Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gotfred II den Skæggede og Gotfred III - Gotha - Gothaer - Gotha-Kalenderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arving til alle hendes ital. Besiddelser. G. døde
1069 efter at have tilbragt sine sidste Aar i
klosterlig Ensomhed.
2) Hans Søn og Efterfølger i Nedrelothringen
G. III ægtede c. 1071 Mathilde; men Ægteskabet
blev ikke lykkeligt, thi modsat sin Hustru var
G. Kirken lidet hengiven. Mathilde forlod
derfor snart sin Ægteherre og blev Hildebrand’s,
den senere Pave Gregor VII’s fuldtro Veninde.
G. opholdt sig for største Delen i Tyskland, og
da Striden mellem Rom og Henrik IV udbrød,
sluttede han sig ganske til denne sidste, men
omkom allerede 1076.
M. M.
Gotha [’go.ta], 1) Tidl. Hertugdømme,
dannede den nordl. større Del af Hertugd.
Sachsen-Koburg-G., med hvilket det blev forenet 1826,
og har et Areal af 1396 km2 med (1910) 182359
Indb., deraf 89266 Mænd og 93093 Kvinder; det
omfatter foruden de 3 umiddelbare Stæder G.,
Ohrdruf og Waltershausen 3 Landdistrikter
med samme Navne. 2) Hovedstad i
Hertugdømmet G. og tidl. afvekslende med Koburg
Residensstad for Hertugen af Sachsen-Koburg-G., ligger
i en smuk Egn ved Leina-Kanalen, 300 m o. H.,
omgivet af Parkanlæg, ved et lavt Højdedrag
NØ. f. Thüringerwald. G. er Knudepunkt for
Jernbanerne Bebra—Weissenfels, G.-Leinefelde
og G.—Ohrdruf, og Sæde for den øverste
Landsøvrighed, Distriktsøvrigheden, en Landsret og en
Amtsret. (1910) 39553 Indb., hvoraf 1288
Katolikker. G. bestaar af den indre By, hvis gamle
Fæstningsværker er omdannede til smukke
Promenader, og 4 Forstæder, som halvkredsformet
mod V., N. og Ø. omgiver Byen. Bl. Byens 6
Kirker (hvoraf 1 kat.) kan nævnes
Margarethe-Kirken (fra 12. Aarh.) med Hertug Ernst den
Fromme og hans Families Begravelser og
Augustinerkirken (13. Aarh.). Det paa det 328 m
høje Schlossberg liggende Slot Friedenstein, der
er synligt i vid Omkreds, er bygget 1643—54 paa
det 1567 ødelagte Grimmensteins Sted, S. f. den
indre By, og indeholder det hertugelige Hus-
og Statsarkiv samt værdifulde videnskabelige
Samlinger, deriblandt Biblioteket med 200000
Bind, c. 8000 Patenter og 7000
Haandskrifter, hvoraf mange orientalske, og et
Møntkabinet, der er det betydeligste i Tyskland efter
Samlingerne i Berlin og München. I Nærheden
af Slottet findes det ny Museum, bygget 1879
af Sandsten i Renaissancestil med en
pragtfuld Façade af Neumann (Wien). Foruden
Oldtidssamlinger og naturvidenskabelige
Samlinger findes her et Billedgaleri med en
værdifuld Række Malerier af Cranach samt Malerier
af van Dyck, Rubens, Hals, Ger. Dou,
Palamedes o. fl. G. har et nyt Observatorium, et
Gymnasium, et Skolelærerseminarium, en
Handelslæreanstalt, et Konservatorium for Musik
samt Justus Perthes’ geogr. Anstalt, grundet
1785, den betydeligste i Tyskland. Der findes
2 Teatre. Bl. de offentlige Monumenter kan
nævnes 2 Krigsmindesmærker, en
Bismarckstatue og et Mindesmærke for E. W. Arnoldi
(s. d.), som virkede i G. G. er en af de
betydeligste Handelspladser i Thüringen, og Handelen
støttes ved et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken o. fl. a. Banker. Den ligeledes
betydelige Industri beskæftiger sig med Fabrikation
af Pølser, Porcelæn, Tobak samt med
Jernstøberi, Maskinfabrikation, Jernbanevogne,
Flyvemaskiner m. m. S. f. Slottet og det ny
Museum findes en smuk Park. Paa en Ø i Parken
hviler Ernst II., Hertug August og Hertug
Frederik IV. Fra Galberg, NV. f. G., er en smuk
Udsigt. Meget besøgt er det SV. f. G. liggende
Boxberg, hvor der Foraar og Efteraar finder
Væddeløb Sted. — Historie. G.’s Oprindelse
lader sig føre tilbage til Karl den Store’s Tid.
