Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252-
stændighed, som lian liar glemt at tage med i beregningen, i
anselig grad krydsede lians vei til rigdom.
Gjennem maskinernes indførelse er fabrikanten, trods
mindsk-ningen af arbeidernes antal, dog istand til betydelig at øge sin
produktion, og gjør det sedvanlig ogsaa — men afsætningen,
konsumptionen øges ikke i samme grad. Tvertom, de artilder,
ved livis forfærdigelse indførelse af maskinkraft med størst fordel
sker, er just saadanne, som forekommer i det store almindelige
forbrug, i massekonsumptionen. Men netop denne konsumption
har — fremdeles efter den marxistiske skoles opfatning — nu
lidt et føleligt knæk, og det paa to kanter, dels gjennem
afskedigelsen af en mængde arbeidere, der som følge heraf nu
konsumerer lidet eller intet, og dels paa grund af lønningernes
ned-presning for de andre arbeidere, hvilken, som vi har seet, er
foraarsaget af de førstes konkurrence paa arbeidsmarkedet.
Istedenfor, saa som han haabede, at tjene penge, ser saaledes
fabrikanten sine magasiner fyldes med trægsolgte varer. Heraf
opstaar nu en fortvilet strid mellem fabrikant-kapitalisterne
indbyrdes om det saaledes formindskede marked for deres produkter.
Og følgen? Ny koncentrering af kapitalen, endnu mere
kjæmpe-mæssige industri-etablissementer, øget anvendelse af maskiner og
’— ny udkastning af overflødige arbeidere „auf das Pilaster",
ligesom i alt større skala erstatning af den mandlige arbeidskraft
gjennem de billigere — og villigere — kvinders og børns arbeide.
Men naturligvis vokser ogsaa derigjennem de uopbrugte
varelagere til endnu vældigere proportioner, og deres indehavere,
kapitalisterne selv, begynder atter lidt efter lidt at bukke under, de
mindst rige først.
Paa denne maade gaar det nu videre; overproduktion og
underkonsumption betinger hverandre gjensidig i en fordærvelig
cirkel, de store kapitaler absorberer uafladelig de mindre for i
sin tur igjen at opsluges af de allerstørste, og vi nærmgr os
uundgaaelig, siger Marx, en samfundsskik, hvor al industriel
kapital (og formodentlig ogsaa al jord) kommer til at befinde
sig i hænderne paa nogle faa pengefyrster, som bugner under
sin rigdom, mens af den øvrige befolkning halvdelen antagelig
udgjøres af arbeidsløse fattiglemmer, den anden halvdel af
fortrykte lønneslaver.
I forbigaaende sagt er det som bekjendt just dette, for en
almindelig forstand rent fortvilet dystre fremtidsmaleri, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
