Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gotha-Kalenderen - Gothlandisk Formation - Gotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østerrig, Belgien og Tyskland, medens de
øvrige Lande, navnlig Rusland, Italien, Spanien
og Portugal samt hele Balkan-Halvøen, er
stifmoderligt behandlede. Hofkalenderen indeholdt
fra 1802 tillige en Liste over de europ.
Gesandter, der efterhaanden udvidedes til en
kortfattet Statshaandbog for alle Jordens Stater,
som nu giver en detailleret Oversigt over deres
Forfatning, højeste Embedsmænd, Befolkning,
Finanser, Handel og Skibsfart, Hær og Flaade
m. m. Denne Del af Hofkalenderen udgør nu
over Halvdelen af dens Indhold. (Se endvidere
Adelskalender).
(H.-L.). P. B. G.
Gothlandisk Formation (Gothlandium,
Oversilur, Ontaric). Den af Murchison
først opstillede, til den palæozoiske Gruppe
hørende Silurformation deles nu alm. i to
selvstændige Formationer, den ordoviciske (ell.
Undersilur) og den g. F. (ell. Oversilur); i
Murchison’s Silurformation indbefattedes dog tillige
en Del ældre Dannelser, som senere er henførte
til det kambriske System. Normalt hviler den
g. F.’s Lag altsaa paa ordoviciske Aflejringer,
medens de paa den anden Side overlejres af
devoniske Dannelser. — Stenarter. De til
den g. F. henregnede Aflejringer bestaar især
af Skifere, Sand- og Kalkstene, som hist og her
har nogen tekn. Bet.; deres Mægtighed er ofte
meget betydelig. — Forsteninger. Af
saadanne kan særlig fremhæves Graptolitter
(navnlig Monograptider) somt to ejendommelige
Grupper af Koraller, de saakaldte
Tetrakoraller og Tabulater, der f. Eks. paa
Gotland optræder i stor Mængde; endvidere
Crinoideer (særlig Cystideer),
Brachiopoder, en Del Muslinger og Snegle
samt en Mængde Cephalopoder, navnlig
af Nautilernes Gruppe; mod Slutn. af den
gothlandiske Tid fremkommer dog ogsaa de ældste
Ammonitter (Goniatitter). Af Leddyr
spiller især Trilobitterne en stor Rolle
(Slægterne Proetus, Phacops, Bronteus m. fl.);
desuden forsk. Eurypterider (Eurypterus og
Pterygotus) samt Ostrakoder. Sjældnere
træffes Landdyr som Skorpioner og
Insekter. Af Hvirveldyr kendes kun Fiske
(Panserfiske, Selachier), som i Europa netop
for første Gang viser sig i herhenhørende
Aflejringer. Plantelevninger træffes forholdsvis
sjælden; sandsynligvis har Alger og andre
mindre holdbare Vækster dannet Datidens
Planteverden; dog har man ogsaa fundet
Rester af Landplanter, nærmest beslægtede med
Ulvefødder og Bregner.
Inddeling. Efter Forholdene i England
har man inddelt g. F. i 3 Afdelinger: 1)
Liandovery (nederst), 2) Wenlock og 3)
Ludlow (øverst); men i de forsk. Lande bruges
mest andre Inddelinger, tillempede efter de
lokale Forhold.
Lokal Udvikling. England. De
gothlandiske Aflejringer er her stærkt forstyrrede
og af meget betydelig Mægtighed; Forekomsten
af eruptive Bjergarter tyder paa voldsomme
vulkanske Udbrud. I Wales og nærliggende Dele
af Landet har man inddelt Aflejringerne i 3
Hovedgrupper: 1) May Hill ell. Llandovery
(gulbrune, undertiden kalkholdige Sandstene),
2) Wenlock (Skifere og Kalkstene; de sidste
overordentlig rige paa Forsteninger, navnlig
Koraller, Crinoideer og Brachiopoder) samt 3)
Ludlow (næsten udelukkende Skifere, i hvis
øvre Lag findes talrige Eurypterider). I
Skotland optræder fortrinsvis Skifere, der for en
stor Del indeholder de samme Forsteninger som
Skandinaviens øverste Graptolitskifere. —
Norge. G. F. findes særlig i Egnen mellem Mjøsen
og Langesund; nederst
Pentamerusbæltet (»Etage 6«), Koralkalken (»Etage 7«)
og Cochleatkalken (»Etage 8«). Derover
følger en c. 350 m mægtig Sandstensaflejring af
devonisk Alder. Ogsaa i de skandinaviske
Højfjelde findes gothlandiske Aflejringer,
repræsenterede af meget stærkt metamorfoserede
Skifere, Kalk- og Sandstene. — Sverige.
Nederst Skifere, den øverste
Graptolitskifer (navnlig Monograptider), som deles i
(nederst) Rastritesskifer,
Cyrtograptusskifer (hvis nederste Del kaldes
Retiolitesskifer) samt Colonusskifer (øverst);
derefter følger Kalk- og Sandstene (Skaane,
Gotland). Gothlandiske Aflejringer findes i
Skaane, Vester- og Østergötland, paa Gotland og i
Dalarne; deres lokale Udvikling er noget
varierende. Fl. af Sandstenene anvendes som Slibe-,
Mølle- og Bygningssten. Ogsaa i de sv. Højfjelde
findes stærkt metamorfoserede oversiluriske
Dannelser. — I Rusland har gothlandiske
Aflejringer en meget vid Udbredelse. I
Østersøprovinserne (navnlig Estland) slutter de sig
meget nær til Gotlands; særlig bekendt er Øsel
for sine vel bevarede Eurypterider. I
Dnjestr-Omraadet viser den gothlandiske Fauna stor
Overensstemmelse med Wenlock’s og Ludlow’s
i England samt med Gotlandskalkens; desuden
optræder her en Del Former fra Böhmens og
Urals nedre Devon. Ogsaa fra Galizien og
Petschora-Landet kendes gothlandiske Aflejringer.
— Böhmen. Udstrækningen ringe, men en
forbavsende Mængde Forsteninger; fra en
enkelt Etage kendes saaledes c. 2500 Arter.
Faunaen er noget forsk. fra Nordeuropas. I Europa
kendes gothlandiske Aflejringer i øvrigt fra
Thüringen, Nordvestfrankrig, Spanien,
Sardinien, Elba og Bulgarien. Den gothlandiske
Fauna i disse Egne slutter sig nærmest til den i
Böhmen fundne. — I Nordamerika er
gothlandiske Aflejringer navnlig udbredte
mellem Alleghanybjergene og Mississippi;
Inddelingen er her: 1) Niagaran ell. Medina-,
Clinton- og Niagara-Grupperne (nederst), 2)
Salinan ell. Onondagasalt-Gruppen og 3)
Monroan (øverst). Formationen kendes ogsaa fra
Australien og Afrika, men den er her
hidtil lidet undersøgt.
J. P. R.
Gotik, gotisk Stil, kaldes den Stilart, der
herskede i den senere Middelalder. Stilnavnet
stammer fra den ital. Renaissances Tid,
vistnok fra Vasari, som i en af sine
Kunstnerbiografier foragteligt siger, at denne Byggemaade
opfandtes af Goterne, der ødelagde de antikke
Bygninger! I 18. Aarh. betegnedes al
middelalderlig Arkitektur som gotisk, og først med
Romantikken i Beg. af 19. Aarh. fæstnedes
Begrebet G. i sin nuv. Bet.
Gotikken er i udpræget Grad en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