Den benævnes først Gotegewe, senere Gotaha
og hørte ca. 930 til Stiftet Hersfeld, hvis Abbed
Gothard, senere Byens Skytspatron, omgav G.
med Mure. I 12. Aarh. kom G. til Landgreverne
af Thüringen og 1247 til Markgreverne af
Meissen. Ved Sachsens Deling tilfaldt G. 1485
Kursachsen. 1521 indførtes Reformationen. I den
Grumbach’ske Strid blev G. indtagen April 1567
efter en haard Belejring af Hertug August, og
den gamle Borg Grimmenstein blev ødelagt.
1640 tilfaldt G. Hertug Ernst den Fromme,
Stifteren af den ny gothaiske Linie, der tog
Residens i G. og byggede Slottet Friedenstein.
1672—1826 var Hertugdømmet Altenburg forenet
med G. Ved den gothaiske Linies Uddøen 1825
blev G. forenet med Koburg til Hertugdømmet
Sachsen-Koburg-G. Ved Revolutionen af 9. Nov.
1918 blev Monarkiet afskaffet, og den eksekutive
Magt gik over til en Komité af
Folkekommissærer. (Litt: Beck, »Geschichte der Stadt G.«
[G. 1870]).
G. Ht.
Gothaer [’go.ta’ər] eller Gothapartiet
kaldtes den Gruppe tyske Politikere, som
1848—49 i Nationalforsamlingen i Frankfurt havde
kæmpet for en tysk Forbundsstat under preuss.
Ledelse og med konstitutionel Statsordning, og
som senere paa et Møde i Gotha 26.—28. Juni
fremsatte sit Program om et »Lille-Tyskland«,
d. v. s. uden Østerrig. Da Forsøget paa at
gennemføre dette strandede i
Erfurt-Parlamentet 1850, tabte G. Fodfæste og kom først frem
igen i Nationalforeningen 1859. De svarede
nærmest til, hvad man i Frankrig kaldte
»doktrinære« og i Danmark »nationalliberale«.
E. E.
Gotha-Kalenderen [’go.ta-] kaldes de
genealogisk-statistiske Haandbøger, som hvert Aar
i Decbr udgaar fra Boghandlerfirmaet Justus
Perthes i Gotha. 1764 udgav J. C. Dieterich i
Gotha den første »Hofkalender«, der indeholdt
en Fortegnelse over de dalevende »fornemste
høje Personer« i Europa og en Række
»Almennyttige Artikler« samt fra 1768 12 fine
Kobberstik til hver Maaned i Almanakken. Den
overgik 1776 til C. W. Ettinger og 1816 til Justus
Perthes. 1820 bortfaldt Maanedsbillederne og
erstattedes med nogle Portrætter af fyrstelige og
andre fremragende Personer, til 1827 tillige med
nogle andre, navnlig arkitektoniske Kobberstik.
Hofkalenderen udkom fra 1820, af Hensyn til
den høje Almanakafgift i fremmede Lande,
tillige som »Taschenbuch«, men for øvrigt med
samme Indhold. Fra 1835 udgik den ogsaa paa
Fransk som Almanac de Gotha. Dens Indhold er
endnu bestandig en Oversigt over de europ.
Regentfamilier, de tyske »Standesherren« og
over en Del ikke suveræne hertugelige og
fyrstelige Huse, nærmest i Frankrig, England,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
