Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
intet stødende i slige vendinger; tvertom gjør hun i
saadanne-aandrigheder, og de støder heller ikke et publikum, for hvem de
geistlige taleblomster endnu dufter.
Som de symbolske malere ikke altid er saa nøie med, hvad
der vokser paa et træ eller samtidig findes i et landskab, saaledes
fortæller ogsaa fru Thoresen, at man jager hundreder af sultne
myg paa Voss under en rogn, som staar med røde bær, og
hvorfra en flok kramsfugl flyver op (Nyere fortællinger side 30). Man
kunde tage sligt som en tilfældig unøiagtighed, hvis den ikke
hang sammen med hendes suveræne behandling af virkeligheden.
Denne er for hende et draperi, som helst skal arrangeres saaledes,,
at der vækkes en bestemt følelse af det overnaturlige.
Det overnaturlige har virkelighedsværdi; folkefantasiens fostre
og den guddommelige indgriben staar paa samme linje og er den
virkelige realitet i anelse og forklarelse, — det sidste gjennem
presten. Thi hos fru Thoresen giver presten løsning paa alle
gaader, binder alle onde magter, lindrer sorger, dæmper
lidenskaber, slukker al tørst. Om det saa er en til vanvid dreven
stakkar, som ligger og forkommer af sult og tørst og i vildelse griber
nadvervinen for at læske sig og saa falder død tilbage, han
lyses-af presten lige ind i himmerige — og hvad er saa hans aarelange
jammer?
Nu har fru Thoresen vistnok ikke truffet paa norske bønder,
for hvem aandeverdenen har været mer end et fantasispil, som
nok kan skræmme, men som dog ikke til daglig tages i brug.
Som "Welhaven vil hun nødig, at man skal berøve bonden denne
hans poesi. Den lutherske religion giver vistnok den ene rette
forklaring; men folkefantasiens fostre er dog ogsaa sandt poetiske,
forsaavidt menneskelivet i dem faar overnaturlig forklaring. For
den national-romantiske digtning ligger der mer end en literær
skat i disse tolkninger; de giver den egentlige forklaring. Det
er ikke bare saadan, at man skræmmer med forebud paa døden,
huldre og draug og anden overnaturlighed; der er virkelig noget
i det. Og fordi fru Thoresen kjender bønderne saa lidet, falder
det hende saa let at gjøre dem endnu mer urpoetiske, end de
kanske er. Hun finder, at hos dem er de umiddelbare,
overnaturlige aarsagsrækker lettere at blotte end hos byernes
kulturmenne-skér, som i sin rastløshed er komne bort fra dem eller ikke
føler dem; ialfald er de vanskeligere at eftervise der.
Men dette beror paa den opfatning, at det ubekjendte som
saadant er mer poetisk, eller som det ogsaa siges: romantisk end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
