Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Layeleye: Kommunisme - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205-
Disse planer og syner har som bekjendt været mere end rene
luftslotte. Foreninger til afskaffelse af eiendom har eksisteret, ja liar
endog havt held og fremgang med sig. Men under hvilke
omstændigheder? Paa den franske revolutions tid (1789) eiede religiøse samfund
omtrent en trediedel af landet; mod slutningen af det attende
aarhundrede besad de lige meget af Spanien, Italien og Belgien. For
nærværende er der i det sidstnævnte land over 2000 klostre og
religiøse indretninger, næsten lige saa mange, som der er kommuner, og
det er, tror jeg, almindelig medgivet, at, hvis disse absolut
kommunistiske foreninger havde besiddelsesret som korporationer, det hele
land i mindre end et aarhundrede ganske vilde være i deres hænder.
Hvis engang religiøs kommunisme tilstaaes lovlig bestaaen og arveret,
vil den sikkerlig. seire over det individualistiske princip, ogsaa paa det
økonomiske omraade. I de sidste aarhundreder har jesuiterne drevet
handelsvirksomhed. Adskillige klostre paa kontinentet driver
forretninger med held. Hvis derfor medlemmerne af disse ordener lever,
hvad der kan kaldes et aandeligt snarere end et materielt liv og altid
er rede til at opofre sine interesser for, hvad de anser for sin pligt,
kunde de endnu realisere lir. Bellamys Utopia.
Alle store mænd, som har fornegtet kommunismen, har levet et
ideelt, aandeligt liv. Det var deres ønske hos menneskeslegten at
vække smagen for „aandelige" ting, som kunde besiddes i fællesskab,
og at holde tilbage begjærligheden efter materielle goder, livis
besiddelse naturligvis er begrænset til den enkelte. Læs Plato og lyt til
Paulus! Den første siger, at legemet er en tyran, en vegt, der holder
os bunden til jorden; den anden, at det er kilden til alt ondt.
Besiddelsen af en hustru avler jalusi og tvist; egteskabet er en eksklusiv og
personlig kontrakt. Derfor priser Paulus den ugifte stand, da derved
vilde fjernes en kilde til megen strid. Plato mener, at kvinden bør
besiddes i fællesskab og opstiller et slags kysk promisenitet for at gjøre
foreningen mellem menneskene fuldkommen. Platonismen og asketismen
opofrer begge personligheden og egteskabet.
Kort sagt, den broderlige kommunisme undfangedes af geniale
mænd, som følte væmmelse ved samfundets laster og nærede en
brændende kjærlighed til retfærdighed. Dens mest karakteristiske
kjende-merke er „aandeliglied", dens organisationsprincip autoritet og dens
formaal broderskab. Den har grundet nogle varige associationer, men
altid ved at tage religiøs følelse som grundlag og ofte ved at kvæle de
mest naturlige tilbøieligheder saavelsom ethvert individuelt initiativ.
II.
Vi skal nu betragte den kommunisme, hvis maal er almindelig
lighed. Alle oldtidens politikere var af den mening, at et demokrati ikke
kunde bestaa, livis der var for stor ulighed i borgernes vilkaar, og
næsten alle græske lovgivere sigtede paa at formindske uligheden.
Aristoteles hyldede denne anskuelse, Minos og Lykurg forsøgte at løse
problemet ved at gjennemføre etslags kommunisme.–Montesquieu
delte de græske statsmænds meninger; thi han siger, at grundlaget for
en republik skal være dyd, hvorved han forstaar kjærlighed tillighed.
„Hvad jeg kalder dyd," skriver han i indledningen til sin „Lovenes
aand," „er kjærlighed til fædrelandet, det vil sige kjærlighed til lighed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
