Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Udgangen er at en prest i forrige aarhundrede styrtede sig
udfor Uhikken ned i Svartediget ved Bergen og idealiseringen
af kampen bestaar deri, at dette kunde være foregaaet naarsomhelst
og hvorsomhelst. Men dette er ikke romantisk i almindelig
forstand. Thi romantiken er videnskabelig historiens gjenføder, og
i digtningen lokalfarvens og kostumeringens poesi. Fru Thoresen
er derfor i denne fortælling endog bagenfor romantiken; hun er
fransk klassisk i sin suveræne foragt for tids- og stedsforhold;
Nordal Brun og Bredal vilde gjort ligedan. Forskjellen mellem
dem og fru Thoresen er kun, at den sidste lægger sine
sjælereflekser ind i forrige aarhundrede, mens de tog dettes og putted
dem ind i sine helte, fra hvad tid de saa var. Men lige lidet
interessant blir begge dele baade som historisk billede og som
idealiseret menneskeskildring. Og denne sidste kan selvfølgelig
ikke blive andet end purt og bart paafund af fru Thoresen, naar
hun paa forhaand forkaster de historiske hjælpemidler til at
forstaa og forklare den tids mennesker. Heldigvis er hun dog
selv som menneske saa iagttagende overfor sin egen tid, at hun
her paa byomraade kan give ting, der har et vist værd som
menneskebilleder, naar vi bare glemmer, at de skal være fra
forrige og ikke fra dette aarhundrede.
Det særlig romantiske i dette fru Thoresens største arbeide
er maaden, hvorpaa menneskene i bogen ser, føler og tænker.
Og netop fordi bogen er principielt uhistorisk, faar vi her i sin
renhed den romantiske ætker-psychologi. Welhaven oprørtes over,
.at den romantiske videnskabelighed grov op gamle kjæmpehøie,
og fru Thoresen vilde vist nok anse det som en vanhelligelse af
kampens idealisering, om hun grov i gamle manuskripter for at
finde, hvorledes kampen gik for sig i forrige aarhundrede.
Nu ser vi en del skyggebilleder i trist graalys. De vaander
sig pantomimisk, ikke en lyd høres; det er aandekamp fra først
til sidst. Farver, lys, luft er der ligesaa lidt af som kjød og blod.
Ikke et sekund tager vi disse skygger for mennesker som os; det
er aander mod aander. Det legemlige er bare apparat. Men
demie essens af menneskeliv vækker en egen stemning hos os, og
søger vi at gjøre os rede for den, finder vi, at det triste ved den
bestaar i to ting, medfølelse med forfatterindens triste syn og en
vis bedrøvelse over at se et saadant talent male idelt graat
istedenfor at bruge livets farver.
Den norske, religiøst-nationale romantik, typisk i Welhaven
og Moe, har i fru Thoresen sin kvindelige repræsentant. Djerv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
