Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - I. Den spiritistiske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
de evige gjenfødelser. Som himlens dybder aabner sig for stjernernes
straaler, saaledes oplyses livets dybder af denne sandhed. Naar legemet
er opløst, naar Satwa (visdommen) har seiret, flyver aanden til de rene
væseners hjem, de som kjender den høieste. Naar legemet opløses, mens
endnu Raja (lidenskaben) hersker, maa aanden komme igjen og bo blandt
dem, som er bundne til de jordiske ting. Ligeledes hvis legemet
opløses, mens Tama (uvidenheden) hersker; da drages den af støvet
formørkede aand paany ned af de uforstandige væseners mængde. Det
menneske, som overraskes af døden under andagt, nyder først i flere
aarhundreder løn for sin dyd i de høiere regioner, og kommer tilslut
tilbage for paany at bebo et legeme i en hellig og agtværdig familie.
Men denne slags opstandelse er meget vanskelig at opnaa."
Edouard S chur é søger at sammendrage de væsentlige principer i
denne hemmelige lære i følgende satser:
„Aanden er den eneste virkelighed. Materien er kun det lavere
udtryk, vekslende, døgnmæssigt, dens -udfoldelse i rum og tid. —
Skabningen er evig, vedvarer som livet selv. — Microcosme-mennesket er
ved sin bygning tredelt (aand, sjæl og legeme), billede og speil af
macroco’sme-universet (ætherverdenen, den menneskelige, den naturlige),
som igjen er organ for den uudsigelige gud, den absolute aand, som
efter sin natur er far, mor og søn (væsen, stof og liv). — Derfor
kan mennesket, guds billede, blive hans levende ord. Gnosis eller den
fornuftmæssige mystik i alle tider er kunsten at finde gud i sig, idet
man aabner de hemmelige dybder, de skjulte evner i bevidstheden.
Den menneskelige sjæl, individualiteten, er udødelig af væsen. Dens
udvikling finder sted paa et plan, som efterhvert hæver sig og daler,
gjennem tilværelser, som vekselvis er legemlige og aandelige. —
Legemets fornyelse er loven for dens udvikling." Naaet frem til fuldendelse
blir den fri legemet og vender tilbage til den rene aand, til gud, i fuld
bevidsthed om sig selv. Ligesom aanden hæver sig over loven for
livskampen, naar den blir sig bevidst sin menneskelighed, saaledes hæver
den sig over legemsfornyelsens lov, naar den blir sig bevidst sin
guddommelighed."
S:
Vistnok er ikke dette ubetinget klart; men ikke destomindre er det
sandt, at den guddommelige Krishna, Edouard Schuré og Léon Hennique
udtaler principer, som ligner hverandre meget, og som danner kjernen
i et slags religion. Denne religion løsriver sig ganske fra
anthropo-morfismen, som kristendommen har arvet fra den gamle judaisme, og
som den altid har bevaret spor af. Den bringer en forklaring paa
verden, der er saa god som nogen anden, og som er mere forenelig end
nogen anden med den moderne videnskabs ginindsætninger. Og saa
aabner den os yderst trøstefulde udsigter for det kommende liv. Det
er især fra dette sidste synspunkt, den er lokkende, og den vinder
maaske mange sjæle. De stakkels plagede sjæle, som er oprørte
eller-knuste, de behøver andre ting end det daglige brød, som erfaring,
iagttagelse og ræsonnement giver dem i form af tørre bekræftelser. Dette
mystiske har troen længe givet. Men troen vakler; man har skjæmt
ud religionerne ved at sy og lappe paa dem, deres sandhed er kommen
væk bag en opdyngning af fordomme, løgne og vildfarelser. De ståk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
