Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Uplysning om et Par ældre svenske Digte. Af J. Paludan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Öplysning om et Par ældre svenske Digte. 93
af og til »brage sine egne Ord»; månge Steder afviger Oversætteren
ogsaa temmelig uforanlediget og med ringe Held fra den danske
Text, til Dels fordi han ikke forstaar den eller vü undgaa dens
katholiserende Udtalelser. Men i det hele hölder han sig nöje til
sin Original; hans selvstændige Tillæg om »Menniskians ålder» er
kun 10 Verslinier i Ordsprogsstil; i Afsnit VII »Senex» giver han
en svensk Oversættelse af de latinske Indledningsvers; i X »Mutatio
coloris» og XIV »Mors» er tilföjét et Vers, somN ikke findes i det
bevarede danske Tryk, men mulig har Forsius benyttet et andet,
nu tabt. Herpaa kunde det tyde, at han undertiden har smaa
Varianter (f. Ex. i det latinske Distichon förän VI »Vir») eller
fuldstæn-dig Text til et i det danske Tryk mutileret Vers, f. Ex. X v. 4,
hvilket dog ogsaa Vedels Udgave udfylder, men paa helt anden
Maade.
Vedel har ifölge sin Tilegnelse ligeledes »forbedred paa Rimene
oc Meningen», men dog i långt ringere Grad end Forsius og navnlig
uden at ændre Versformen. En Hovedgrund til, at Forsius ofte
»bruger sine egne Ord», er nemlig den, at han, som af Sylwan
paa-vist, fölger Stavelsetællingsprincipet. Den sexliniede Strofe, hvor
Linie 1—2, 4—5 og 3—6 rime, de 4 förste i Regelen mandligt, de
to sidste kvindeligt, har han laant fra Originalen, men han retter
dennes Knittel saaledes, at de rimende Linier faa ens Stavelsetal.
Denne Tvang nöder ham imidlertid til at forsömme Betoningen, saa
at Hr. Mikkels uregelmæssige Vers jævnlig fälde fuldt saa godt.
Saaledes lyder VII v. 1 hos Hr. Mikkel:
Myn owærdadighet hafFuer fanghz bood,
thi kæppen er wordhen myn trediæ food,
thz gaar migh mesth til menæ.
Myn rygh han kröges: myt hoffuit och swaa,
til graffuæn maa ieg farlöst gaa,
ther foræ maa ieg mig wenæ.
Hos Forsius:
Mitt stora modh hafwer nu fått boot,
Käppen är worden min tridie foot,
Min fötter blifwa sena.
Min rygg krökes, mitt hufvud och så
Lutar, till Graffuen må iagh nu gå,
Dödhen är migh till mena.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
