Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Jenny Lind- - Goldschmidt, Johann Wilhelm - Goldschmidt, Levin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Donizetti’s »Regimentets Datter«, var der
andre, der foretrak den stolte og myndige
Druide-Præstinde i Bellini’s »Norma«, den rørende og
gribende Skikkelse i »Søvngængersken« ell. den
tragiske, i barnlig Enfold rørende Bondepige
Alice i »Robert«. — Om mulig endnu større
Begejstring og Tilslutning end tidligere hilste
den nu verdensberømte Sangerinde, da hun
1847 og 1848 gæstede England, der senere
skulde blive hendes andet Hjem; paa den
derværende ital. Opera optraadte hun i de fleste
af sine betydeligste Partier, medens Tilhørerne
stormede Indgangene, og alle, lige fra Hoffet
til Smaafolk, der kun kendte Jenny Lind af
Navn, grebes af den alm. Rus. Og ved Siden
af sine sceniske Triumfer begyndte hun nu at
høste ny Laurbær ved sit stilrene og ophøjede
Foredrag af kirkelig Musik — i Händel’s
Oratorier og særlig Mendelssohns »Elias«, hvori
Sopranpartiet var skrevet med Jenny Lind for
Øje — det Felt, hun for Fremtiden væsentlig
skulde hellige sin Kunst og sine Kræfter. Thi
paa dette Tidspunkt indtraf det overraskende
Særsyn, at den store dram. Kunstnerinde, just
medens hun stod i sin fejreste Glans, vendte
Scenen Ryggen og udelukkende viede sin Kunst
til Kirken og Koncertsalen, et Skridt, der har
givet Anledning til megen Omtale og været
Genstand for megen Drøftelse. Man har
nærmest været tilbøjelig til at søge Grunden dertil
i pietistiske Tilbøjeligheder hos hende og
Paavirkning af lgn. Art i hendes eng.
Omgangskreds; men efter de Oplysninger, som hendes
omfattende og interessante Brevveksling
frembyder, er man næppe berettiget dertil. Vel var
Jenny Lind i Bunden et dybt religiøst Gemyt,
og hendes Beslutning modvirkedes ikke af de
eng. Kredse, med hvilke hun kom i Berøring
— hun boede en Tid lang i Huset hos
Biskoppen af Norwich, Dr. Edw. Stanley — men den
havde sin Grund i en rodfæstet, gennem mange
Aar næret Uvillie mod Livet mellem
Kulisserne, med dets Intriger og Kabaler, i Forbindelse
med Frygten for, at hendes fys. Konstitution
ikke i Længden skulde kunne bære de dermed
forbundne aandelige og legemlige
Anstrengelser, og Længselen efter et stille uforstyrret Liv
i Hjemmets Hygge. Og hun var saa langt fra
at fortryde sin tidligere Virksomhed, at hun
afslog et Ægteskabstilbud fra en ung
Englænder, fordi hans Nærmeste fordømte Scenen og
hvad dertil hørte, og hun vedligeholdt til det
sidste sin Interesse for den dram. Kunst,
besøgte jævnlig Teatret og støttede unge
vordende Kunstnerinder med Raad og Daad.
