Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - II. Charles Stewart Parnell og home-rule-bevægelsen under hans ledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
hans felttogsplan sig i den saakaldte landliga, eller som dem
senere kom til at hede, nationalliga.
Ideen til samme var forresten ikke Parneils, men
tilkommernærmest Michael Davitt, en i flere henseender interessant og
karak-teristisk’personlighed, der, skjønt ikke medlem af parlamentet, dog
udøver en ikke ubetydelig politisk indflydelse i Irland fortiden-
Michael Davitt er født samme aar som Parneil, nemlig i 1846’,
men er ikke som den sidstnævnte udgaaet af godsherrestanden, men
af et simpelt fæstebondehjem, og han har saa at sige med
moder-melken indsuget had til godsherrerne. Mens han var liden gut,
blev hans forældre udkastede fra deres fæstegaard. Faren døde
snart efter. Moren maatte gaa om og betle i de engelske byer..
Hertil er hans tidligste barndomserindringer knyttede. Som ung
mand deltog han i fenierbevægelsen. Han blev greben og dømt
til femten aars strafarbeide. Efter syv aars forløb slåp han ud
af fangenskabet. Men ogsaa senere har han været fængslet, saa.
at en stor del af hans manddoms liv er bleven tilbragt i fængslet,
— en omstændighed, der gjør, at han i det irske home-rule-partis:
øine staar med en martyr glorie om sit hoved.
Denne mand — rigtig en type paa en irsk politisk fanatiker
er som sagt den egentlige barnefader til institutionen, den irske
landliga, der blandt andet spiller en saa betydelig rolle i processen
„Times contra Parneil".
Parneil selv var først i nogen tvil, om han burde give
landligaen sin tilslutning. Han bestemte sig dog hertil, og fra
den dag blev den en magt i det irske samfund. Parnell blev
valgt til præsident; Michael Davitt og et par andre til
sekretærer.
Grundtanken, hvoraf landhgaen var udsprungen, var i faa
ord denne: Det gjælder om at komme de irske fæstebønder
tilhjælp i deres forhold til godsherrerne. Nogen assistance, som
forslaar, er ikke at vente fra parlamentet. Man faar tage sagen
i sin egen haand. Man faar ved privat sammenslutning eller
association søge at gjøre, hvad de lovlige autoriteter skulde og
burde gjøre.
Principet var ikke uden indre sammenhæng med principet for
Parnells felttogsplan i selve parlamentet. I det ene som i det
andet tilfælde var principet det at vise, at det irske parti kunde,
om det gjaldt, hjælpe sig selv, og at det, om det intet direkte
kunde sætte igjennem, dog ikke derfor var uden magt og
indflydelse. I det ene som det andet tilfælde gik man ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
