Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Im reich der kunst, wo raum und licht so theuer,
soll nicht der schutt dem werk im wege stehn.*
Talen om Bjørnson fortsattes. Jeg nævnte hans
,Synnøve Solbakken" med beundring. Ibsen mente
at denne bondenovelle afslutted den gamle roman-
tiske periode — ,Synnøve’’ var på en vis dens æres-
minde —.
Og han hadde vistnok ret. Med hans egen digt-
ning, især da med ,Per Gynt", slåes portalen op til
den nye tid.
Med berettiget selvfølelse kunde derfor også Ibsen
skrive til Bjørnson om ,Per Gynt", som Bjørnsons
ven og våbendrager, Clemens Petersen hadde revet
ned på:
,Min bog er poesi, og er den det ikke, skal den
blive det. Begrebet poesi skal i vort land komme
og bøie sig for bogen."
Vi kom siden til at tale om den danske digter J. P.
Jacobsen, som Ibsen holdt meget af. Om hans roman
,Niels Lyhne", der udkom året efter, skrev han til
forlæggeren Hegel: ,Jacobsens bog er et fint digter-
værk i enhver hensende, ja, jeg tør sige, den hører
til det allerypperste, samtiden på det område har
frembragt — og for mig, som dengang opholdt mig
sammen med Ibsen i Rom, læste han beundrende op
brudstykker af romanen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
