Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning - II. Landsgemeinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
rika, Norge eller hvorsomhelst — af en væsentlig anden art end
den, hvorpaa de gjøres gjældende i Schweiz. Denne principielle
forskjel kan i faa ord betegnes saaledes: I de andre
„demokratier" er det en repræsentation eller et parlament, der supponeres
som organ for folkeviljen. I Schweiz derimod ikke. Der er det
folket eller rettere de stemmeberettigede borgere selv, der
umiddelbart udtaler sin vilje. M. a. o. tyngdepunktet i det politiske
liv er i de andre demokratier lagt i parlamentet. I Schweiz
derimod er det lagt hos folket eller de stemmeberettigede borgere selv.
Det er det eiendommelige karaktertræk ved Schweiz’s
moderne demokrati. Ganske vist — dette karaktertræk træder, —
som jeg allerede har paapeget, — frem paa forskjellig maade i
de forskjellige dele af Schweiz. I virkeligheden ligesaa mange
variationer som der er kantoner eller rettere maaske endog nogle
flere.1) Men variationerne er for en stor del kun variationer i
detaillen. Og de kan alle sammenfattes under to hovedformer.
Den ene er den saakaldte Landsgemeinde. Den anden er det
saakaldte ßefeuendum.
Vi vil dvæle et øieblik ved hver af disse hovedformer for sig.
II. Landsgemeinde.
Landsgemeinde er saaatsige stortinget i enkelte
schweizerkantoner. Men dette „storting" adskiller sig rigtignok væsentlig
fra, hvad vi er vant til at forstaa ved denne betegnelse. Den
schweiziske Landsgemeinde er ikke en repræsentantforsamling eller
parlament. Det er en forsamling af alle statens (d. e.
vedkommende kantons) stemmeberettigede borgere. De møder en gang
om aaret til en bestemt dag paa en bestemt aaben plads og
af-gjør statens anliggender. Her gives lovene for kantonen, her
bestemmes skatterne, her bevilges midlerne til kantonens udgifter,
her vælges dens embedsmænd — altsammen ved shnpel majoritet
af forsamlingens medlemmer.
Denne Landsgeme^nde-institution findes i følgende kantoner:
Uri, Unterwalden (der er delt i to), Appenzell (d’er ligeledes er
delt i to) og i Glarus. Den afholdes om vaaren, i regelen i de
første dage af mai maaned. Det hele er færdig paa en dag, og
det siger sig selv, at der ikke er tale om nogen vidløftige
debatter eller diskussioner. Men hver stemmeberettiget borger kan
1) Cfr. ovenfor, hvor det er paapeget, at 3 af kantonerne igjen er delt
i 2 dele, saaat det bliver 25 politiske samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
