Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madeira, Rio
Madum Sø
kyster, hvorfra snævre flodkløfter fører
op til brede kedeldale i det indre. Det
højeste punkt er Pico Ruivo (1859 m).
Klimaet er subtropisk med vinterregn;
Funchal: febr. 15,2", aug. 22,3°, årlig
nedbør 68,4 cm. Passaten er
fremherskende hele året. Den opr. vegetation
(græssteppe, maki og skov) har veget
pladsen for agerland og plantet fyrreskov.
Ved hjælp af vanding dyrkes batater,
taro, majs, bananer, sukkerrør samt vin,
som udføres. Indbyggerne er overvejende
af portug. afstamning. M udgør i admin.
hens. et portug. distrikt, hovedstad:
Funchal. - M opdagedes af portugisere
1419.
Madeira, Rio [riju ma’deira], sejlbar
biflod (3200 km 1.) til Amazonas; udspringer
på Bolivias Puna som Rio Grande, bliver
så sejlbar i Bolivias lavland under navnet
Rio Mamoré. Udmundingen i Amazonas
sker 150 km 0 f. Manaus. Fl. vandfald.
Madeira-broderi, hvidt broderi i hvilket
mønstret overvejende dannes af huller;
fremstilledes opr. af nonnerne på Madeira.
Madeira-vine dyrkes på øen Madeira.
Kendt er malmsey (meget sød), bual
(sød) og sercial (tør).
Madeleine-kirken [ma’dlæn-] i Paris,
grl. 1764; af Napoleon ombygget til et
ærens tempel f. storarmeens soldater;
afsluttet 1842. Afydre(108 x 43 m)
efterligner M et rom. tempel, det indre dækkes
af 3 kupler. I gavlen en alterniche.
Madeleine-tiden [ma’dlæn-], d. s. s.
Magdalénien.
Madeion [mad’l^], la, fr. sang, sunget
første gang i maj 1914, populær under
1. Verdenskrig.
Madelung [’ma:d3l-], Aage (f. 1872), da.
forfatter. Oplevelser i Rusl.
tilgrundliggende for novellesaml. Jagt på Dyr og
Mennesker (1905) og romanen Elsker
Hverandre (1912). Fl. andre
novelle-saml., bl. a. Med Stav i Hånd (1929) og
romanen Godset på Manen (1928)
bekræfter indtrykket af en viril aristokrat
og markant prosaist.
Mademoiselle (fork. Mile) [madmwa’zæl]
(fr., egl: min frøken), frøken.
Ma’derna, Carlo (1556-1629), ital.
arkitekt, den rom. baroks førerskikkelse,
fuldførte 1626 Peterskirken (skib,
forhal og facade); desuden kirker og
paladser.
Madetoja [’madæ-], Leevi (1887-1947), fl.
komponist. Elev af Sibelius. Har komp.
operaen Pohjalaisia (Österbottninger)
(1924, Kbh. 1938), 3 symfonier m. v.
’Mädhvä (1197-1296), også kaldet
Änan-datirtha, ind. sektstifter og digter,
forf. af det rel. læredigt
Tattva-Sam-khyäna, en dualistisk vedänta-filosofi
kombineret med bhakti.
Madison [’mädasn], hovedstad i
Wisconsin, USA; 67 000 indb. (1940). Univ.
(11 500 studenter), grl. 1848. Centrum
for rigt mejeridistrikt, hvor mange
danske er bosat.
Madison [’mädasn], James (1751-1836),
USA-politiker. Godsejer fra Virginia,
sikrede Sydstaterne kraftig
repræsentation i Kongressen, gennemførte
statskirkens afskaffelse i Virginia. Svingede
fra Hamilton over til Jefferson med
ønske om stor frihed for enkeltstaterne.
Udenrigsmin. 1801-09, præsident
1809-17, hævdede USAs stilling over for Engl.
i krig 1812-14.
Madison Square Garden [’mädssn
’skwær ’gardn] (eng.-amer. square torv,
garden have (M har taghave)), sportshal
i New York med plads til 26 000 tilskuere.
Bl. a. skueplads for de fleste kampe om
sværvægtsmesterskabet i boksning.
Madoera [-’du:ra] (Madura), ø i Holl.
Indien N f. Ø-Java; 5470 km2; ca. 2
mill. indb. Sproget er maduresisk.
Ma’donna (ital., egl: min dame), Jomfru
Maria. I Danm. også folk. betegn, f.
