Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verner von Heidenstam: Hagdahls kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270-
saadan maade, at den pletfrie prestefrue, om hun havde hørt
dem, rødmende vilde have kastet nøglehanken og gjemt sit
uskyldige ansigt i forklædet. Alt det soldatermæssigt forvovne og
fornøielseslystne i vor natur, alt det renaissanceagtigt solskinslyse,
alt det ødselt flotte, det yppige, det aristokratisk forfinede og
spirituelle, skimter frem i Hagdahls opskrifter og formelig
forgylder fade og kasseroller. Saa langt ned som til pigekammeret
og det borgerlige hjem gaar han ikke gjerne, men han citerer
haanlig nogle notitser, der skriver sig fra en gammel prest, som
levede for hundrede aar siden:
„Søndag. Smørrebrød af et halvt rundt brød og en dram til
drengene. Til pigerne et ligesaa stort brød med lidt mindre smør
paa den ene side, i uveir lidt brændevin."
Hvad Groethe er for tyskernes digtekunst, er Hagdahl for
vor kogekunst, men han gjør nar af Byron og Groethe, fordi de
ikke syntes om at se spisende kvinder, og han raader os til
at have smukke kvindeansigter omkring vort bord. Han korser
sig ikke altruistisk betænksomt foran en „postei af lærker", og
han dvæler, uden at vise det ringeste skimt af moderne
graaveir-stemning, gjerne ved en „chevreuil ä la Saint-CloacV1. "Vel er han
ikke uvidende om Vorherres alvorlige holdning over for et
protestantisk maaltid, men uden at have tanke for en anstændig
bordbøn udbryder han:
„Den fine gastronomi er den talenternes drivkraft, der lokker
frem geniets virkelige (merk virkelige!) lynglimt; de fødes, naar
man spøger livligst, og deres ild opliver samtalen. Der gives
aandrige mennesker, som tænker mest og dybest ved maal tid erne . . _
De gode gastronomiske huse blir derfor for en enlig amatør de
eneste punkter paa horisonten, hvor han endnu kan opdage
sol-straalerne og illusionerne".
Jeg vil ikke fordunkle den agtede Hanna Winsnes’s minde
ved en altfor vidtløftig granskning af Hagdahl; den noble og
taktfulde maade, paa hvilken han behandler rent unionelle
spørgsmaal, kommer tydeligst frem i hans beskrivelse af „sild, stegt
i papir". — „Norsk, saakaldet fedsild eller papirsild, passer
bedst," undslipper det ham med forekommende svensk høflighed.
Men Hagdahls kogebog vilde ikke være et psykologisk
indblik lige ind i svenskerens hjerterødder, hvis bogen ikke ogsaa
opildnede vor historiske pathos, ved at trække frem hundredaarige
spisesedler med seksten retter. Man synes formelig at høre
trediveaarskrigens kanoner dundre i det fjerne, mens i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
