Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Duet, akkompagneret af Gruitar. Jeg standser, kommer ind i en
ny Nuance af mindre glad Stemning, blir rørt, læner mig ind til
Havestakittet og lytter begærligt til Musiken. Jeg staar der
alene.
Om lidt strømmer der flere til, spadserende standser, Folk
kommer ud fra Nabohusene og stiller sig op; jeg trykkes paany af
disse uvillige Blikke fra Forsamlingen, kunde mod Sædvane slet
ikke holde dem ud og gik derfor snarest muligt min Yej.
Jeg fortæller alt dette, forat man kan se, at min Stemning
ikke var aldeles lys, da jeg kom hjem.
Nu driver jeg en Stund paa min Altan, — jeg har en Altan,
som jeg har lejet, og som ingen anden har Adgang til, en prægtig
Altan lige over Sjøen, stor som en Dansesal, med underlige
Planter og Vækster langs Rækværket. Jeg gaar altsaa og driver paa
denne Altan og ser paa Sjøen, som ligger blikstille nedenunder
mig; det er mørkt, og Lyset fra Saltholmen Fyr blinker op mod
Byen. Men hvor længe jeg vandrer frem og tilbage og
spekulerer paa forskellige Ting, kan jeg slet ikke komme i bedre
Humør, og da Klokken slaar tolv i Kirketaarnet, forlader jeg
Altanen og gaar ind i mit Værelse.
Her tænder jeg Lampen, stopper en Pibe, finder mig noget
at læse paa, tager med mig — som jeg altid plejer — Blyant og
Papir og begiver mig ind i Soveværelset. Alt dette er det af
Vigtighed at huske paa.
Saa gaar jeg tilsengs.
Det var et Hefte af Nationaløkonomisk Tidsskrift, jeg havde
taget med til Læsning, og jeg laa just og nød en Artikel om
„Vor Tids Kanalanlæg", da mit Øje stødte paa Navnet Al o sta,
og jeg tænkte en Stund paa denne mærkelige Jesuit, som jeg
husked, at jeg engang før havde læst noget om. Saa læser jeg
Artiklen ud, slukker Lampen og sovner.
Dette var om Aftenen.
Da jeg vaagner om Morgenen, ser jeg begge de Papirer, jeg
havde taget med forat skrive paa, fyldt af Bogstaver, og jeg giver
mig straks til at granske dem. Det er to Smaastykker, et Slags
Jagtskrøner, som er nedskrevne.
Jeg bliver saa forundret, at jeg sidder i Sengen en lang
Stund, uden at klæde mig paa, uden at røre mig. Jagt er nemlig
noget, som jeg slet ikke forstaar mig paa og aldrig har i Tanken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
