Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 3 - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253-
Marx vil se den nødvendige forberedelse til — arbeidernes
frigjørelse. Naar alt dette er skeet, da — „skal enden komme",
befrielsens time slaa, og gjennem en storartet „slaaen om i sin
modsætning" ä la Hegel overgaar nu pludselig dette trøstesløse
arbeidskerremonarki efter asiatisk (om ikke snarere peruansk)
mønster til — den socialdemokratiske republik.
„Expropria-torerne blir exproprierede" lyder som bekjendt den marxistiske
slutningsformel — om det sker i al gemytlighed paa grund af
overtalelse, eller fordi de har glemt at omgive sig med livvagt
og derfor bekvemt kan stoppes i Themsen eller Spree, mens deres
eiendom inddrages i statskassen, derom nævner Marx intet, og
det kan ogsaa være ligegyldigt. — „Langt herfra og did", sagde
kjærringen, hun pegte paa maanen ....
Thi skal den sociale revolution komme paa denne vei, da
frygter jeg, vil den vist udeblive for altid ....
4.
Det byder hnod at kritisere en saadan lære som Marx’s, som
for millioner mennesker rundt om i verden er blevet et slags
evangelium, hvortil de knytter hele sin forhaabning om en bedre
fremtid for dem, „som arbeide og ere besværede". Det føles
næsten som at træde frem for en skare af religiøst troende og
fornegte bibelens autoritet.
Men lige lidet paa det sociale gebet som paa det religiøse
kan menneskene i længden være tjente med en aandelig føde af
paradoxer og halvsandheder. Og jeg ved ingen anden dom om
den ovenfor udviklede teori end at den er grundfalsk, lige
stridende mod den faktiske virkelighed som selvmodsigende for
en begrebsmæssig undersøgelse.
De eksisterende økonomiske fænomener forklarer den ikke;
snarere fordunkler og forvirrer den opfatningen af dem, og de
fænomener som den siger sig at forklare er simpelthen ikke til,
idetmindste ikke i den udstrækning, som det skulde været
tilfældet, om læren var sand.
At storindustrien paa en mængde omraader liar trængt
smaa-industrien, haandverket, tilside, er jo velbekjendt, men dette er
clog ikke aldeles det samme som, at den store kapital skulde
tilintetgjøre eller opsluge den lille. Associationen, hvorigjennem
en mængde smaa kapitaler tilsammentagne danner en stor,
ligesaa industrielt anvendelig, som om den befandt sig i en enkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
