Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
finder man en statsforfatning, der fremstiller sig som det reneste
demokrati: den saakaldte Landsgemeinde, hvor tyngdepunktet i
statsstyreisen er lagt umiddelbart i alle stemmeberettigede
borgeres hænder. I den anden kanton finder man representative
eller parlamentariske forsamlinger i lighed med dem, man støder
paa i andre lande. Etsteds har man det mest gjennemførte
selvstyre i kommunalforvaltningen. Et andet sted har man kun
svage spor til kommunal selvstændighed, og kommunernes
forvaltning udgaar fra oven eller fra kantonens centralmyndigheder.
Etsteds støder man paa en lovgivning, der synes helt præget af
tidens mest fremskredne ideer. Et andet sted lever man under
love, der tvertimod synes at have sin oprindelse fra en
tænkemaade, der ligger nærsagt aarhundreder tilbage. I en kanton
finder man en forvaltning uden embedsmænd i almindelig
forstand, bare ved ombudsmænd, der vælges for et eller nogle faa
aar og ingen gage oppebærer. I en anden kanton finder man
et embedsvæsen, der i bureaukratiske miner og lader synes at
kunne hamle op med det i flere monarkiske stater. I en kanton
har man jurysystemet indført i retspleien. I en anden kanton
findes ikke spor af jury. Paa et sted møder os den
fuldstæn-digste fordragelighed mellem de forskjellige konfessioner, — en
fordragelighed, der f. eks. kommer frem paa den maade, at
katoliker og protestanter bruger den samme kirke til sin
gudstjeneste.1) Paa et andet sted kan vi paa den anden side være
vidne til en næsten middelalderlig intoleranse. I en kanton har
man et skolevæsen, der afgiver mønstret for det øvrige
civili-cerede Europa. I en anden kanton lader skolen overmaade meget
tilbage at ønske. Kort, — Schweiz frembyder den største
mangfoldighed af variation i ståt og kommune, — i lovgivning, — i
administration, — i retspleie, — paa kirkens og skolens omraader.
Man maa heller ikke tro, at denne forskelligartethed i
forholdene bare indskrænker sig til en forskjel mellem de
kantoner, der adskiller sig fra hverandre i henseende til sprog og
nationalitet. Den strækker sig meget videre og gjør sig
ogsaa gjældende mellem saadanne kantoner indbyrdes, der har
samme sprog og nationale karakter. Til illustration heraf skal
jeg eksempelvis henpege paa kanton Grlarus og den
tilstødende kanton Uri. Disse to nabokantoner har berøringspunkter
’) Det er et forhold, som eksempelvis finder sted i byen Glams,
hovedstaden i kantonen af samme navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
