- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
262

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Michaelis: Gjensyn - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262-

i hende. Passede virkelig de guddommelige ord paa læberne af
denne lille, fade kokette?

Lehn’ deine "Wang’ an meine Wang’,
dann flies s en die Thränen zusammen!
Und an mein Herz drück fest dein Herz,
dann schlagen zusammen die Flammen!

Und wemi in die grosse Flamme fliesst

der Strom von unsern Thränen,

und wenn dich mein Arm gewaltig umschliesst —

sterb’ ich vor Liebessehnen!

*



Tonerne døde hen i et svindende suk. Jeg blev staaende
og lyttede. Vilde hun nu ikke le op i kaadhed og ryste sangens
klagende trolddom af sig? Kunde hendes hjerte virkelig føie
disse ord?

Der kom ingen lyd. Sangens stemning maatte endnu dirre
i luften oppe hos dem.

Ja ja, tænkte jeg; nu svømmer dog hendes sjæl ad tonernes
bølger bort til den evigt grønnende ø, hvor de fleste unge sind
er jevnlige gjæster, hvor kjærligheden er et frø, som skyder sine
røde blomster op over smaragdgrønt græs. Derhen styrer alle
baade med unge, usikre haab og elskovens vage drømme . . .

Og jeg gik op og satte mig paa min seng og mindedes mange
rige aftenstunder, da jeg selv lulledes ind i taagede sværmerier,
som kun kjendte lidet til kjærlighedens inderste væsen, men var
som smægtende suk mod Afrodites smaragdgrønne ø . . . Naar
rækker gudinden mig sin egte drik perset af lidenskabens
saft-svulmende druer? ....

II.

Det var en eftermiddag, hun sad alene i dagligstuen.

Keiserliliens søde sterke duft laa i stuen som en os. I
karnap vinduets skjære lys prangede blomsterterrassens mange
farver; de sterkt røde pelagonier flk de lilla heliotroper til at
blegne.

Hun sad paa sin sedvanlige plads, hvorfra man kunde se ned
i den store gaard over mod hestestalden og vognporten. I
hænderne havde hun noget brokadebroderi til skinarbeide; men mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free