Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 10 - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
glansperiode til mere normale forhold det samme som ophør af
fredens og velstandens velsignelser og tilbagevenden til krigens,
pestens, hungersnødens herjinger, disse svøber, som man maa
antage har været svunget over menneskeslægten helt fra de første
menneskers optræden paa jorden.
Fandtes heller ikke nu noget andet alternativ, saa kunde vel
klageraabene være forklarlige, om end da ogsaa lige forgjæves.
Men lykkeligvis for menneskeheden er dette ikke længere tilfældet.
Ondets aarsager er kjendte og botemidlerne ogsaa. Der er beredt
en udvei til med et minimum af forsagelse, ja endog uden tvungen
ægteskabsløshed — for de fleste mennesker et onde, fuldt saa
slemt som næsten ethvert andet — at overvinde eller om man
saa vil overliste de onde natarniagter, som hidtil har gjækket
hvert menneskeligt fremskridt.
At dømme efter et udtryk i en af Garborgs artikler, synes
han imidlertid ikke at have sans for denne ndvei, som lian
formodentlig finder altfor lidet opliøiet, for triviel. Men det samme
har man jo i tidernes løb sagt om alle sociale eller videnskabelige
nyheder, der nu indgaar som uundværlige bestanddele i vor
civilisation.
Alting er trivielt, indtil man lærer at indse dets betydning.
Paris, Juni 1890.
Knut Wicksell.
Træk af demokratiet i Schweiz.
I. Indledning1.
Naar schweizeren skal betegne sin nationalitet, gjør han dette
i regelen ikke paa den maade, at han nævner det hele land
(Schweiz), men den enkelte kanton, hvor han specielt hører
hjemme. Saaledes kalder f. ex. manden fra kanton Glarus sig
glarner, før han kalder sig schweizer. Og paa samme maade
angiver manden fra kanton Bern sig først og fremst som berner,
manden fra kanton Genf som genfer o. s. v.
Jeg gjør opmerksom paa dette træk, fordi jeg tror, det
eiet meget karakteristiskt udtryk for en eiendommeliglied ved
Schweiz’s statsretslige forhold. Schweizeren føler sig nok som
schweizer eller som borger af den schweiziske forbundsstat, — men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
