Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - III. Referendum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Referendum er af to slags: obligatorisk eller fakultativt.
’Obligatorisk kaldes Referendum, naar de af nationalforsamlingen
fattede love eller beslutninger er bestemte at skulle uden videre
forelægges folket til vedtagelse eller forkastelse. Fakultativt
kaldes det, naar forelæggelsen kun skal finde sted i de tilfælde,
hvor der derom fremsættes udtrykkelig begjæring fra folkets side.
I de enkelte kantoner er snart den ene, snart den anden af
disse former bleven adopteret. I forbundsstyrelsen er det den
sidste, d. e. den fakultative, der er kommen til anvendelse.
Forbundslovens art. 89 bestemmer, at forelæggelse for folket
(Referendum) af forbundslove saavelsom af andre af
forbundsforsam-lingen fattede beslutninger — forsaavidt de har en almindelig
rækkevidde og ikke kræver nogen almindelig afgjørelse — skal
finde sted, naar begjæring derom fremkommer enten fra 8
kantoner eller fra 30000 borgere. Begjæringen skal fremsættes i en
skriftlig henvendelse til forbundsraadet og indgives i løbet af 90
dage, efterat vedkommende lov er bleven bekjendtgjort i den
officielle kundgjørelsestidende. Hvis det er borgere, der begjærer
Referendum, skal begjæringen være vedføiet deres personlige
underskrifter, og undertegnernes stemmeret skal være attesteret af
den kommunale magistrat paa det sted, hvor de udøver sine
politiske rettigheder. Naar det fornødne minimiun af 30000 gyldige
stemmer eller af 8 kantoner er opnaaet, skal folkeafstemningen
finde sted tidligst 4 uger efter offentliggj øreisen af den
betræffende lov eller beslutning. Hvis det er kantonerne som
saadanne, der fremsætter begjæringen, maa den være formuleret af
vedkommende kantonalstyrelse.
Referendum svarer i sin tanke paa en vis maade til det
absolute veto i monarkierne. I det ene som det andet tilfælde
eidet suverænen, der siger sit ja eller nei og derigjennem giver
repræsentationens eller parlamentets beslutning sin endelige
gyldighed. Kun at suverænen repræsenteres af forskjellige væsener:
her i monarkierne af en konge; der i Schweiz af folket eller
rettere de stemmeberettigede borgere.
Denne analogi i tanken mellem det kongelige veto og det
schweiziske Referendum vil man neppe være istand til at
udstrække til maaden, hvorpaa disse to konstitutionelle midler
kommer til praktisk anvendelse. Hvad det kongelige (absolute) veto
angaar, saa er det bekjendt nok, at vor tid ikke i regelen er
tilbøielig til at se med blide øine til en virkelig anvendelse af
det. I England er det praktisk talt gaaet over til at være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