øloplukker (fordi »den hæver blikket«).
ma’dras (arab. matrah sted, hvor noget
lægges), hynde til sengeunderlag,
udstoppet med krølhår, hø, tang o. 1. ei.
forsynet med spiralfjedre.
ma’dras (efter byen Al), gardinstof med
drejervævet grund, på hvilket mønstret
dannes af særlige figurskud, hvis flot-
teringer (den del af trådene, der ligger
ml. mønstrene) er skåret væk.
Madras (eng. [ms’dräs, m3’dra:s]), 1)
prov. i Hindustar. på Forindiens østkyst;
368479 km2; 49 342000 indb. (1941). 2)
hovedstad i 1); 777 000 indb. (1941);
den vigtigste havneby (kunsthavn) i
SØ-Indien; bet. tekstil- og læderindustri.
Eksport af huder, skind og jordnødolie.
Grl. som militær- og handelsstøttepunkt
af Engl. 1640.
ma’drasah (arab: studiested), stor
mu-hamed. moské kombineret med rel. skole,
madras-maund [m3’dra:s ’må:nd], ind.
vægt = 11,34 kg.
Madrazo y Agudo [ma’öra/o i a’guöo]
José de (1781-1859), sp. maler. Elev af
David i Paris. Malede i Rom hovedværket
Kampen om Patroklos’ Lig. Direktør for
akad. i Madrid.
Madrid [ma’öri], 1) spansk prov.; 8002
km2; 1 722 000 indb. (1947). 2) Hoved-
Madrid. Slottet.
stad i Spanien og 1); 1 187 000 indb.
(1947). Ligger ved floden Manzanares på
en tør slette med hed sommer og barsk
vinter. Fra den centrale plads Puerta del
Sol (solporten) udstråler 10 hovedgader,
hvoraf den moderne forretningsgade Calle
de Alcalå fører mod 0 til et 4 km langt,
NS-gående boulevardbælte med mange
monumentalbygninger. Længere mod 0
ligger parken Buen Retiro omkr. det
tidl. kgl. lystslot. V f. Puerta del Sol
ligger det fhv. kgl. slot omgivet af
parker. Disse fortsætter mod N til kvarteret
ved universitetsbyen, der sammen med
akademier og fremragende museer gør
M til Spaniens kulturcentrum. - Historie.
I middelalderen lille grænsefæstn. ml.
maurer og kristne; af Filip 2. gjort til
hovedstad 1561. Sluttede sig 1936 til
folkefrontsregeringen, hævdede sig trods
luftangreb til Miajas kapitulation 28. 3.
1939.
madri’ga’l (ital.), opr. (i 14. årh.s Ital.)
en strofisk digtform af erotisk ei.
polit.-satirisk indhold. Komponeredes for en
sangstemme med en ei. fl. ledsagende
instrumentalstemmer. Den senere m
opstod i 16. årh. ligeledes i Ital., men
dyrkedes også i Nederl. og Engl. Satsen var
4-5-stemmig, uden
instrumentalledsagelse. Teksten (verdslig) var ikke strofisk,
men frit opbygget, og musikken præget
af stor opfindsomhed og artistisk kunnen.
Mads, da. mandsnavn, af apostel- og
evangelistnavnene Matthias og
Matthæus.
Madsen, Borge (f. 1909), da. forfatter.
Navnlig debutromanen Jeg Er Salig (1933)
vakte stor opmærksomhed som psyk.
dokument. Siden bl. a. dyrket det
hu-moristisk-satiriske, f. eks. i Komponisten
(1945) og En Kærlighedsnovelle (1946).
Madsen, Carl (f. 1878), da. operasanger
(baryton) og skuespiller. Deb. 1903 på
Det Kgl. Teater. Havde sin force i
fremstilling af komiske fig.
Madsen, Carl Frederik (1862-1944), da.
fagforeningsmand. Skomager, 1897-1903
formand f. Da. Skotøjsarbejderforbund;
1903 sekretær i, 1909-28 formand for
De Samv. Fagforb. Bekæmpede de
yderliggående i fagbevægelsen, kunne ikke
hindre uvarslede strejker under
uroårene 1918-20. Landstingsmand 1920-36.
Madsen, Hans (d. ca. 1562), præst i
Svanninge (v. Fåborg). Fanget og pint af
lübeckerne under Grevens Fejde 1535,
undslap og gav Johan Rantzau
meddelelser om lübeckecnes planer, hvilket
skal have bidraget til afgørelsen ved
Øksnebjærg.
Madsen, Harald (Miehe-) (1890-1949), da.
filmskuespiller. Beg. som cirkusklovn,
fra 1921 Bivognen i Lau Lauritzens farcer,
bl. a. i »Han, Hun og Hamlet« (1922 og
32), »Professor Petersens Plejebørn«
(1923), »Krudt og Knald« (1931) o. m. a.
