Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256-
midler maa i f orm af arbeidslønninger p assere gj ennem
arbeideres lommer for at kunne gjøres frugtbærende.
En tredje mulighed var visselig tænkelig, at den store masse
konsumenter istedenfor at søge ny anvendelse for sine indkomster,
efterat en del varer er blevne billigere, liøiede sig med en mindre
indkomst, d. v. s. selv arbeidede mindre. Men i dette tilfælde blev
jo adgangen fri til disse saaledes delvis forladte sysselsættelser,
og den ledigblevne plads blev, som man let ser, just saa stor,
at den kunde optage de af de afskedigede arbeidere, som ikke
allerede havde fundet en sysselsættelse gjennem den øgede
efterspørgsel paa varer eller paa ny kapital.
Fraseet tilfældige rivninger og den (forøvrigt meget
overdrevne) vanskelighed, at gaa over fra et yrke til et andet, er det
følgelig umuligt at indse, hvorledes de arbeidsbesparende metoder
eller maskinerne skulde kunne skade arbeiderne, hvorimod det er
selvindlysende, at disse i sin egenskab af konsumenter har aldeles
samme nytte som alle andre konsumenter af, at varerne er blevne
billigere.
En indskrænkning, som delvis er paapeget allerede af Ricardo,
maa dog visselig gjøres heri. For at være virksom bør den nye
efterspørgsel naturligvis rette sig mod fornødenheder (eller
personlige tjenester), hvori der i forhold til værdien indgaar
menneske-arbeide i lige sterk proportion, som for de artiklers
vedkommende, der er gjort billigere ved maskinerne.
Er denne betingelse ikke opfyldt, saa kan man heller ikke
paastaa^ at en fuldstændig kompensation finder sted. Om f. eks.
den billigere pris paa industriartikler kun drev de besiddende
klasser til at øge sin konsumption af dyrere fødevarer, saadanne
som kjød, smør, melk, hvis høiere pris hovedsagelig beror paa den
større mængde naturkraft (jordareal), som lægges beslag paa til
fremstilling af dem, saa er det ikke godt at indse, hvordan de ledige
industriarbeidere skiüde kunne erholde nye lønnende
sysselsættelser; antagelig blev følgen for dem kun arbejdsløshed, lavere
lønninger og slettere kost.
Endnu mere maa dette blive tilfældet, om indførelsen af visse
jordbrugsmaskiner (f. eks. slaattemaskiner) skulde gjøre agerens
gjenlægning til permanent græsvold fordelagtig for jordeieren.
Han sysselsætter da et mindre antal arbeidere, opnaar kanske
just derved en høiere nettogevinst — men brutto af kastningen er
formindsket.
Hid hører ogsaa forvandlingen af frugtbærende mark til
jagtparker, holdning af et større antal luksusheste o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
