Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Derimod hadde han mindre sympati for Jacobsens
kolleger, Schandorph og Drachmann. De var ikke
retliniede nok for den korrekte Ibsen.
Schandorph blev let formløs og ubehersket, især
når han hadde nydt et glas vin*). Og for det ind-
tagende gratiøse ved Drachmanns kunstnernaturel
hadde Ibsen ikke øie. Moralisten i ham dvæled kun
ved uregelmæssigheder i Drachmanns liv.
Karakteristisk var det, at de personer, som mis-
haged Ibsen, i regel blev Bjørnsons favoriter. Bjørn-
son holdt således af Schandorph både som digter og
menneske (jeg har i et selskab hos Hegel hørt ham
læse uopfordret op en novelle af Schandorph, der
var så naturalistisk, at et par af de unge damer tog
flugten), og til Drachmanns forherligelse har han
skrevet et af sine skjønneste digte. —
Drachmanns novellesamling ,Ungt blod" hadde
Ibsen læst med megen interesse. ,To skud" fængsled
ham især, og den blev gjenstand for en livlig dis-
kussion. Denne skjønne og dybsindige fortælling op-
stiller nemlig det spørgsmål, om et menneske af med-
lidenhed har ret til at dræbe et andet menneske.
Drachmann svarer ja.
Da ,Gjengangere" så kom ud og jeg læste den
*) I et middagsselskab hos Hegel ude på Skovgård, vilde Schan-
dorph endelig kysse og omfavne Ibsen, hvad der blev årsag til at Ib-
sen brød tidligere op end påtænkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
