Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 9 - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
af de fyldte magasiner ogsaa i dette tilfælde ikke dannede noget
bevis for, at folkeøgningen nden fare kunde gaa fremad i samme
skala som hidtil, er klart: den udgjorde tvertimod et utvetydigt,
skjønt desværre ofte misforstaaet tegn paa det modsatte.
10.
Det skulde gjøre mig ondt, om resultatet af, hvad jeg her
ovenfor har anført, blot blev, at jeg af læseren blev indrangeret
blandt forsvarerne af det bestaaende quand méme. Jeg regner
mig ikke did, tvertom er jeg ligesaa overbevist som Garborg om,
at en bedre og retfærdigere produkternes fordeling udgjør en af
samtidens og fremtidens vigtigste sociale opgaver. Jeg betragter
dog dette spørgsmaal som vigtigt hovedsagelig fra moralsk
synspunkt. Man behøver jo ikke at spilde mange ord paa at vise,
hvordan den nuværende forskjel paa fattig og rig udgjør den
fornemste hindring for opkomsten af saavel medborgerlige som
andre dyder — særlig i vor tid, da de øvrige skranker
menneskene imellem, fødselens og dannelsens, mere og mere er faldt
bort, saa at blot denne eneste efter sin natur saa tilfældige, saa
lidet rationelle og derved for retsfølelsen saa oprørende skranke
endnu staar igjen.
Ogsaa den økonomiske betydning af en saadan forandring
vilde visselig ikke blive ringe. En mængde luksusproduktion,
som nu bare tjener til at berede allerede overmættede sanser
endnu en pirring, vilde ganske vist, om den indlededes i andre
baner, i høi grad kunne øge den store masses velbefindende og
trivsel. Hvormeget i den retning skulde der ikke kunne gjøres
f. ex. i England, hvor nu en saa stor del af befolkningen
sysselsættes med frembringelsen af de formuendes luksus.
Men naar det gjælder de egentlige livsfornødenheder stiller
sagen sig anderledes. Hvad dem angaar, gjælder det jo, at om
end mange, altfor mange mennesker maa leve paa halv kost, saa
konsumerer derimod i det store og hele ingen mere end han
behøver; selv den rigeste spiser sig ikke mere end mæt og slider
bare et sæt klæder ad gangen. Her fordres derfor, om alle skal
kunne faa nok, først og fremst ikke en anden fordeling af de
allerede eksisterende produkter, men et mere af produkter. Men
dertil kommer den vanskelighed, at, naar det gjælder
livsfornøden-hederne, naturfaktoren, raaemnet spiller en saa umaadelig meget
vigtigere rolle, i sammenligning med det menneskelige arbeide,
end tilfældet er, naar det gjælder frembringelsen af luksusvarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
