Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FRA NSK SAMLER
HAN hedder Arthur Meyer og boer i
Paris. Det meste af sin Levetid
har han baaret nye Numre til en
ubetinget enestaaende Samling af
Litteraturværker, hvorover han for faa Aar siden
lod trykke et Katalog. Professor ved
Sorbonne F. Strowski har studeret Kataloget
med den særlige Spænding og Fornøjelse,
hvormed enhver ærlig Bibliofil og
Bogkender fordyber sig i den Art Tryksager;
senere har han gennemgaaet selve Samlingen
i Meyers Hjem og i et lille Bind Essays
har han saa fortalt om sine Oplevelser paa
Vejen gennem de Meyer’ske Skatkamre.
Af Katalogets Forord citerer han:
...enhver Bibliofil haaber, at netop hans
Samling er ganske forskellig fra alle andre.
Min Ærgerrighed har været: at samle
gamle og nye berømte Bøger og gøre
hvert Bind til et Unikum, der vækker
Nysgerrighed, Interesse, ja, endog Rørelse. Ved
at føje Tegninger, Autografer,
Originalbreve, Souvenirs af forskellig Art til den
enkelte Bog samt ved at lade den indbinde
paa særlig Maade har jeg søgt at naa dette
Maal.«
Som Eksempler paa, i hvor høj Grad
Arthur Meyer har naaet det Maal, han satte
sig, skal her fremdrages nogle særlige
Numre af Kataloget.
F. Eks. et Samlingsbind indeholdende
Dokumenter alle fra den franske
Revolutions Tid. Deri er der egenhændige Breve
fra Daufinen Ludvig d. 17. og fra
Dronningen, en Beretning om Jordfæstelsen af
M.me Lamballes Hoved, egenhændige
Breve fra Ludvig d. 16., fra M.me Elizabeth,
M.me Roland, M.lle Sombreuil,
Girondi-sterne, Montaguardeme, fra Marat,
Danton, Robespierre, Camille Desmoulins —
og endelig en Lok af Daufinens Haar
indviklet i et Ark Papir, hvorpaa Ludvig den
16. selv har skrevet, at Haarlokken er hans
Søns.
Af Saint-Simons Memoirer besidder
Meyer det eneste bevarede Eksemplar af
Boilisle-Udgaven paa Japanpapir —
Udgaven blev standset, makuleret og kun
Meyers Eksemplar er i Privateje.
Man finder et Eksemplar af Plutarks
»Traktat vedrørende Dyden og Lasterne«,
trykt i Paris 1911; paa sidste Blad har
Rabelais skrevet sit Navn og rundt om i
Bogen har »Præsten i Mendon« skrevet
Anmærkninger paa sit Yndlingssprog Græsk.
Moliére er bl. a. repræsenteret ved et
smukt Eksemplar af den bekendte af Tony
Johannot illustrerede Udgave; denne er
ikke videre sjælden — men Meyers
Eksemplar er dog et Unikum, thi det indehol-
der ekstra 35 Originaltegninger af
Johan-not. Samtidig kan nævnes, at Meyers
Eksemplar af Lafontaines »Fables choisies« i
fire Kvartbind indeholder fire
Originalblade af Oudry.
Til Bøger, der ikke i Forvejen var
illustrerede, har Arthur Meyer ladet udføre
særlige Blade af samtidige Malere og
Grafikere, f. Eks. af Hennes, Harpiquies, G.
Latouche, Detaille, Meissonier, Maurice
Le-loir, Tadé Styka. Til sit Eksemplar af
Mau-passants »La Maison Tellier« har han faaet
selveste Degas til at udført et lille
Mesterstykke af en farvelagt Tegning. De mest
originale af alle Illustrationerne er dog
maaske Bladene til et lille Oktavbind fra
1783 »Morale de Confucius«, som Meyer
sendte over til Kina, hvor en ukendt,
kinesisk Maler forsynede det med nogle meget
morsomme Illustrationer.
Prof. Strowski, der er Historiker, føler
sig selvfølgelig særlig fængslet af de
mange interessante historiske Dokumenter og
Autografer, hvoraf Meyers Samling
indeholder en stor Del, der har stor Værdi som
historisk Kildemateriale.
