Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
McKay
Madeira
sation (årsagssammenhæng i samfundet)
(1942).
McKay [ma’kæ:], Claude (f. 1890), arner,
forfatter, neger. Digtsamlinger: Harlem
Shadows (1922), romanen Horne to Harlem
(1928) om en negersoldats hjemkomst til
USA.
McKeesport [ma’ki:zport], industriby i
Pennsylvania, USA, 15 km SØ f.
Pittsburgh; 55 000 indb. (1940).
’Mackensen [-zan], August von
(1849-1945), ty. general. Sejrede under 1.
Verdenskrig på Østfronten 1915 og på Balkan
(Serbien, Rumænien) 1916. Nøje knyttet
til kejser-dømmet, militaristisk fjende af
demokrati, beundret under Hitlerstyret.
Mackenzie [ma’kænzi], det vestligste
distrikt i Canadas Northwest Territories;
1 366 146 km2.
Mackenzie [ma’kænzi], Sir Alexander (ca.
1755-1820), skotsk opdagelsesrejsende;
fra Great Salt Lake til Ishavet 1789
(opdagede M River); den første, der trængte
over Rocky Mountains til Stillehavet
(1792).
Mackenzie [ma’kænzi], Compton (f. 1882),
eng. romanforfatter. Bedste romaner
Carnival (1912, da. 1919), en
danserindes hist., og Sinister Street (1914) om en
ung mands udvikling.
Mackenzie [ma’kænzi], Henry
(1745-1831), eng. romanforfatter. Særlig kendt
for sin dengang meget populære,
sentimentaleroman The Manof Feeling (1771).
Mackenzie [ma’kænzi], Robert Tait (1867—
1938), amer. billedhugger. Sine motiver
søgte han bl. sportsfolk: Atleten (Oxford),
Væddeløberen (Ottawa).
Mackenzie King, se King, M.
Mackenzie River [ma’kænzi ’rivar],
canadisk flod, 4046 km 1., regnet fra
kildefloden Peace Rivers udspring i Rocky
Mountains til deltaet i det nordl. Ishav.
Peace Rivers største biflod er Athabaska;
efter foreningen kaldes Peace River Slave
River til udløbet i Store Slavesø,
hvorefter den kaldes M. M modtager Liard
fra V og Great Bear River fra 0.
Mellemløbet er sejlbart.
’Mackeprang’, Mouritz (f. 1869), da.
historiker og museumsmand. Dr. phil.
1900. 1897-1938 knyttet til
Nationalmuseet, fra 1910 som dir. Værker om da.
købstadstyrelse, sønderjy. hist.,
landsbykirker og døbefonte. Medudgiver af
Schultz Danmarkshistorie. (Portr. sp.
2861).
Mackinac-strædet [’mäkanå:-], ml.
Michigan- og Huron Sø, USA.
McKinley, Mount [maunt ma’kinli],
N-Amer.s højeste punkt, 6187 m, beliggende i
Alaskabjergene. Nationalpark siden 1917.
McKinley [ma’kinli], William
(1843-1901), USA-politiker. Republikaner,
gennemførte 1890 den protektionistiske
M-tarif, 1891-97 guvernør i Ohio,
1897-1901 præsident. Førte imperialistisk
eks-pansionspolitik (overtagelse af
Sandwichøerne, indgreb i Kina 1900, sp.-amer.
krig 1898), myrdet v. anarkistattentat.
mackintosh [’mäkintål] (efter opfinderen
den brit. kemiker Charles Macintosh
(1766-1843)), vandtæt bomuldsstof
imprægneret m.
kaut-sjuk; opfund. 1823.
Macleod [ma’klaud],
John (1876-1935),
skotsk-canadisk
fysiolog. 1918-28 prof.
ved Toronto univ.,
fra 1928 v.
Aberdeen univ., Skotl.
Modtog 1923 s. m.
F. G. Banting
Nobelprisen i medicin
og fysiologi for
opdagelsen af
insulinet.
MacLeod-mano-meter [ma’klaud]
ei.
kompressionsma-nometer, konstr.
1874, af d. eng.
fysiker Herbert Mac
Leod (1841—1923),
er et
kviksølvmanometer til måling af
lufttryk ned til 10-"
mm, bestående af en glaskolbe D af
kendt rumfang, der først sættes i forb.
med det luftfortyndede rum, hvorefter
luftresten sammenpresses i et
kapillar-rør E, hvor dens rumfang og tryk kan
måles, så det opr. tryk kan beregnes
ved Mariottes lov.
Mac-Mahon [makma’5], Maurice
(1808-93), fr. general, præsident 1873-79.
