Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257-
I det store og hele har imidlertid faktisk ovennævnte
betingelse slaaet til. Den nye efterspørgsel fra de besiddendes
side har hovedsagelig rettet sig mod saadanne fornødenheder
(eller tjenester), hvor naturfaktorens andel i produktværdien
træder tilbage for menneskearbeidets. Ligeledes er faktisk, efter
indførelsen af maskiner, ledigheden til arbeide steget i uhørt
grad, noget som simplest bevises af befolkningens, og ikke
mindst arbeiderbefolkningens hastige tilvekst i vort aarhundrede.
Uden maskinerne vilde en stor del af denne befolkning,"
idetmindste i Europa, være haabløst hjemfalden til hungersdøden —
bevis nok for disse maskiners nytte eller rettere uundværlighed.
Ogsaa rent apriori synes det at være høist rimeligt, at en .
opfindelse, som sparede menneskearbeide, i første række maatte
komme dem tilgode, som nu kun gjennem haardt arbeide kan
vinde sit ophold. At. den under nogetsomhelst system — det
maa nu hede kapitalisme eller feudalisme eller til og med
slavearbeide — helt og holdent skulde kunne hindres fra at udstrække
sine velgjerninger til disse, er paa forhaand lige lidet troligt, som
at regnen og solskinnet skulde kunne formaaes til at befrugte
blot nogle faa udvalgtes agre og enge.1) (Sluttes.)
Paris, juni 1890.
Knut Wicksell.
*) Jeg ved vel, at jeg ved ovenstaaende fremstilling kommer i direkte
strid med ingen mindre autoritet end J. St. Mill, som, skjønt af Marx urigtig
henført til den saakaldte kompensationsteoris forsvarere „quand mérne", tverts
imod til denne teori indtager aldeles samme standpunkt som Marx selv
— nogle overdrivelser fraregnede.
Mill paastaar nemlig (Principles, B. I, hap. VI, § 2), at
konsumenternes besparinger ikke danner nogen ny kapital og derfor heller
ikke kan tilveiebringe nogen ny efterspørgsel efter arbeide. Hvor der da
blir af disse besparinger, og hvorledes de kan hindres fra gjennem kreditens
sugerør paa nyt at samles sammen og anvendes i produktionens tjeneste,
deraf gir Mill ingen tilfredsstillende forklaring.
Hans anskuelse i dette punkt staar som bekjendt i nærmeste
sammenhæng med den eiendommelige doktrin, som lian selv lagde saa stor vegt
paa, men som, efter hvad bl. a. Walras har paapeget, ikke kan betragtes
anderledes end som en kjæde af feilslutninger, nemlig den doktrin, at
efterspørgsel efter fornødenheder ikke er det samme som efterspørgsel efter
arbeide, (demand for commodities being a totally different thing from
demand for labour).
Nogen fuldt tilfredsstillende og udtømmende behandling af det engang
saa livligt diskuterede problem om maskinernes nytte eller skade for
arbeiderne eksisterer, saavidt jeg ved, ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
