- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
255

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 4 - 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255-

varig forbedring i arbeidernes kaar, er indtraadt til trods for
de materielle fremskridt, som liar udmerket vor tid, ikke som nogen
følge deraf. I selve dette fremskridt, i opfindelser,
arbeidsbesparende industrielle metoder, og andre tekniske forbedringer at
ville se selve aarsagen til ondet, saasnart disse forbedringer er
skeet i den kapitalistiske produktions tjeneste, er en paradoks, som
saa meget mere fortjener at bekjæmpes, som den gjennem det
skin af sandhed, den indeholder, har vist sig istand til at fange
endog hoveder, som ellers tænker klart.

5.

Paradoksen er, som saa mange andre af lignende art, opkommet
simpelthen gjennem en ufuldstændig analyse af de økonomiske
foreteelser. Istedenfor omsorgsfuldt at følge disse ud i deres
yderste forgreninger begaar man, om end sedvanlig ganske ubevidst,
den feil at lade en del af de omhandlede kvantiteter forsvinde midt
under ræsonnementet, og saa kommer man til disse overraskende,
tilsyneladende plausible, men i virkeligheden aldeles urigtige
satser, som saa længe har faaet gaa og gjælde for troesartikler i
den socialistiske bekjendelse. Om indførsel af maskiner og
forbedrede arbeidsmetoder gjør en mængde menneskekraft overflødig,
saa følger jo deraf som et simpelt korollarium, at ogsaa
tilvirknings-omkostningen for summen af de nye varer er mindsket med akkurat
ligemeget, som før udbetaltes i lønninger til de nu overflødige
arbeidere. Enten nu fabrikanterne stopper hele denne gevinst i
sine lommer, eller de, som det næsten uden undtagelse blir følgen,
maa dele den med konsumenterne gjennem at afsætte sine varer
til billigere priser: i begge tilfælde repræsenterer denne gevinst
en besparing, en beholden indkomst, som selv paa en eller
anden maade maa komme til anvendelse. Anvendes den til
konsumption af nye forbrugsartikler: godt og vel, da opstaar jo
derigjennem en ny efterspørgsel paa produkter og følgelig paa
arbeidskraft, fuldstændig tilstrækkelig til at absorbere den
leclig-blevne1). Foretrækker paa den anden side fabrikanter og
konsumenter at kapitalisere sin gevinst istedenfor straks at konsumere
den — saa blir følgen aldeles den samme. Thi en saadan
kapitalisering kan jo kun ske gjennem fremstilling af ny kapital,
nye huse, jordforbedringer, kommunikationsmidler o. s. v., og til
alt dette fordres arbeide: hver øre af de sammensparede

1) Om den eneste indskrænkende betingelse for denne sats skal vi tale
straks nedenfor. ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free