Erobrede 1855 Malakov-stillingen ved
Sevastopol, sejrede 1859 v. Magenta; slået 1870
v. Wörth, søgte at føre den fr. hær fra
Chålons-sur-Marne til undsætning for
Metz, fanget ved Sedan 2. 9. Ledede 1871
undertrykkelsen af Pariserkommunen.
1873 valgte monarkisterne M til Thiers’
efterfølger som chef for den udøvende
magt; fortsatte også som præsident efter
1875, da republikken var fastslået;
fastholdt længst mulig monarkistiske
ministre, gik af, da parlamentarismen ikke
kunne hindres længere.
MacMillan [mak’mitan], Gordon //olmes
(f. 1897), brit. generalmajor. Deltog
1916-18 i krigen i Frankr. 1941-43 i N-Afr. og
Sicilien, Normandiet, Holl. og Tyskl. I
krigsmin. til sept. 1946, derpå
øverst-kommand. i Palæstina (eft. Barker) til
1948. S. å. øverstkommand. i Skotl.
MacMillan [mak’milsn], Harold (f. 1894),
brit. politiker og officer. I Underhuset
(unionist) 1924-29, 1931-45 og fra nov.
1945. 1942-45 min. ved det allierede
hovedkvarter i NV-Afr.; maj-juli 1945
luft-fartsmin. 1943-44 brit. repr. i det
konsultative råd f. Ital.
Macmillan & Co. [mak’milan an [-’käm-pani],-] {+’käm-
pani],+} eng. forlag, grl. 1843. Datterselskab
i New York. Forlægger for tidsskr. Nature.
Omfatt. vidensk. produktion.
MacNeice [mak’ni:s], Louis (f. 1907), eng.
digter. Poems (1925-40), skrevet i en
talesprog sag tig, behersket stil, er et
opgør med tidens problemer, især
borgerskabets solidaritet med fortidens moral
og idealer og dets angst for fremtiden.
Endv. Letters from Iceland (1937) o. a.
prosabøger.
McNeil [mak’ni :1], Hector (f. 1910), brit.
politiker, journalist, medl. af Underhuset
(Labour) siden 1941, sekretærstillinger
1942-46 (i udenrigsmin. fra 1945), afløste
okt. 1946 Noel-Baker som Min. of State
og overtog herefter en del af
udenrigs-min.s pligter.
MacNeile [mak’ni:!], Cyril, eng. forfatter,
kendt under pseud. Sapper.
’maco (opkaldt efter en ægypt.
embedsmand Mako Bei 1820), ægyptisk bomuld,
silkeglinsende, gullige taver indtil 41/, cm
lange. Anv. til finere beklædning og til
stræklærred i automobildæk.
Måcon [ma’kö], fr. by ved Saöne; 21 000
indb. (1946).
måcon [ma’kö], bourgogne-vin fra
Macon-nais, f. eks. rødvinen Moulin-å-Vent.
Macon [’mæ:kan], bomuldsindustriby ved
Fall Line, i Georgia, USA; 58 000 indb.
(1940).
Maconchy [ma’kårjki], Elisabeth (f. 1907),
eng. komponist. Balletten Great Agrippa,
motetter, orkestersuiter m. v.
Måconnais, Monts du [mo dy mako’næ],
fr. bjergkæde (1012 m); nordl.
fortsættelse af Cevennerne.
Mac-Orlan [makor’ld], Pierre (pseud. for
P. Dumarchey) (f. 1883), fr. forfatter,
har skrevet fantasifulde romaner.
Macpherson [mak’fa:sn], James
(1736-96), skotsk digter. Udg. 1765 de berømte
»Ossian«-digte, som han påstod var
overs, af den keltiske barde Ossians
værker. De antages nu at være forfattet
afM selv på grundlag af keltisk sagnstof.
De fik stor indflydelse på litt. og er overs,
til mange sprog, til da. (1807-09) af
Blicher.
Macquarie Harbour [ma’kwåri ’ha:ba],
bugt på Tasmanien.
MacquarieØen tma’kwåri], lille, ubeboet,
350 m høj austr. klippeø SV f. New
Zealand. Rig på kongepingviner og
søelefanter.
Ma’crinus (164-218), rom. kejser 217-18;
myrdede som prætorianerpræfekt
Cara-calla 217; dræbt ved mytteri.
Ma’crob(ius), Am’brosius The’dosius (5.
årh. e. Kr.), rom. grammatiker. Hans
Satur’nalia indeholder i dialogform meget
antikvarisk-hist. stof.
Mac Swiney [mak ’swi:ni], Terence (1879
-1920), irsk politiker. Leder inden for
Sinn Féin. Borgmester i Cork 1919.
Fængsledes 1920 som oprørsleder og
sultede sig ihjel. Hyldedes som Irlands
nationalmartyr,
’macula (lat.), plet; m lutea, anat., den
gule plet i øjet.
