Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 ’
eiers hænder, er jo en af vor tids mest fremtrædende økonomiske
foreteelser.
Hvorvidt overhovedet de store kapitaler vokser paa de smaa
kapitalers bekostning, er mildest talt et omtvistet statistisk
spørgsmaal; faktum er, at de vokser begge to. Idetmindste hører man
i lande, hvor befolkningens flertal forstaar kunsten at spare og
lægge sammen — det vil i det nærmeste sige lande, hvor, som
i Frankrig, og New Englands stater, malthusiske vaner er
fremherskende — just ikke tale om den større kapitals „opslugen"
af den mindre.1) Hvad har f. eks. ikke de smaa kapitaler
udrettet i Frankrig, blot under de sidste to decennier? Trods en
række af financielle ulykker, hver for sig tilstrækkelig til i bund
og grund at ødelægge en mindre modstandskraftig nation, trods
en gjældsbyrde uden sidestykke i noget andet land, trods
vinhøstens herjinger, næsten endnu frygteligere end den tyske
invasion, er folkets økonomiske kraft alligevel ikke svækket: det
reorganiserer sin arme efter største maalestok, bygger kanaler,
havne, skolehuse i mængde og har endda tilsidst en milliard
tilovers for æren — at have grundlagt om end ikke fuldendt
aarhundredets største økonomiske foretagende, Panamakanalen.
Hvad atter den egentlige arbeiderbefolknings livsvilkaar
angaar, vil jeg ikke lægge altfor megen vegt paa det argument,
som oftest fremholdes mod Marx, nemlig at arbeidernes stilling
faktisk nufortiden er bedre og ikke værre, end den var før
maskinernes indførelse og den nuværende — „kapitalistiske" — æras
egentlige begyndelse i de første aar af vort aarhundrede. Alting
er jo relativt, og sammenlignet med aarhundredets storartede
materielle udvikling i det hele, forekommer den forbedring, som
virkelig kan siges at have fundet sted i kropsarbeiderens kaar,
særdeles beskeden og lidet tilfredsstillende.
Men hertil kommer, at truende tegn til en absolut
tilbagegang i arbeidernes stilling ikke savnes; særlig ser det ud til, at
arbeidsløsheden paa mange steder paanyt skal blive et kronisk
onde, som i længden nødvendigvis maa afstedkomme en
betydelig nedpresning af arbeidslønningerne.
Men denne forværring, respektive dette udeblivende af en
At i et kolonialland som de forenede stater, hvor uophørlig ny
kapitaldannelse sker i største maalestok, nogle faa af disse nydannede
kapitaler gjennem samvirkende gunstige omstændigheder undertiden
opnaar en uhørt størrelse er jo væsentlig en anden sag, som ikke gjendriver
det ovenfor sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