Saaledes indeholder hans Eksemplar af
Pascal »Pensées« et Brev fra Pascal til
Søsteren M.me Sérier. Brevet er ganske
vist bekendt og ingen Pascal-Udgiver
undlader at kommentere det; men ingen har
kommenteret det tilfredsstillende, fordi
ingen hai set Originalen. Pascals Skrift er
livlig, sikker, ungdommeligt kunstfærdig
med dristigt henkastede Bogstaver, der
stadig bryder Liniernes Ensformighed, ved
hver Side lader han en regelmæssig Margin
staa aaben. Men midt paa anden Side
standser Pascal — og saa kommer hans
Faders sammentrængte Skrift, der langt fra
er rig paa store Bogstaver; han kender
overhovedet ikke til Margin. Faderen
fortæller meget tørt og besværligt om de
sidste Familiebegivenheder. Saa slutter han,
og Blaise tager atter Pennen og den
dristigt svungne Skrift begynder igen, især er
der et »V«, hvis »Sving« gaar helt op paa
Midten af den paagældende Side. Saa
følger Underskriften og i et Hjørne har
Faderen endelig skrevet en Efterskrift.
Et Brev fra de Rochefoucauld til
Madeleine de Soudéry vidner om de tos intime
Samarbejde paa hans »Maximes et
réflex-ions«; han frembærer sin Tak for sin Tids
Sappho.
Mayer besidder et Manuskript til
Ché-niers 59. Elegi; det afviger temmelig
meget fra de tidligere Udgaver og er desuden
psykologisk interessant derved, at det
viser, at Digteren nedskrev sine Digte efter
Hukommelsen, thi et Sted, hvor han
streger et forkert placeret Vers ud, giver han
sin Ærgrelse over sin egen Glemsomhed
Luft i denne Randbemærkning: »Jeg
glemmer altid noget.«
For Grafologer frembyder Meyers
Samling følgelig en rig Arbejdsmark. Han
ejer det ene af de to eneste Breve fra
Louise de la Valliére, skrevet i hendes
Klostertid som Karmelitternonne Søster Louise
de la Misericorde; han har Breve med
Ronsards hastige, uregelmæssige Skrift; i
et Brev til Gabrielle déEstrées har han
Henrik IV’s regelmæssige, propre og
velordnede Skrift; et Brev, der bærer Vidne
om megen Omhu med Udfærdigelsen, fra
d’Artagnan til Mazarin, og sluttelig en
ulæselig Billet fra Napoleon til Josephine.
Ja, man kan blive ved at remse op
mange af Samlingens Numre har aldrig
nogensinde været trykte og fortjener absolut at
underkastes et Studium af Historikere,
Personalhistorikere og andre Fagfolk.
Noget Program for sine Erhvervelser har
Meyer ilcke paa Forhaand opstillet. Hans
Bibliotek bestaar af gamle og nye Bøger,
franske og udenlandske, der syntes ham
at eje særlig Værdi eller være Mærkepæle
i Menneskeaandens Historie. Han er
endelig ikke besat af den Ide at ville have alt
og ligger heller ikke under for det mest
tyranniske Ønskemaal: »det fuldstændige
Katalog«; det lader han Frimærkesamlerne
om! Han har altid valgt efter sin egen
Smag og ledet af den har han taget, hvad
han er stødt paa. Samlingen har som
Strowski siger fundet sin indre Ligevægt
deri, at den er en levende Organisme, ikke
en død Masse.
Fra Bibliofiler af reneste Vand adskiller
Meyer sig deri, at han slet ikke er
afhængig af, men ofte ser bort fra, om en
Bog er en Førsteudgave eller ej. Naar han
kommer ud for Førsteudgaver, saa
foretrækker han dem naturligvis; men er de i
slet Tilstand, saa er en senere, ja, helt
moderne Udgave ham kærere. Paa samme
Maade forholder det sig med hans
Bogbind; han foretrækker et smukt, nylavet
Bind langt frem for et makuleret
samtidigt. Hans Samling er derfor i sin Helhed
og i Enkeltheder meget smuk.
Det er særdeles velforstaaeligt, at Prof.
Strowski slutter sit interessante Essay med
Haabet om, at Arthur Meyers Samling ikke
gaar tabt for Frankrig; Strowsky
betragter det med Rette som en Ulykke for sit
Land, om Samlingen blev splittet og ført
ud over det skønne Frankrigs Grænser.
C. E. Hansen.
maleren chr. asmussens udstilling af træsnit
For Tiden er der i Ragnar Baggesens
Bog- og Kunsthandel paa Østerbro
udstillet en Samling af Maleren Chr. Asmussen’s
Træsnit.
Denne Kunstart bliver forholdsvis lidt
dyrket herhjemme og det er derfor
glædeligt at møde en saa fortræffelig
Repræsentant for denne smukke Kunst.
At man ogsaa i Udlandet har faaet Øje
paa Chr. Asmussen’s Træsnit, ses deraf,
at »Victoria and Albert Museum« i London
har købt: »Røderbogen (Rothenburg)«,
»Tukan« og »Den Rothenburg Rakker«.
Med en højt udviklet Teknik forener
Kunstneren en indtrængende Fortælleevne.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
