Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Laveleye: To nye utopier - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Bellamys bog har gjort en overordentlig lykke i den anglikanske
verden — 240,000 eksemplarer er solgt i de forenede stater og 40,000
i England. Det er en begivenhed i bogverdenen lig den med Henry
Georges „Eattigdom og Fremskridt", og det viser os, at de
gammeldagse statsøkonomer optimisme har tabt al den autoritet, den før
besad. Ingen tror længer paa, at alt ifølge lad-skure-principet vil ordne
sig selv paa bedste maade i den bedst mulige verden. Folk føler, at
der virkelig er et samfundsspørgsmaal, d. v. s. at delingen af verdens
goder ikke stemmer med retfærdighedens lov, og at der maa gjøres
noget for at øge andelen for dem, som har størst del i produktion,
nemlig arbeiderne. Dupont White, hvis datter, madame Sadi Carnot,
den franske presidents hustru, har oversat flere af Stuart Mills bøger
paa fransk, siger allerede 1846:
Man troede, at den øgede produktion af rigdom skulde sikre
tilfredsstillelse for alle, men intet sligt har fundet sted. Misnøiet er
bleven større og mere rodfæstet end nogensinde. Det skuffede haab
har affødt en ny videnskab. Man kan kalde den social videnskab eller
slet ikke nogen videnskab; men det er ganske sikkert, at
medlidenhed i lovene er et begreb, som i vore dage burde blive et grundprincip;
thi ud over socialisternes sekter er der saaet i alle hjerter en følelse af
at være uvel, en ængstelse, en bekymring, en ukjendt følelse for de
arbeidende klasser, som nu er bleven gjenstand for den offentlige
samvittighed."
Hvad Bellamys drøm angaar, tror jeg den altid vil blive et utopia,
medmindre menneskenes hjerter fuldstændig forandres. Hans ideal er
ren kommunisme, og vækker som saadan uovervindelige indvendinger.
Nye bøger.
Henrik Jægers Bergen og Bergenserne (Beyer, Bergen) er en
letlæst bog; man er færdig med den, før man ved ord af det, og man
har ikke kjedet sig. Stoffet er greit og letvindt ordnet, sproget er
flydende, fortællemaaden underholdende.
Men det, man beholder igjen af bogen, er alligevel temmelig tyndt
— og neppe meget varigt.
Sagen er, at enkelte af bogens partier burde være skrevet af en
digter, mens andre forlangte videnskabeligt selvsyn.
Jæger er ikke digter; han har en god hukommelse og er flink til
at huske sammen en hel del ting; men han „erindrer" ikke, som
Kierkegaard vilde sige; han er ikke i „velsignede omstændigheder", og
nedkommer aldrig med et billede, som lever. Denne mangel føles især i
kap. I, hvor forf. forgjæves bestræber sig for at give et billede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
