Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han mente, at hvis der var et liv efter dette, måtte
det ikke være pantheistisk, i altet udflydende. Nei,
det måtte være et liv for personligheder, et ,med-
vidende liv". Ellers hadde det ikke nogen værdi. Ib-
sen ønsked med andre ord, i en eventuel ny tilværel-
se at erindre, at han her på jorden hadde været —
Henrik Ibsen.
Jeg kom til at mindes Julians ord i ,Keiser og Ga-
lilæer” : ,I et medvidende liv. Gjenforening for mig
som den jeg er."
Taus, andægtig lyttende sad jeg der og voved ikke
at blande mig i de andres samtale, såmeget mere,
som jeg ikke délte deres opfatning. Jeg trodde alle-
rede dengang ikke på nogen udødelighed.
Udødelighedstanken er vel nærmest skabt af et ømt
gemyts længsel efter at gjensé sine tabte kjære, af
håbet om en retfærdig dom hisset, hvor de onde, som
triumferer her i livet, blir straffet, og de gode be-
lønnet, samt af en medfødt uvilje mod livets ophør
for bestandig. Den er en af de trøstemidler, som
kristendommen i sin kjærlighedstrang har givet den
lidende menneskehed.
Interessant er det ved siden af Ibsens ord at stille
Goethes udtalelse om samme emne:
, Beskjæftigelsen med udødelighedstanker er for de
fornemme stænder og især for fruentimmer, der intet
2) *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
