Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
iling modtaget og bevaret dybe merker af al den halvdannelse
og misdannelse, som er tidens kjendemerke. De har gravet sig
ned lige ind til det centrum i hende, som jeg før har talt om.
Den „moderne idé" 0111 kjønnenes ligestillethed, der staar i
paa-tagelig strid med, ja i uforsonlig modsætning med naturen, har
forvandlet og forvredet kjønslivets naturlige vekst hos hende,
paa sannne tid som den har givet sig symbolsk udtryk i
mandagtig, kortklippet haar og mandhaftigt ’væsen, og ligesom den
har frembragt mislykkede forsøg paa at indtvinge den kvindelige
intelligens i den væsensforskjellige mandlige intelligens’s former.
Den gjennem darwinismen vundne intime indsigt i den organiske
verdens udvikling og menneskets sammenhæng dermed har fundet
sit udslag i en dybt følt trang til at leve livet fuldt ud og
naturligt i renaissanceagtig selvforglemmelse, og i trods mod de
konventionelle skranker, der aldrig er bleven reist mere snevert
og brutalt end i dette bourgeoisiregimentets aarhundrede. Paa
samme tid har det anstrengte arbeide og de anstrengte
fornøiel-ser, den mer end nogensinde rasende kamp for tilværelsen og den
hektisk feberagtige nydelsestrang foraarsaget et rafinement og en
svækkelse i sanserne, som kun finder tilfredsstillelse i de
artificielle og krydrede retter fra overkulturens kjøkken. Disse
mangehaande tidsindflydeiser gjør, overflyttede til det centrale i
kvindens væsen — forvoksetheden, den sjælelige hermafroditisme
uden tilsvarende fysiologisk — tidens kvinder til en
eiendommelig, foruroligende interessant samling afarter, hvis studium
lønner sin mand rigelig, og som aabner vuer udover det gebet,
hvor den ideelle, typiske, naturlige Eva vandrer midt i dagens
solskin i sin nøgne skjønhed.
Man ser af Gottfried Kellers novelle, at der i den ældre
digtning, — og der hvor man mindst skulde vente det — findes
tilknytningspunkter til fremtidens psyko-fysiologiske
kvindelitteratur. Lydia er helt igjennem en afart af det slags, som det
moderne liv frembringer i mængdevis omkring os — en kvinde,
som er skjævt voxet lige fra kjønsroden, og hos hvem det næsten
monomane koketteri har udtørket alle kilder til naturlig
lidenskab indtil sidste draabe. Hvilken lokkende opgave at følge
denne organiske misdannelse i dens vekst, med digterpensel at
farvelægge denne monstrøse planche i sjælsanatomi!
Vor tids forfattere har naaet længere, til en klarere
opfatning af problemets natur, til en mere analytisk methode, til en
dybere og djervere forstaaelse af det fysiologiske element. De
har saaledes antydet veien, som fremtiden maa slaa ind paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