1850 tiltraadte hun, med Barnum som
Impresario, en 2 Aars Koncertrejse til Amerika,
under hvilken hun 1852 i Boston ægtede
Pianisten Otto Goldschmidt, der ledsagede
hende som Akkompagnatør, og derefter trak
hun sig, efter et Par Aars Ophold i Dresden,
tilbage til Privatlivet i en Villa uden for
London, idet hun dog vedvarende ofrede sin Kunst
baade Tid og Kræfter, dels ved nu og da at
optræde paa Koncerter (sidste Gang i sin Mands
Oratorium »Ruth« ved Musikfesten i
Düsseldorf 1870), dels som Lærerinde — hun var som
saadan knyttet til Royal College of Music,
ligesom hun hjalp sin Mand i hans Virksomhed som
Leder af The Bach Choir — og endelig ved sin
omfattende og storslaaede Virksomhed i
Velgørenhedens Tjeneste, et Moment, der spiller
en Hovedrolle ved Tegningen af hendes
Kunstnerfysiognomi. Thi hun har, som ingen anden
Kunstnerinde, fra sin første Færd af ofret store
Mængder af det Gods og Guld, som hendes
Kunst indbragte hende, til velgørende Stiftelser
og kunstneriske Formaal, baade i sit Fødeland
og overalt, hvor hun ellers fremtraadte. For
hendes Midler byggedes og understøttedes
Hospitaler og Opfostringsanstalter, oprettedes
kunstneriske Understøttelsesfond (Jenny Lind’s
Stipendiefond i Sthlm, Mendelssohn-Stipendiet
i Leipzig o. s. v.), ligesom hun i alle de Byer,
hun besøgte, med ukendt Gavmildhed og
Uegennyttighed indsang store Summer til de
forskelligste lokale Formaal og Øjemed. 1894 anbragtes
en Medaillon af G. i Westminster-Abbediet i
London. (Litt.: H. S. Holland og
Rockstro, Memoir of Jenny Lind 1820—51 [2 Bd,
London 1891]; overs. paa Svensk af J. R.
Spilhammar [Sthlm 1891], paa Tysk af H. I.
Schoell [Leipzig 1891]; Franz Hedberg,
»Svenska operasångere« [Sthlm 1885]).
S. L.
Goldschmidt, Johann Wilhelm, tysk
Kemiker, f. 1861, Opfinder af »Aluminotermien«,
en Metode til Opvarmning uden Tilførsel af
Varme udvendig fra, der benyttes ved
Svejsning af Sporvognsskinner o. l. paa Stedet
(kaldes ogsaa »Termitprocessen«).
R. K.
Goldschmidt [’gålt∫met], Levin, tysk
Retslærd, f. 30. Maj 1829 i Danzig, d. 16. Juli 1897 i
Wilhelmshöhe, 1851 Dr. jur. i Halle a. S.,
derefter i prakt. Virksomhed, 1855 Privatdocent i
Heidelberg, 1860 Prof. extraord., 1866 Prof. ord.
smst., 1870 Medlem af den nyoprettede
Rigsoverhandelsret i Leipzig, 1875 Prof. ord. i Berlin.
Som Retslærd, en af Tysklands største i 19.
Aarh., indleder G. en ny Epoke i tysk
Handels-, Sø- og Vekselrets Historie. Ligesom Thöl
udgik han fra den rom. Ret, og en Rk. af hans
Arbejder — »Studien zum Besitzrecht« i
Festskrift til Gneist (Berlin 1888) o. a. — belyser
navnlig formueretlige Afsnit af den rom.
Retsudvikling. Som Handelsretslærer skabte han i
»Zeitschr. für das gesamte Handelsr.« (1858 ff.)
et af den nyere Tids vigtigste Centralorganer
for det af dette omfattede Omraade; baade
Teori og Praksis, inden- og udenlandsk
Lovgivning og Litt. falder inden for det endnu
blomstrende Tidsskrifts Interessesfærer. I sin
banebrydende »Handbuch des Handelsrechts« (I, 1.
og 2. Afd. 1864—68, 2. Opl. 1874 og 1883, 3. Opl.
af Bd I, 1. Afd., 1. Levering under Titel:
»Universalgeschichte des Handelsrechts« 1891),
opbygget af et med enestaaende Flid indsamlet
Materiale, baaret af det nøjeste Kendskab til
Handelens og det økonomiske Livs Udvikling og
Vilkaar, præget af G.’s sjældne Skarpsindighed,
konstruktive Evne og fuldstændige Beherskelse
af Retsanvendelsen, formede han et Værk af
blivende Værd, trods det aldrig blev fuldført. I
den sidste Omarbejdelse til en Handelsrettens
Universalhistorie fremdrog han helt ny
Synspunkter angaaende den gængse Opfattelse af
Romernes Indsats i Handelens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
