Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bygningslov ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bäckaskog
bæreevne
terne i Ital. 534-54, Sydspanien 554),
besiddelser, der dog atter gik tabt, da
østgrænsen i den flg. tid krævede alle
kræfter, først mod perserne og fra 634
mod araberne, der erobrede Ægypten og
Syrien og bragte b på undergangens
rand, samtidigt med, at serber og
bulgarer gik over Donau. Det syriske dynasti
(717-802) reddede dog rigets eksistens,
og under det makedonske dynasti
(867-1056) oplevede b en blomstring,
hvorunder bulg. blev undertvunget og
Lilleasien sikret. Fra ca. 1050 truede dog
Seldsjukkerne Lilleasien og de ital.
normanner Balkan, mens reg. kom i strid
med hæren. Med dynastiet Komnenos
(1081-1185) sejrede hæren og skaffede b
endnu et århundredes tryghed.
Tronstri-digheder under dynastiet Angelos
(1185-1204) medførte imidlertid frankernes
erobring af b 1204 (4. korstog), og til 1261
bestod »det latinske kejserdømme« i
Konstantinopel, mens riget deltes ml.
korsfarerne, venezianerne og gr. fyrster.
I Lilleasien dannede Alexios Komnenos
et kejserrige i Trapezunt, der bestod til
1461, mens Theodor Laskaris gjorde sig
til kejser i Nikæa, hvorfra Michael 8.,
grundlæggeren af b-s sidste dynasti,
Pa-læologos, 1261 generobrede
Konstantinopel. Det genoprettede b kom dog
aldrig rigtigt til kræfter, og i 14. årh.
begyndte osmannerne den ekspansion,
der 1453 førte til b-s endelige undergang.
- b-s bet. beror ikke blot på, at det
bevarede væsentlige dele af oldtidskulturen
fra undergang (bl. a. romerretten i corpus
juris), efterhånden udviklede b sin egen
middelalderkultur, især efter at gr. styre
fra 8. årh. afløste det rom. Østeur.
kristnedes fra b, og i 1054 kom bruddet
ml. den ortodokse kirke og romerkirken,
b-s kunst øvede stor indflydelse.
’Bäckaskog [-sko:g], sv. herregård 0 f.
Kristianstad; til Reformationen kloster;
fra 1680 sv. statsejendom; Karl 15. og
Fr. 7. mødtes her 1863. Bygn. fra 16.
årh. med rester af gl. klosterbygn. og
kirke fra 13. årh.
Baedeker [’bæ:d3-j, Karl, ty. forlag for
rejsehåndbøger, stiftet 1827 i Koblenz af
B. 1872 flyttet til Leipzig. Der fandtes før
2. Verdenskrig B for de fleste dele af
Jorden, på forsk, sprog.
bæger, 1) kunsthist., rundt drikkekar uden
hank. Meget alm. i den rom. jernalders
Bager fra romersk jernalder i Danmark.
grave i Danm. I middelalderen spillede
b ingen rolle ved siden af andre former
for drikkekar. I 16. årh. anv. mere og
mere b af tin ei. sølv, snart også af glas.
Formen er let konisk ei. cylindrisk,
undertiden på 3 kugler, sjældnere på høj
fod, med låg og rigt ornamenteret; 2) bot.,
den ydre krans af blosterblade i blomster,
der har dobbelt bioster.
bægerceller, bægerlign., encellede kirtler
i slimhinder.
Bægeret (lat. ’Crater), stjernebillede på
den sydl. stjernehimmel.
Bähr, Georg (1666-1738), ty. arkitekt.
Hovedværk: Frauenkirche i Dresden
(1726-43), helt af sten, m. dristig kuppel.
Ødelagt under 2. Verdenskrig.
Bække, da. stationsby
(Kolding-Grindsted); 705 indb. (1945). Ribe amts 4.
folketingsvalgkreds kaldes B-kredsen.
bækken, 1) geogr., skålformet
lavning.;-2) med. (pelvis), den nederste del af
14* 63I
kroppens skelet; består af tre knogler:
bagtil krydsbenet (os sacrum), på siderne
og fortil af højre og venstre hofteben
Bækken af mand.
(os coxae). De danner tilsammen
b-rin-gen, der dels tjener til at understøtte
bugorganerne, dels, gnm. hofteleddet, er
bindeleddet ml.
hvirvelsøjlen og
underekstremiteterne; -3) mus. (ital. piatti),
slaginstrument
bestående af to
tallerken-formede metalskiver,
der enten anslås mod
hinanden ei. med en
paukekølle,
bækkenmåling af det kvindelige bækken
er af stor bet. f. diagnosen for fødslens
forløb.
’Bækkeskov, hovedgård N f. Præstø.
