- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
192

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Den theologiske roman i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192-

De troeselementer, der blir tilbage hos Eismere, etterat tvilen har
gjort sit verk med ham, er af den enkleste art. Alt det overnaturlige
og dogmatiske i kristendommen er hugget væk, og tilbage staar kun
dens moralske og aandelige resultater. Kristi guddommelighed og hvad
dermed staar i forbindelse, maa som antydet ogsaa falde.

„I nattens stilhed reiste der sig magisk op for ham et helt nyt
aandeligt billede, — udslettende, fortrængende utallige ældre taukebilleder. Det
var billedet af en rent menneskelig Kristus, — en rent menneskelig,
forklarlig og dog altid vidunderlig kristendom. Det knuste hans hjerte, men
fortryllede ham som et drømmeland, hvori vi ser alle livets kjendte
gien-stande i nye forhold og perspektiver. Han stirrede paa det, fortryllet,
og jammeren paa bunden af hans sjæl stansedes et øieblik af det
fremdukkende hilledes forunderlige skjønhed og orden."

Man kunde kanske sige med en vis grund, at Eismere, for en god
theolog at være, er svært rask til at akceptere den moderne bibelkritiks
resultater, og at den gamle tros stillinger maatte kunne holdt kraftigere
stand mod squirens angreb. Men de var vel, ham selv halvt ubevidst,
alt begyndt at undermineres indenfra, i Eismeres egen rastløse tanke.

Eismere kunde have tiet stille med de resultater, hvortil han var
kommen; der sidder visselig mangen en prest i den engelske kirke, som
det har gjort. Men ikke et eneste øieblik faar den tanke rum i hans
sjæl. Han træder ud af statskirken, opgir sit kald og sit
velsignelses-rige virke for at søge sig et nyt i Londons Eastend. Dette uhyre
levende kaos er en vid missionsmark for menneskevennen, og den sum
af arbeide og opoffrelser, der lægges ned i kampen mod uvidenheden og
elendigheden her, er noget overordentligt. Og saa haabløst som det ser
ud! Men angelsakseren er af naturen optimist, fordi han er handlingens
mand. Med kanske de uredigste sociale problemer og de værste former
for menneskelig elendighed midt iblandt sig er der en ubrydelig
kulsviertro paa fremskridtet i England, der er et særsyn i vor pessimistiske tid.

Eismere linder sig snart et virkefelt blandt Eastends blandede
befolkning af fabrikarbeidere, dokfolk og haandverkere. Et tarveligt
lokale leies — E. er økonomisk uafhængig — i en smudsig, centralt
beliggende gade — Elgood street. Her begynder han under ikke
meget opmuntrende omstændigheder sin nye virksomhed, i førstningen
indskrænkende sig til en aftenskole for ungdommen, populære foredrag,
skildringer fra fremmede lande; han eiede en egen gave som fortæller.
Han undgik først at komme ind paa religiøse materier.

„Paa den egte londoner haandverker har kirken praktisk talt
intetsomhelst tag. Overfor religionen i almindelighed er den fremherskende
holdning ligegyldighed med et stænk af fiendtlighed. Vor populære
religion har, kan man sige, ingen betydning for ham. Han er skarp nok til
at gjennemskue dens selvmodsigelser og urimeligheder; han har ingen frygt
for at miste, hvad han aldrig har sat pris paa; hans følelse for oldtiden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free