Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - I. Noratypen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
havnsk kvindenatur. I Danmark har ogsaa Nora først slaat igjennem;
en dansk skuespillerinde, fru Hennings, har skabt rollen. Fru Hennings
har et lidet, spidst ansigt, en kvidrende liden stemme og en trippende
gang med fremstaaende tournure. Hendes spil er nervøst, egensindigt.
Denne kvindetype kalder man i Danmark yndig, og Nora er yndig;
hun har samme hoppende nervøsitet som en liden ræd tam fugl. Der
er ikke den ringeste rørelse af vildtvokset hos hende, ikke den flygtigste
antydning til de store gester hos en helstøbt natur, intet af de store
hofter og kraftfulde linjer hos de norske kvinder. Hun er importeret,
ligesom det skriffcdansk, Ibsen dengang endnu digtede i, og som han
senere satte en mer norsk klangfarve til; hun er en liden, forsnøret,
forskruet bourgeoisiplante af det norske, fra Danmark indvandrede
embedsmandsaristokrati.
Men netop af slige halvt ængstelige, halvt forbitrede og ganske
forvirrede Nora’er bestod kvindebevægelsens fortropper.
Og denne Nora er forsvunden i tredje akt. Den som moralsk
krænket, med stiv nakke og indtrukne albuer, viser tilbage den gode
dannelsesfilister og embedsmand Helmer, da han vil elske sit ekorn,
som han har havt tre børn med, paa sin for ekornet dog vel noksom
kjendte maade, det er ikke mer den lille kjøbenhavnerne Nora — det
er en svensk entrüstungsdame.
Moraliseringen over ægteskabelige interiører er methode hos den
svenske damemoral, og hele den følgende redegjørelse er bleven tradition
i den svenske dameroman. Og postulatet: at kvinden først maa være
menneske og saa kvinde, det er svensk damefilosofi. Genialiteten i det
Ibsenske stykke beror for mig ikke paa den moralske rigorisme og
ikke paa dialogens svidende hip, heller ikke paa den udsøgte dramatiske
teknik — men paa den sjeldne lydhørhed, hvormed han har grebet det
folkepsychologiske moment og standspræget, men fremfor alt den
sikkerhed, hvormed han formulerede emancipationsclamernes program, før de
selv kunde stamme det.
Noratypen er roden til al kvindepsychologi i den moderne
skandinaviske litteratur.
Men den er ogsaa en sidste, forfinet og sublimeret aflægger af den
kristelige moralaskese. Den skandinaviske litteraturs gjennemsyring
med asketisk moral er et giftigt stof, som har givet hele den nordiske
litteratur sin eiendommelige farve, indtil det slog ud i Svavas skikkelse
og straks kaldte frem en fortvilet modgift.
Svavatypen er den anden merkesten paa vor vei til undersøgelse
af den skandinaviske kvindes psychologi.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
