Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828
har Overskriften: At fange Haner, kunde maaske dette sidste
passende hedde: At fange Harer. Dog, det er ikke det, som
det synes at have været min Agt at kalde det; den utydelige
Overskrift begynder nemlig med et V; forøvrigt synes hele
Overskriften at være føjet til bagefter at Stykket var færdigt.
Begge Stubber er her nedskrevne nøjagtigt som de fandtes
paa Papirerne, uden Forbedringer.
Jeg har ved tidligere Lejligheder kunnet notere en glemt
Ting eller endog skrive et halvt Snes Linjer om Natten i Mørke
og temmelig søvnig; men jeg har dog altid været saa meget
bevidst, at jeg straks om Morgenen har grebet efter Papirerne,
forat se, om det skrevne dued til noget. Jeg har ogsaa stundom
om Dagen, naar min Tanke og Følelse har besat rigtig stærkt
en Ting, siddet i et Slags Hallucination og skrevet længere
Stunder og faaet det en Smule bra til, skønt jeg har maattet
gennemgaa og rette efterpaa. Denne Gang derimod har jeg arbejdet
i absolut sovende Tilstand og skrevet ikke alene logisk
korrekt, men ogsaa literært læseværdigt; ja, jeg vilde endog nu finde
yderst lidet at forandre i disse Jægerskrøner fra hin Nat. Ikke
fordi jeg mener, at der er noget overordentligt morsomt ved dem,
men de er alligevel ikke uden Lune; desuden tør de altsaa være
en splinterny Opfindelse paa Jagtvidenskabens Omraade, som ikke
tidligere er kommet til Jægeres Kundskab.
Dette var min første Tanke, da jeg vaagned; jeg tog det
spøgefuldt.
Nu var da Spørgsmaalet, om jeg havde læst eller hørt disse
Historier nogen Steder. Jeg tænkte nøje efter, men var ikke
istand til at huske dem fra før, jeg kendte dem slet ikke igen.
Saadanne Ting interesserer mig heller aldrig; støder jeg paa
noget af det Slags i Aviser, springer jeg det over, det keder mig,
jeg læser det ikke. Jeg følte mig altsaa næsten vis paa, at
Historierne var originale.
Men — sagde jeg til mig selv — om jeg ogsaa skulde have
læst eller hørt dem, saa kan jeg dem da ialfald ikke udenad, og
hvorledes kunde jeg saa have skrevet dem ned i Søvne saa
fejlfrit og med slig Fart? Dette var i sig selv et Fænomen. Begge
Skrøner er nedskrevne med den skødesløse Haandskrift, som jeg
har vænnet mig til at bruge, naar jeg noterer noget midlertidigt
for mig selv, med halve Bogstaver, som bare jeg skønner, ja?r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
