Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: „Dora“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Igjen jublede man. Atter gik tæppet op. Og atter gik det
ned — igjen op.
Og „Dora" drog til Wien. Hun debuterede som Julia.
Hvor vel jeg liusker Speidels første føljeton om bende i
„Neue freie Presse". Min journalistiske sans beundrede saa
levende dens sidste sætning, hvor den store kritiker efter sin
række af indvendinger sluttede med de ord:
’„Men den nye tragiske elskerinde, som vi idag første gang
saa i „Burg", har idetmindste ét fortrin — som opveier et dusin
af feil —: vi tror, at denne Julia Capulet vilde dø for sin Montague."
Og aar gik lien.
Det var en dag paa „Bingen" — en foraarsdag, hvor
blomstersælgerne raabte med violer og med de første roser, roser fra Triest,
mens i. Yolksgarten akazierne stod duftende og nye —: at en
bekjendt løftede armen og pegede paa en vogn, som kjørte os
langsomt forbi:
— „Dora", sagde han: Sé der!
Hende? — hun?
Nei — jeg vilde ikke have kjendt hende. Hovedet støttede
hun mod vognen, træt, som kunde hun ikke bære det. Ansigtet
var blevet langt og ganske smalt og saa gult. Og øinene stirrede
uden at sé, med den sære, matte glans, der er i deres blik, som
lever med alt livet fæstet paa et eneste: ét billede, en eneste
usalig idé.....
— Er hun syg? livad feiler hende? — jeg spurgte hurtigt, og
betagen af dette udtryk af kummer, en kummer, der havde
overvældet helt, slaaet ring om en tilværelse, sagde jeg:
— Hvor hun maa liave lidt.
Og wieneren fortalte mig den historie, som hver mand i
Donau-staden vidste: at hun elskede et menneske, en adelsmand,
der i aarevis havde gjort kur til hende, beleiret hende, men som
ikke — vilde egte hende.
Adelsmanden gav hundrede grunde: mistanke, jalousi til en
kollega i „Burg", mistro til hendes fortid — en skuespillerinde.
Og hun fordrede dette pant paa hans kjærlighed — egteskab.
Hun havde flyet ham og hun var vendt tilbage. Hun havde
troet sin elskov overvunden og forlovet sig med en anden. Men
den gamle lidenskab havde kun bredt sig som „den lille ild", der,
naar en brand troes slukket, som tusen glitrende onne borer sig i
det skjulte gjennem mur og bjælkeverk, gennem marv og ben ....
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
