Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Jeg kender forsaavidt langt bedre til Jordbrug og Skræddersøm
end til Jagt.
Nu tænker jeg mig om og føler en Anelse i mit Blod om,
at jeg om Natten, mens det endnu var mørkt, havde grebet
Blyanten og Papirerne paa Bordet foran mig og skrevet ned
disse to Smaastubber. Jeg havde ikke tændt Lys; disse
Bogstaver er skrevne i Mørke, Linjerne gaar op og ned; men de
har alle de Skilletegn og den sannne Ortografi, som jeg vilde
brugt i fuldt vaagen Tilstand. Jeg, som kender min Skrift, kan
ogsaa se, at disse Bogstaver er skrevne med en svær Fart; men
der forekommer ikke en eneste Udstrygning eller Rettelse i
Teksten.
Det ene af Papirerne har Overskriften: „At fange Haner"
og følgende Indhold:
„Man lejer for en Slik og ingenting Matroserne fra 14 Skibe
paa Havnen til at springe efter en Hane og faa den godt i R send.
Naar det er gjort, sætter man sig i en Vogn med 2 Heste for
og kører efter den 3 Gange rundt Byen, forat udmatte den,
hvorefter man stiger ud af Vognen og jager Hanen ind i et Vedskur.
Nu ringer man paa i et eller andet Hus og faar laane et
Gryde-laag af Malm til at lægge over Hanen, hvorpaa man faar en liden
Pige paa 4 Aar til at stikke sin Haand ind under Grydelaaget
og trække Hanen frem."
Det andet Stykke lyder saa:
„Man gaar en Eftermiddag ud til Haren, væbnet med en
Mursten, en Snusdaase og et Spejl. Man lægger Stenen, bestrøet
med Snus, midt i Harens Vej og sætter sig til at vente. Nu
kommer Haren, nærmer sig Stenen, snuser til Tobakken og
kommer til at nyse. Men idet den nyser, støder den Hovedet
mod Stenen og slaar sig ihjæl. Saa løber man til, tager Haren
forsigtigt ved begge Øren og holder den op for Spejlet, forat se
om den er død, men dette maa gøres med stor Forsigtighed, for
ikke at pine Dyret mer end nødvendigt. Viser det sig nu, at
der endnu er Liv i Haren, lægger man den blødt tilbage paa
Græsset, indtil den har udaandet; men hvis den allerede er død,
er der altsaa intet at gøre ved det, og man kaster den paa Nakken
og bærer den hjem."
Denne sidste Stub har ingen Overskrift, eller rettere: der er
noget skrevet ovenover, men det er ulæseligt; det er slet ikke
Bogstaver; naar jeg ser paa disse underlige Kroger, maa jeg
tænke paa Tegn i Sol og Maane. Men eftersom det første Stykke
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
