Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Sammenlign f. ex. paa den ene side mad, klæder, brændsel o. s. v.
— med paa den anden side bøger, kunstværker, ure, musikalske
instrumenter m. m. Der kan saaledes være spørgsmaal om,
hvorvidt selv i England — og da naturligvis endnu mindre i de
andre langt fattigere lande i Europa — hele den til
luksusproduktion anvendte menneskekraft skulde være istand til, anvendt
paa anden maade, at forsyne landets samtlige indvaanere med
alt, hvad til livets nødtørft hører, for ikke at tale om at de
smuler af luksus, som nu saa at sige falder fra de riges bord,
da ogsaa maatte ophøre.
Socialisterne paastaar nu visselig, at et andet
produktionssystem, grundet paa kapitalens og jordens nationalisering skulde
muliggjøre en anselig øgning ogsaa af produktionen af
fornødenheder, saa anselig, at menneskene endnu ikke paa aarhundreder
— nogle siger aartusinder, hvilket kan komme ud paa et —
behøvede at lægge nogen hemsko paa sin naturlige formering; men
noget bevis for en saa vovet og apriori saa usandsynlig paastand
har jeg ingensteds kunnet opdage, allermindst hos Marx, som jo
har til grundsætning ikke at give nogen „recept paa fremtidens
folkekøkken".
Det synes virkelig undertiden, som om de mest iøinefaldende
sandheder just er dem, som menneskene senest beslutter sig til
at bifalde. For enhver, som skjænker sagen den ringeste
eftertanke, maa det jo være klart, at i hvilketsomhelst gammelt land
maa en stationær folkemængde være det.normale, en
voksende (ligesom ogsaa en aftagende) blot et forbigaaende fænomen.
Thi en hvilkensomhelst selv lioksaa ringe tilvækstprocent maa jo,
om den vedbliver at virke gjennem seklerne, uundgaaelig føre til
absurde, umulige konsekvenser. Opfindelser og industrielle
fremskridt ophæver paa ingen maade denne regel; de kan for en tid
muliggjøre en stærk befolkningstilvækst og siden for længere tid
eller for altid holde folketallet ved det saaledes opnaaede høiere
niveau; men derved er ogsaa deres indflydelse forbi. Vort eget
aarhundrede med dets mangfoldige og forskjelligartede opdagelser
og opfindelser danner en saadan undtagelse fra regelen; hvad der
bør forbause os er, at dette undtagelsesforhold har kunnet række
saalænge, flere generationer igjennem, ikke at det før eller senere
maa ophøre for at give plads for en tilstand af relativ hvile
m. h. t. befolkningstilvæksten — thi dette er simpelthen en
selvindlysende ting.
I forrige tider indebar imidlertid overgangen fra en tilfældig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