Hovedbygn. opført 1796-98 af baron
C. Selby, fredet i kl. A.
’bæklam’pret (Lam’petra pla’neri),
ganske lille, ålelign. dyr af rundmundenes
gruppe. Lever hele livet i mindre
vandløb.
bækørred ei. forel, lille form af ørred, der
lever og yngler i bække,
bælg, 1) bot., kapsel, der er enrummet og
enbladet og åbner sig både i ryg- og
bugsøm. Eks. ærte-b; - 2) i jagtsproget
pelsdyrenes skind; - 3) mus., i orglet det
apparat, der modtager luften og med
konstant tryk sender den videre til piberne,
bælgkapsel, bot., kapsel, der er enrummet
og enbladet, men kun åbner sig i
bugsømmen. Eks.: kabbeleje.
bælgplanter (Legumi’nåles), orden af
tokimbladede og frikronede planter, som
især er karakteriseret ved bælgen, ved
at være forsynet med fodflige og have
bakterieknolde på rødderne. Ca. 7000
arter, deles i 3 fam.: Cæsalpiniaceæ
(hvortil johannesbrød), ærteblomstfam. og
mimosefam.
bælgsæd, fællesbetegn. for bælgplanter:
ært, vikke, hestebønne og lupin, der
dyrkes i landbruget, dels til modenhed og
dels til opfodring i grøn tilstand. Da b
er ret usikre afgrøder, er arealerne hermed
gået stærkt tilbage og andrager nu kun
ca. 0,3 % af det saml. kornareal,
bælt, i Danm. alm. anv. navn på sund;
jfr. Store-B, Lille-B.
bælte, geogr., d. s. s. zone.
bæltedyr (Dasy’podidae), arner,
gumler-fam., beklædt med hudpanser af små
hornplader med underliggende forbening,
er i større ei. mindre grad i stand til at
rulle sig sammen; adskillige emailleløse,
stiftformede tænder. Gravende, natdyr,
adsk. arter i Ml.- og S-Amer.
bæltespænding, gl. form for tvekamp,
hvor deltagerne var spændt imod
hinandens rygge.
Bælum, da. stationsby (Ålborg-Hadsund);
599 indb. (1945). Ålborg amts 3.
folketingsvalgkreds kaldes B-kredsen.
bændel, et smalt bånd (0,5-3 cm br.)
af bomuld ei. hør. Nummereres efter
bredden.
bændelorme (Ce’stoda), oftest leddede
fladorme uden tarmkanal. Det forreste
led, hovedet (scolex) ofte forsynet med
kroge ei. sugeskåle. De øvrige led
dannet ved afsnøring fra hovedet, alle
ensartede, hver med et sæt kønsorganer.
b er tvekønnede, alle b er tarmparasitter,
værtskifte. Æggene føres ud i det frie,
larven trænger ind i hvirvelløse dyr, i
fisk ei. i planteædere, hvor den
omdannes til en ofte blæreformet tinte. Herfra
i den endelige vært, oftest en kødæder,
hvor den lever i tarmen. Alm. hos
mennesker i Danm. er oksetinte-b, der kan
blive indtil 10 m.
Sjældnere er svinetinte-b og den
brede b, hvis tinte findes
i ferskvandsfisk.
Echino-kok-b hos hunden har en
meget stor,
mangehovedet tinte, der kan findes
hos mennesket og
fremkalde alvorlig sygdom.
Tinten af en anden af
hundens b fremkalder
drejesyge hos får.
bændeltang (Zo’stera),
slægt af vandaksfam.
Nedsænkede saltvandsplanter
med meget lange, grønne,
båndformede blade. I
Danm. 3 arter, den alm.
er alm. b (Z. marina) ei.
ålegræs, der kan anv. til
gødning, foder,
stoppemateriale til madrasser o.
m. Det opskyllede »tang«
ved vore strandbredder er som oftest b.
bændsel (ty.), søv., tyndt linegods til at
sammenbinde og omvikle tovværk ei.
Bandeltang.
Bænkebider.
632
Bændsel.
vire; 2) betegn, for den kunstfærdige
måde, hvorpå sammenbindingen sker.
bænkebidere
(Onisco-’idea), isopoder, der
lever på land, små
grålige former, under
sten, bark, i kældre
osv.; nogle kan rulle
sig sammen,
bænkebrev, i gl. dage et dokument, som
var udstedt hjemme (på bænken i stuen)
i stedet for på tinge, og som derfor ikke
var retsgyldigt,
bænkegave, brudgommens gave til den
på brudebænken siddende brud.
bænkevælling, gammel lørdagsret,
bestående af ugens madrester, som
opbevaredes i bænkekisten,
bænkhager ei. bænkdupper, firkantede
jerntappe, der i en høvlebænk fastholder
træstykket, der skal afhøvles,
bænkmejsel, mejsel, der bruges ved
skruestiksarbejde.
oær, en saftig, uopspringende frugt, sædv.
med fl. frø, f. eks. ribs.
bærebølge, den af en radiosender
udstrålede højfrekvente svingning, der bærer
de påtrykte signalsvingninger,
bæreevne, et skibs, i alm. d. s. s.
dødvægt.
633
Bækken af kvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
