Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - I. Den spiritistiske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
næsten altid straffes efter ubøielige logiske love, vi vægrer os ved
at tro, at feilene fortjener evige pinsler, selv aandelige. Desuden
er der i denne ombytning af fysiske lidelser med moralske et helt
forkasteligt kompromis, et slags lumpenhed. Theologerne kjølner efterhvert,
og vi har jo seet de underligste systemer blive til. „Gehennas ild" og
„den evige stad" er forvandlet til „en betinget udødelighed" for de
udvalgte og troende, mens de andre synker i intethedens afgrund.
Slige hypotheser smager af fornufteri og kjætterskab, og kan
desuden ikke tilfredsstille klare aander, som har den trang til det
overnaturlige, vi talte om, og som vilde antage den kristelige løsning, hvis
den ikke stødte dem formeget. En religion er — det ved de, som
trods mangel paa tro har et religiøst sind — ikke et sligt tøieligt stof,
som man ustraffet kan ændre façonen paa; den er et hele, som griber
eller ikke griber, som man antager eller forkaster, et monument, som
styrter i støv, naar man tager bort en sten. Og man kan sige, at jo
mere theologerne arbeider paa at bringe kristendommen i
overensstemmelse med de grundsætninger, som er naaet af videnskaben og med den
moderne bevidstheds krav, jo mere gjør de den uantagelig. Ingen af
deres forklaringer kommer op imod det gamle credo, quia absurdum.
Man faar medgive, at den religion, spiritisterne lærer, svarer langt
bedre til vore milde seder, til vore begreber om retfærdighed, til
fornuftens rettigheder, dem vi fra nu af maa regne med. Denne religion
har den feil at være meget ubestemt, meget ufuldstændig, meget lidet
dogmatisk og passelig forskjelligartet; men den er simpel, klar, antagelig
og lader det blive staaende i det mystiske, som bør være der. Læs
bare de „aabenbarelser", Therese de Cluses dikterede sin mand:
„Der er kun en gud, evig, uforanderlig, almægtig, overlegen god
og retfærdig. — Først skabte han aanderne, den usynlige verden, den
oprindelige, som er til før alt og overlever alt; siden trængte han sammen
materien, som var spredt i rummet, for deraf at. danne kloderne,
det vil sige den legemlige verden, den sekundære. — Saaledes var
verden, omsluttende besjælede og ikkebesjælede væsener, materielle og
umaterielle. — Af lige forstand, med fri vilje og skjelnen mellem godt
og ondt lik aanderne evne til at ane, til at belæres lidt efter lidt, td
at bedre sig, til at stige mod skaberen i kraft af søgen og møie; og
kloderne, som fysisk er skilte, tjente dem til stoppesteder, midlertidige
prøvesteder, lidt efter lidt gunstigere, efterhvert som de hæver sig. —
Saaledes er helvede ikke til. Aanden, sjælen, fordømmes ikke, fordi
den er hjemfalden til tyveri, forbrydelse eller hvilketsomhelst smuds.
Den bare ikke gaar fremover, simpelthen, og det varer undertiden
aarhundreder. Thi paa jorden som paa de andre kloder kommer offce de
samme individualiteter igjen i forskjellige legemer. — Man udsoner, man
forbliver paa et sted for at udføre et ikke fuldendt hverv, eller man
bidrager, næsten ren, til at tjene guds harmoniske hensigter ..."
Ligedan omtrent talte Krishna, den store indiske profet, til sine
disciple: „Hvilken skjæbne har sjælen efter døden?" spurgte Ardjanna
ham. „Lyder den altid samme lov, eller kan den frigjøre sig fra den?"
Og han svarede:
„Den kommer aldrig fri og lyder bestandig. Den er mysteriet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