Madsen, Henrik (1867-1946), da.
skolemand. Rektor for St. Jørgens
Gymnasium. Leder af skoleradioen siden dens
oprettelse. Lærebøger i fr. og hist. Udgav
fork. børnebogsklassikere (Ingemann).
Madsen, Holger (1878-1943), da.
filminstruktør. Har iscenesat flere hundrede
da. og ty. stumfilm, foruden enkelte
talefilm. Optrådte som skuespiller på
film og teater.
Madsen, Julius (1873-1938), da. ingeniør.
Kons. politiker, formand f.
Arbejdsgiverforeningen 1932-38. Gik skarpt mod
Kanslergadeforliget 1933.
Madsen, Karl (1855-1938), da.
kunsthistoriker, udd. som maler på
kunst-akad. Elev af V. Kyhn samt i Paris af
Géröme. 1895 ansat v. kunstmus., dir.
1911-25. Udg. bl. a. Japansk
Malerkunst (1885), Holl. Malerkunst (1891) og
et værk om Joak. Skovgaards Dekorationer
i Viborg Domkirke (1909). Var
fremragende som stilist og initiativrig som
museumsmand. (Selvportræt sp. 2869).
Madsen, Peder (1843-1911), da. teolog,
prof. i dogmatik og N. T. 1874-1909,
derefter Sjællands biskop. Repr. for den
gl. ortodoksi underbygget af
erfarings-teologien; grundig ekseget. Øvede en
overvældende indfl. på to generationer
af præster, hans værker bruges stadig.
Madsen, Thorvald (f. 1870), da. læge,
direktør for Statens Seruminstitut 1902
-1940, blev 1921 præsident for
Folke-bundets Hygiejnekomite. Omfattende
virksomhed som organisator af internat,
sundhedsarbejde, herunder den internat,
serumstandardisering. (Portr. sp. 2869).
Madsen, Victor (1865-1947), da. geolog,
1913-38 direktør for Danm.Geol. Unders.
Talr. arb. om Danm.s kvartær,
forkæmper for udførelsen afgeofys. undersøgelser
af Danm.s undergrund m. henblik på
olie og saltindhold. (Portræt sp. 2870).
Madsen, Viggo (f. 1885), da. maler, søn
af Karl M; J. Skovgaards medarb. i
Viborg domkirke; 1917-19 dir. f. Dansk
Kunsthandel; især interiører og land-
Madsen, Vilhelm Hermann Oluf
(1844-1917), da. officer. Opfandt rekylgevær
(indført i da. militær efter 1903). Ivrig
forsvarsven; krigsmin. 1901-05; evnede
ikke forhandling med Folketinget, stredes
med marinemin. Jøhnke. M-s afgang
efter konflikt om ubevilgede udbygninger
af Kbh.s befæstning trak min. Deuntzer
med sig. 1907-17 direktør f.
gradmålingen. (Portræt sp. 2870).
Madsen-Mygdal, Niels Peter
(1835-1913), da. politiker. Gårdmandssøn, lærer,
landstingsm. 1882-1913. Modstander af
Kbh.s befæstning, brød 1909 m. I. C.
Christensen, sluttede sig 1913 til Rad.
Venstre. Udg. erindringer.
Madsen-Mygdal, Thomas (1876-1943),
da. politiker. Søn af N. P. M.
Landbrugskandidat, forstander for Dalum
Landbrugsskole (1908-20), deltog under 1.
Verdenskrig i forhandl, med Engl. Opr.
radikal, gik mod Ove Rodes regulering af
erhvervslivet, tilsluttet Venstre.
Land-brugsmin. 1920-24, udtrykte sympati
for inflationen, gik stærkt ind for
frihandel, krævede efter kronestigningen
1924-25 »tilpasning« for erhvervslivet
med skattesænkning. Statsmin. 1926-29,
gennemførte nedskæring af lønninger og
socialudgifter, faldt efter
forsvarskon-flikt m. kons. og soc.dem. valgsejr apr.
1929. Måtte under verdenskrisen opgive
sin skarpe liberalisme, bidrog til
oprettelse af Valutacentralen 1932, trådte ud
af rigsdagen 1933. Formand f. Venstres
Landsorganisation 1929-41. Godsejer
(Edelgave på Sjæll.). (Portræt sp. 2871).
Madsen-S teensgaard, A’iels Åristian
(1850-1927), da. musiker og organist.
Har komp. adsk. sange og udg.
sangbøger.
Madum Sø, sø NØ f. Hobro; 2,1 km2;
afløb til Lindenborg Å.
2866
2867
2868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
