Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bygningslov ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron byzantinske rige
James Fr. Byrnes. Lord Byron.
Roosevelt som udenrigspolit. rådgiver
under 2. Verdenskrig, deltog i Tehrän- og
Jaltakonferencerne. USA.s udenrigsmin.
juni 1945-jan. 1947, gav stærkt udtryk
f. USA.s vilje til internat, samarb., efth.
skarpere vendt mod Sovj., især efter
deltagelse i fredskonferencen i Paris
juli-okt. 1946. Udg. 1947 erindr, med bitter
kritik af Sovj. (Speaking frankly; da. Jeg
Siger Sandheden, 1947). (Portræt.)
Byron [’baiaran], George Gordon, Lord
(1788-1824), eng. digter. Arving til
adelig rang og besiddelser. Efter voldsom
litt. polemik forlod B England og vendte
tilbage med 2 sange af C hilde Harold’s
Pilgrimage (1812), der skildrer en ung
adelsmands rejser i S-Eur. De blev
succes og B fortsatte med en række
romantiske, episke digte i tidens smag.
Forlod 1815 for bestandig Engl. og opholdt
sig i S-Eur. Hans rejseindtryk er nedlagt
i Childe Harold 3(1816) og 4 (1818).
Manfred (1817) og Cain (1821) er moralske og
rel. oprørsdigtninge i dram. form. B-s
hovedværk er Don Juan (1819-24), overs,
af Holger Drachmann 1880-1902, et
satirisk digt, der udtrykker B-s had til det
højere eng. selskab, som havde forskudt
ham, og hans lede ved livet i det hele
taget. Deltog i den gr. frihedskamp mod
tyrkerne og døde året efter i Missolonghi.
- B var i sit emnevalg moderne,
romantisk, mens hans stil byggede på 18. årh.s
tradition (Pope). Bedst er B i storladne
skildringer af naturen og af
lidenskabelige gemytter. (Portræt.)
Byron, Kap [’baiaran], Austr.s øst-punkt,
153°39’ ø. lgd.
byronkrave [’bairon-], hvid halskrave m.
åben halsudskæring, opkaldt efter den
eng. digter lord Byron, b kom atter på
mode ca. 1914 og anv. af unge mænd til
ca. 1930.
byråd, i Danm. købstædernes
kommunalbestyrelser. Indf. v.
købstadkommunal-loven 1837, ppr. kaldt
borgerrepræsentation. If. købstadkommunalloven 1933
består b af 7-25 valgte medl. og vælger
af sin midte sin formand, der benævnes
borgmester. Den alm. kommunale
vedtægt udfærdiges af b med indenrigsmin.s
samtykke. Den udøvende myndighed i
kommunens anliggender påhviler
borgmesteren ei., hvor en sådan findes,
magistraten, bestående af borgmesteren og
2-4 rådmænd valgt af b af dets egen
midte. Den umiddelbare forvaltn. af
enkelte grene af de kommunale anliggender
kan overdrages stående udvalg af b.
Med b-s forvaltn. føres et alm. tilsyn af
indenrigsmin., hvis tiltrædelse er nødv.
bl. a. ved optagelse af lån.
byskat, i Danm. siden ca. 1400 en skat til
staten, som påhvilede købstaden som
sådan, og som fordeltes af byens egne
myndigheder på de enkelte borgere.
’Byskov’, /ens (f. 1867), da.
seminarieforstander (Gedved fra 1896) og
sprogforsker. Undervisningsmin. under
Madsen-Mygdal 1926-29, gennemførte
Nationalmuseets nyordning og bygn. af
Stærekassen.
byskrå, d. s. s. landsbyvedtægt,
’byssos, et fint klædningsstof, der ofte
omtales af old-gr. forfattere,
’byssus (af byssos), trådet sekret, der
afsondres af en kirtel bag foden hos visse
muslinger, tjener til fastheftning.
bystat, ståt, i hvilken alt politisk liv er
koncentreret i een by, alm. statsform i
oldtiden.
’Byström [-strø:m], Johan Niklas
(1783-1848), sv. billedhugger; den betydeligste
Byzantinsk mosaik fra koret i S. Vitale, Ravenna.
nyklassicist efter Sergel; bl. a. Sovende
Juno (1817, Sthlm.s Slot),
bystævne, i jordfællesskabets tid et møde
af en landsbys bønder,
bysvale (’Delicon ’urbica), svale med hvid
bagryg, bygger
lukkede reder,
koloni-ruger; ret alm. i
Danm. Trækfugl,
bysvende, de væbnede
mænd, som i ældre tid
bistod en købstads
øvrighed med
opretholdelsen af ro og
orden,
byting, indtil 1919
den siden
middelalderen eksisterende
domstol i en da. købstad.
I Kbh. bortfaldt b
dog 1771.
Bytom [’bitam], ty. Beuthen, by i
Øvre-schlesien, Polen, NV f. Katowice; 93 000
indb. (1946). Et nærliggende kulfelt, der
også indeholder jern- og zinkmalm,
muliggør en stor jern- og metalindustri.
