Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - II. Landsgemeinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
sige og begrunde sin mening om sagerne, der foreligger trykte,
og hvoraf hver borger iforveien har faaet sig tilstillet et eksemplar.
I en enkelt Landsgemeinde, nemlig den i Appenzell Ydre
Rhoden er enhver slags diskussion umuliggjort af selve forholdene.
Forsamlingen er nemlig saa stor — den tæller gjennemsnitlig ca.
11000 v) — at det er en faktisk umulighed endog for en med gode
lunger udrustet taler at trænge gjennem med sin stemme. Man
indskrænker sig derfor til simpel votering, men selv den er
for-,bunden med vanskeligheder paa grund af det netop paapegede
forhold. Landammannen — saa kaldes disse kantoners øverste
■ embedsmand, der præsiderer ved Landsgemeinden — kan nemlig
trods sit centrale og ophøiede sæde ikke gjøre regning paa at
blive opfattet af hele forsamlingen. For at skaffe ham ørenlyd
har man maattet ty til et nødmiddel i fonn af en medhjælper,
hvortil man vælger den med den vældigste røst udstyrede mand
i kantonen, som man kan faa fat i. Han fungerer som udraaber
og gjentager efter præsidenten det foreliggende forslag ord for
ord, og saa skrides der til votering.
Landsgemeinden holdes med megen høitidelighed. I
Unter-walden (der er katolsk) er der bag præsidentens (Landammannens)
tribune opreist et alter, hvor en prest forretter gudstjeneste,
før de politiske forhandlinger begynder. I Uri — ligeledes
katolsk — vender forsamlingen sig paa et givet signal om og
•saa siger alle med en mund et bestemt antal gange Ave Maria og
Pater Noster. Ogsaa i de andre kantoner indledes der med en
henvendelse til guddommen. Men der hvor befolkningen er mer
blandet af baade protestantiske og katolske elementer — nemlig
i Grlarus og Appenzell (Ydre Khoden) — er denne henvendelse
af en mindre omstændelig art.
Idetheletaget er ceremonierne forskjellige i de forskjellige
kantoner, mest enkle er de formentlig i kanton Grlarus. Ogsaa
her har man dog omgivet Landsgemeinden med et ret høitideligt
præg, der skal være det ydre udtryk for, at den i sit væsen er
noget helt andet end et ahnindehgt politisk folkemøde.
Kantonens embedsmænd med Landammannen i spidsen begiver sig
til Landsgemeinden i festoptog under klingende spil; foran dem
skrider herolder i lange røde flagrende kapper med scepter
og sverd. For embedsautoriteterne er der oprettet en tribune
A
Til sammenligning hidsættes, at Landsgemeinden i Glarus sædvanlig
tæller 4 å 5000; den i Ober-Unterwalden kun 12 å 1300.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
