. af 1840 for 200 Rdl. Frederik VI
var imidlertid død 1839, og der herskede,
navnlig i Hovedstaden, en stærk politisk Gæring, da
Christian VIII, hvem man iflg. hans Fortid
tiltroede liberale Tendenser, skuffede
Forventningen. Under Paavirkning af disse fejlslagne
Forhaabninger, især hos Ungdommen, stiftede
G. da det snart berømte Ugeblad »Corsaren«,
hvis første Nr udkom 8. Oktbr 1840. Bladet
var redigeret med Talent og med en vis
Hensynsløshed. Som det første Fænomen af denne
Art i Danmark vakte det ualmindelig Opsigt
saavel i Regeringskredse som hos den dannede
Del af Folket. Det repræsenterede en
ungdommelig Republikanisme, paa een Gang rettet mod
 |
| M. A. Goldschmidt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