Erobret af sovj. styrker 28. 1. 1945. Polsk
fra 1945.
bytownit [baitau’nit] (efter Bytown, tidl.
navn på Ottawa), plagioklas med
70-90 % anortit, 30-10 % albit.
bytte, jur., aftale, hvorved en
løsøregenstand overdrages til en person mod et
vederlag bestående i en anden
løsøregenstand. Ved faste ejendomme betegnes
en tilsv. aftale som mageskifte,
byvåben, heraldisk mærke for en købstad.
Da. b er ofte lidet herald., da de er taget
fra byens seglmærke. (111. se ved art. om
de da. købstæder).
Byzans [-’san’s] (gr. By’zdntion). gr.
koloni ved Bosporus, anlagt ca. 660 f. Kr.
af Megara, fra 328 e. Kr. hovedstad i
romerriget under navnet Konstantinopel,
byzanti’nisme [-san-], et system, hvor
ståt og kirke går helt op i hinanden, så
at dogmatikken får juridisk bet. og
lovgivningen rel. sanktion,
byzan’ti’nsk [-san-], hvad der vedr. byen
Byzans ei. det byzantinske rige.
byzantinsk kunst udformedes i 4. årh.
i Byzans (Konstantinopel) med
hellenistisk og orient, (særlig syrisk, armensk
og persisk) kunst som forudsætninger og
bredte sig over store dele af S- og
0-Eur. Væsentlige impulser indgik senere i
den romanske stil og i islamitisk kunst,
men sin største indflydelse fik den i de
ortodokse lande, hvor den helt op til
vore dage har været overvejende. I
arkitekturen er kuppelbygningen
karakteristisk. Den skulpturfattige billedkunst
udmærker sig i mosaiker og fresker ved en
streng monumentalstil, som også præger
de mindre helgenbilleder (ikoner), der
særligt kendes på Balkan og i Rusl. Også
kunstindustrien nåede en høj udvikling
med elfenbens-, guldsmede- og
emaille-arbejder.
byzantinsk litteratur, periode i gr. litt.,
fra Justinian (527) til det byzant. riges
undergang (1453).
byzantinsk musik, den oldkirkelige
sang i den ortodokse kirke. Den
udviklede sig parallelt med den gregorianske
og gennemgik i løbet af århundrederne
ret store forandringer.
byzantinske rige ei. østromerske rige
ei. græske kejserdømme, den
selvstændige, østl. del af romerriget 395-1453,
opr. omfattende Balkan, Forasien og
Ægypten.
Kejsere: Arkadios 395-408, Theodosios
2. —450, Marcianus -457, Leo 1. (og
sønnen Leo 2.) -474, Zenon -491,
Ana-stasios 1. -518, Justinus 1. -527,
Justinian 1. -565, Justinus 2. -578, Tiberius
2. -582, Maurikios -602, Fokas -610,
Heraklios -641, Konstantin 3. -642,
Constantius 2. -668, Konstantin 4. -685,
Justinian 2. -695 og 705-11, Leontios
695-98, Tiberius 3. -705, Filippikos
711-13, Anastasios 2. -716, Theodosios
3. -717, Leo 3. -741, Konstantin 5. -775,
Leo 4. -780, Konstantin 6. -797, Irene
-802, Nikeforos 1. -811, Michael 1.-813,
Leo 5. -820, Michael 2. -829, Theofilos
-842, Michael 3. -867, Basilios 1. -886,
Leo 6. -912, Alexandros -913,
Konstantin 7. -959 med Romanos 1. 919-44,
Romanos 2. -963, Nikeforos 2. -969,
Johannes 1. -976, Basilios 2. -1025,
Konstantin 8. -1028, Zoe -1050 med sine
ægtefæller, Romanos 3. -1034, Michael 4.
-1041, hendes adoptivsøn Michael 5. 1041
-1042 og sin ægtefælle Konstantin 9.
-1054, Theodora -1056, Michael 6. -1057,
Isak 1. -1059, Konstantin 10. -1067,
Romanos 4. -1071, Michael 7. -1078,
Nikeforos 3. -1081, Alexios 1. -1118,
Johannes 2. -1143, Manuel 1. -1180,
Alexios 2. -1183, Andronikos 1. -1185,
Isak 2. -1195 og 1203-04, Alexios 3.
1195-1203, Alexios 4. -1204, Alexios
5. 1204, Balduin 1. -1205, Henrik
-1216, Peter af Courtenai -1217,
Yolande -1219, Robert af Courtenai
1221-1228, Balduin 2. -1261, Michael
8. -1282, Andronikos 2. -1328 med
Michael 9. 1295-1320, Andronikos 3.
1328-1341, Johannes 5. -1376 og
1379-90, Johannes 6. 1341-55, Andronikos 4.
1376-79, Johannes 7. 1390, Manuel 2.
-1425, Johannes 8. -1448, Konstantin
11. -1453.
Mens det vestrom. rige hurtigt brød
sammen, modstod b, trods tab, indfald
af goter og hunner, og under Justinian
1. kunne b for en tid erobre dele af
Vesten (vandalriget i Afr. 533-34, østgo-
544 628
546
Bysvale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
