Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Uplysning om et Par ældre svenske Digte. Af J. Paludan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 J. Paludan,
Derför, o du Bondemand,
Bliv udi din nedrig Stånd,
Lad en anden ride!
Tænk, at den, der aldrig red,
Aldrig fäldt af Hesten ned,
Halse-Brud at lide!
Her förekomme Laan baade fra »Wohl dem . . .»:
Nemlig Storm og blinde Skær
I de store Vande er, o. s. v.
og fra Opitz’s nær beslægtede större Digte »Zlatna» 1623 og »Lob
des Feldlebens»:
Ham ej vækker Spyd og Stang,
Stykker og Trompete-Klang o. s. v.
Ifölge disse tvende sidste Digtes mere episke Præg er
Udma-lingen af Landlivets Idyl her bredere, medens det erotiske Moment
taber sig. Zlatna er i Danmark bearbejdet 1644 af Bertel
Wich-man, som s. A. översatte Lob des Feldlebens, og 1656 översatte S.
Terkelsen ätter det sidste under Titel »Det roelige Bunde-Lefhet oc
Aggermandens Lyst». Paa Svensk bearbejdedes dette Digt 1686 af
Aamiral W. v. Rosenfelt som »Landtlefvernes beröm»1).
Lignende Tanker udföres i mere folkelig humoristisk Stil af den
til Danmark indvandrede Tysker Gabriel Voigtländer, i hvis Viser
Bondekarlens demokratiske Stolthed över sin simple, men hæderlige
Stånd træder stærkt frem:
Was biidet sich der Hoff-Mann ein,
Dass er als ich will besser seyn;
Da Adam grub und Ewa spann,
Wer war damals ein Hofe-Mann?
I en anden Vise skildrer han Bondepigens Fortrin fremfor
Modedamen2). Begge ere översatte paa Dansk af S. Terkelsen, den
förste som »Jeppe Bondesvends Vise» 3).
Ogsaa Nederlænderne havde imidlertid paa deres egen Vis
tileg-net sig Hyrdedigtningen og fört den nærmere til det virkelige Livs
Forhold. Den jævne, lidt plåt gemytlige Moralist Jacob Cats’s (1577
—1660) brede Skildringer af Hverdagslivet slog stærkt an især i
1) Hanselli XVI. Wrangel Carolinska tidehvarfvets komiska diktning, 1888,
122. Almqvist i Samlaren 1896, 107.
2) Oden und Lieder, Sohra 1642, LXVI, LXVII.
3) .ástree Sjunge-Chor, 1 Snes VII, XX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