Madåch [’modartj], Imre (1823-64), ung.
digter, har skrevet det filos. drama Az
Ember Tragédidja (menneskets
tragedie) (1861), påvirket bl. a. af Byron og
Schopenhauer.
Mada’gascar (fr. [-’ska:r]), fr. ø og koloni
i Det Ind. Ocean, ads(<.lt fra SØ-Afr. ved
Moçambique-kanalen; 624 430 km’,
4 000 000 indb. (1946), deraf 25 000
franskmænd. Mod N og 0 koralrev. Øens
indre opfyldes af plateauer, som skråner
mod V. De højeste bjerge er udslukte
vulkaner, således mod N Tsaratanana
(2880 m), midt på øen
Ankaratra-bjer-gene (2650 m). Klimaet er tropisk.
Øst-skråningerne dækkes af trop. regnskov.
Vestskråningerne bærer savanne ei.
kratskov. Dyreverdenen savner mange af det
afr. fastlands familier og slægter, således
aber, medens der lever mange halvaber.
Af hovdyr findes kun en svineart, af
rovdyr kun desmerdyr. Befolkning
(ma-dagasser): dels negerfolk, dels
indvandrede malajer, .hvortil hovedfolket hova
hører. Deres sprog tales i forsk, dialekter
over hele øen. Agerbrug er
hovednæringsvej og drives især på den fugtige østside,
hvor ris er den vigtigste kornart;
endvidere dyrkes sukkerrør, kaffe, maniok,
majs, kakao, vanille, tobak og bønner.
På V-siden mest kvægavl: 6 mill. stk.
hornkvæg (1936), især zebuokser. Der
brydes bl. a. grafit, glimmer og fosfat.
Den vigtigste jernbane ml. hovedstaden
Tananarive og havnebyen Tamatave på
østkysten. - M, der 1506 opdagedes af
portug., blev efter langvarige kampe fr.
koloni 1896. Under 2. Verdenskrig ydede
Vichy-reg.s tropper modstand mod brit.
styrker, men kapitulerede 5. 11. 1942. [-Madagascar-strudse(/4epy’or/iiV/iei),ud-døde,-]
{+Madagascar-strudse(/4epy’or/iiV/iei),ud-
døde,+} kæmpestore strudslign. fugle,
indtil 3 m høje, æggene 5 gange så store som
strudseæg.
mada’gasser ei. mala’gasser,
Mada-gascars indfødte folk, menes fremgået af
et opr. østafr. folk ved blanding med
senere indvandrede indonesiere.
madame (fork. Mme) [ma’dam] (fr., egl:
min dame), fru(e).
Madame Butterfly [-’bätaflai], opera af
G. Puccini (Milano 1904, Kbh. 1911).
Madame Sans-Géne [sä’3æ:n] (egl.
øgenavn, Fru Ugenert, til Catherine Lefebvre)
(1774-1861), hustru til den fr. marskal
Lefebvre (1755-1820); den frimodige og
slagfærdige hovedperson i Sardous
komedie af samme navn.
madapo’la’m (efter den ind. by M), blødt,
tæt, fintrådet, lærredsvævet bomuldsstof;
bruges (bleget) til undertøj, med påtrykte
mønstre til kjoler.
Madariaga y Rojo [maöa’rjaga i ’rofo],
Salvador de (f. 1886), sp. politiker,
forfatter. Jernbaneingeniør; journalist i
London, knyttet til Folkeforb. I række skr.
talsmand for vesteur. demokrati, efter
1931 en af sp.republiks kendteste
diplomater (i Paris 1932-34, ved Folkeforb. 1931
-36), bekæmpede Franco; bosat i Engl.
maddiker, lemmeløse insektlarver,
maddikeædere (Cro’tophaga), stærelign.
gøgefugle, hornkam på næbbet, hakker
maddiker ud af kvægets hud. S-Amer.
made in Germany [mæid in ’d3a:mani]
(eng: fremstillet i Tyskl.). En eng. lov
fra 1887, særl. rettet mod ty. industris
konkurrence, påbød, at udenl. varer
indført i Engl. skulle mærkes med
fremstil-lingslandets navn, og m skulle være en
slags anden klasses stempel.
Madeira [mä’öäirä] (da. [ma’de:ra]),
portug. øgruppe i Atlanterhavet ca. 600 km
V f. Marokko, omfatter selve Madeira,
den lille ø Porto Santo, samt ubeboede
småøer; 797 km2, 250 000 indb. (1940).
(Kort se Afrika). M er en kuppelformet
bjergmasse af vulkansk opr. med stejle
2863
2864
2865
[-MacLeod-manometer.-]
{+MacLeod-
manometer.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
